Profile
Blog
Photos
Videos
Det smukkeste sted i verden ligger på sydkysten af den indonesiske vulkanø Lombok. Det er netop afgjort med dommerstemmerne 4 mod 0.
Fem kilometer øst for surfernes mekka Kuta ligger Seger Beach. Jeg har aldrig set noget lignende. Her må den smukke undervandsverden på Gili og udsigten fra Afrikas top, Kilimanjaro, pænt folde kortene og melde pas.
Seger Beach har det hele. Her har Moder Jord foldet hundredevis af imponerende klipper og bakker så langt øjet rækker. Alle klædt i det smukkeste, grønne græs. Og heroppefra kan man nyde en kold Bintang Beer i græsset, mens man med åben mund drages af udsigten over flere bugter med kridhvide strande, surfernes kamp med de 2-3 meter høje bølger 50 meter ude til havs og den langsomt aftagende sol over den vestlige horisont, der for øjnene af os erstattes af den kuglerunde måne mod øst... Her slår ord for en gang skyld ikke til.
Lombok har været en fremragende oplevelse. Langt bedre end Bali. Billigere, mere uberørt og fantastisk natur.
Vi ankom i et voldsomt regnskyl, der tvang os til at skifte den lille motorbåd fra Gili ud med en større til Bali, der lod sig overtale til at smide os af på en bådebro på Lombok på vejen. Her stod vi så drivvåde uden noget hotel eller transport. Transporten blev dog hurtigt arrangeret - lavsæsonen for turisme på Lombok er virkelig lav - og vi valgte på baggrund af vores uundværlige ven Tripadvisor et dyrt hotel (900 kr) for den første nat. Så måtte vi jo se, om det var pengene værd.
Det var det! I Danmark ville en overnatning på Qunci Villas have kostet det tidobbelte. Ikke kun på grund af den fantastiske udsigt over det smukke, urolige hav fra første række - poolens kant er tre meter fra havet - men især fordi alt fra fliserne i græsset til de kunstfærdige detaljer på værelset var så gennemført lækre. Uden tvivl det lækreste hotel, Marie og jeg har været i nærheden af, og vi talte med flere, der heller ikke har oplevet noget lignende på tidligere eksotiske rejser. Og så til den pris!
Ungerne var også ellevilde, og selvom det regnede en del, så blev det til fire, dejlige dage på Qunci. Fire dage, hvor ungerne fik lavet flotte henna-tatoveringer af en mand på stranden, Oscar tabte sin anden rokketand på blot fire dage og Sille for første gang prøvede at svømme i meterhøje bølger til stor fryd. Marie? Marie gik drømmende rundt i fire dage og nød kunsten på væggene, bestilte små lækre tapas, blev venner med alle sælgerne på stranden og brugte ellers alle sine ledige minutter på at kigge ud over bølgerne og Bali, der rejste sig i horisonten.
Ungerne var mest i poolen og nød ellers at få lov til at kaste sig over nintendoerne, når vi dagligt blev ramt af regnskyl og alle fire krøb sammen på en kæmpe madras i de flettede hytter, som om dagen var indrettet til solbadning og om aftenen blev indrettet efter alle kunstens regler til romantisk middag for honeymooners og andre par, der havde tid til bare at nyde hinanden.
Det har vi ikke :-) Men vi nyder at være sammen med børnene som familie - på godt og ondt. Og selv om jeg i dag har taget nogle tiltrængte timer fri fra hustru og børn med en kold øl, en bog (nummer 3 på turen. Hvad siger du så, kære mor?) og denne blog, så er dette en fantastisk eventyr, som vi aldrig glemmer, og om en måned er de små irritationer og skænderier i dagligdagen glemt, og tilbage er kun alle de store oplevelser, vi har haft. Og de er mange...
Efter Qunci Villas i Senggigi kørte vi to timer sydpå til Hotel Cocotinos i Sekotong. Her står tiden stille. Vi var stort set de eneste på hotellet, der ligger helt isoleret i en smuk bugt. Ikke en købmand eller supermarked i nærheden. Ingen restauranter eller hæveautomater. Kun Cocotinos og os og så personalet, som virkede lidt stive i starten, men som i løbet af de næste to dage livede mere og mere op i takt med at vores til tider larmende børn fik rystet dem ud af den gravkammerstemning, som de øvrige gæster skabte. Det endte i hvert fald med fællesbilleder og vinken, da vi satte kursen mod sidste destination på Lombok, føromtalte Kuta.
Inden da havde vi dog et par rolige dage. Planen med besøget var først og fremmest at tage et kvarters sejlads over til Gili Nangu, som skulle have noget af det bedste snorkling i Indonesien. Det blev dog en fuser, for efter flere dages massiv regn var sandbunden i opløsning, og selvom vi havde fået lavet en "brødshake" i vandflasker på hotellet, som man under vandet kunne sprøjte ud gennem huller i skruelåget, så kunne man absolut intet se. Øv. At det så blev uvejr, mens vi var derude, gav dog bare tilbageturen i den lille båd lidt tiltrængt action.
Den bedste oplevelse i Sokotong var en tur med hotellets chauffør Joe ud til hans nærliggende landsby. Her mødte vi hans familie og de viste os en del af processen i guldgravningen, som en stor del af regionen lever af. Vi kunne desværre ikke se selve guldminen, da den lå langt oppe i bjergene, men som alle steder med minedrift er det et vanvittigt hårdt og livsfarligt arbejde. For 14 dage siden døde 15 minearbejdere efter en sammenstyrtning. Men de trodser farerne, for gevinsten kan være stor, hvis man er heldig. Det er de færreste dog, og Joe skiftede selv minearbejdet ud med et chaufførjob for to år siden.
Nu er vi så lige kommet tilbage til Bali, hvor vi skal være tre dage i Sanur, inden vi onsdag flyver til Saigon i Vietnam via Singapore. Nyt folk, ny mad, flere oplevelser...
- comments
irene kære alle fire, hvor lyder det skønt trods naturlige indbyrdes irritationer. Godt klaret! Jeg ønsker jer en fantastisk tur til Vietnam. Glæder mig til nyt fra det spændende land vi engang demonstrerede for! Hav det skønt - vi ses næste måned, kh irene
Ulla Venderby Kære Sille, Oscar, Marie - og Christian (du skriver helt fantastisk, og nu er du også ved at lære at læse bøger, flot!). Det lyder helt vildt med de oplevelser, I har. Og selvfølgelig er der også småirritationer i dagligdagen. Det er der jo også herhjemme - for jer og alle os andre. Her går det godt. Det bliver vist lidt forårsagtigt de næste dage. Dejligt. Kærlig hilsen - og god tur til Viernam-nam. Farmor. Ulla
Grethe Ebdrup Kære Sille, Marie, Oscar og Chriatian. Jeg glæder mig over at læse om Jeres helt fantastiske rejseoplevelser, som Christian så spændende fortæller om. Der kan ikke være mange dage tilbage af ferien, men I glæder Jer sikkert også til at se Virum og hverdagen igen. Mange kærlige hilsener Grethe.