Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Kood 2. - 9. feb 2011
Onsdag d. 2 feb. forlod vi Koh Chang for at drage videre til Koh Kood, 1½ time i speedbåd syd for Koh Chang. Det var lidt vemodigt at tage afsked, vi havde haft nogle rigtig dejlige dage, og ville egentlig gerne være blevet en nat mere eller 2, men alt var booket pga kinesisk nytår, som fejres med fest i 3 dage i Thailand. Vi havde også svært ved at finde et ledigt logi på Koh Kood, men fik forhåndsreserveret på Ao Noi Resort. Fra Speedbåden blev vi sat af på en landgangsbro, som førte direkte op til resortet. Der var en meget smuk strand, og stråhytterne lå helt ned til vandet og samtidig i udkantet af junglen. Alle øer her er bjergrige og tæt bevokset af jungle. Med jævne mellemrum er der så en lys sandstrand. Vandet her er generelt bare flot blå og turkis, så her er smukt.
Den første aften på Koh Kood blev en trist aften, da vi kl 21.30 fik at vide at Thomas´s mormor og drengenes oldemor var stille sovet ind. Vi havde heldigvis besøgt hende dagen før vores afrejse. Da var hun så frisk og glad, så det var svært at forstå, at nu er hun væk.
Vi blev 4 dage på Ao Noi resort. I den tid fandt vi ud af at der var en bedre strand 20-30 min til fods derfra. "Vores" strand var ganske vist meget smuk, men vandet var ikke så godt at bade i, det grumset og der var mange sten på bunden. På nabostranden derimod var vandet helt helt klart og bare så skønt at bade i. Så vi valgte at flytte efter 4 dage på Ao Noi, og nu bor vi så på Peter Pan Resort. Det er et mere luksuriøst sted, med super service, gode store hytter, flot restaurant på stranden, gratis vand, kaffe og brød hele dagen.
Sidste aften på Ao noi resort var vi ude på landgangsbroen, der stod nogle Thaier og fiskede efter Squid enslags blæksprutte. De fangede også en, de havde noget stærkt dyppelse med, den blev gjort ren og parteret og spist rå, vi skulle jo også smage, det var som at tygge i gummi men det kom da ned.
Vores problem her er bare at Thomas har haft et lille uheld. Den første nat i vores stor fine hytte, ringede hans tlf pludselig. Kl var 23.30 (18.30 dansk tid) Han sprang ud af sengen, men glemte at vi lå på madrasser, som lå på en ½ m forhøjning ift gulvplan. Så da han tror han er på gulvet, og tager det næste skridt, lyder der et ordentligt brag, for det er først der han rammer gulvet. Han bander og svovler og ømmer sig, den stakkel. Men da det værste raseri har fortaget sig, kan han godt selv se det sjove i hans stunt, og vi grinede ret meget af det. Ærgerligt der var mørkt og ingen vidner, for det har garanteret set godt ud. Det var i hvert fald et højt flot brag det gav. Nå, men staklen sover ikke så meget den nat, det dunker i hans storetå. Næste dag er den blå-rød og hævet. På denne lille ø med 1500 indbyggere er der et lille hospital med 30 ansatte. Der kører Thomas hen på scooter, og får konstateret at storetåen er brækket. Han skal indlægges i 14 dage, for at give tåen ro, men det nægter Thomas, så han kører tilbage til os andre, med tåen i skinne og en lille forbinding om.
Plane var at vi skulle have været til Chang Mai, men vi har nu besluttet at vi tager ind til fastlandet imorgen tidlig og derfra tager vi en minibus til Hua Hin som ligger ca 3 timer syd for Bangkok der bliver vi nogle dage og lader hans tå få lidt hvile der i stedet for. så må vi tag den derfra.
Mange hilsner fra os alle 4
- comments