Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag skulle nu heller ikke bruges til at fise den af (her bør nok i parentes bemærkes, at pigerne virkelig er ved at være fyldt op). Nå, men vi fik dem overbevist om, at tiden var inde til at finde fisken Nemo, og da Nicolai havde fået et insidertip fra den eneste serviceminded person, vi indtil vider har mødt, så måtte vi jo lige prøve tippet af.
Vi fandt hurtigt frem til den "hemmelige" bugt,og den var virkelig heller ikke overrandt at alle mulige mennesker. På med al snorkeludstyret og så ud... bølgerne her var dog en anelse mere
børenvenlige, men det krævede stadig, at vi skulle svømme et pænt stykkeud med pigerne, for at der blev mere sigtbarhed og rolige forhold til at se.
Vi fik alle set en del fisk, men pigerne frøs ret hurtigt,selvom vandet faktisk er ok varmt - vel ca. 24-25 gr. Jeg måtte dog sande og burde have vist bedre, at man snorkler ikke uden en t-shirt -
er pt. godt og grundigt forbrændt på ryggen :-( Sådan er det, når jeg åbenbart er mere obs. på pigerne og Nico end mig selv....
Efter lidt hygge på stranden fik vi så besøg af skildpadder igen :-) Og alle mine principper om at ingen af os svømmer alene ud blev sat over styr. Mor her skulle nu svømme med skildpadder :-) :-) Det lykkedes, og det blev også til et enkelt billede eller to.
I selv samme bugt var vi også heldige at finde frem til en lille lukket "havpool", hvor der viste sig at være stille vand, masser af fisk og koraller. Det passede pigerne noget bedre, så der blev mere afslappet snorkling.
Eftermiddagen tilbagte vi ved hotellets pool. Emma var stadig lidt mat i koderne efter onsdagens off-dag, så hun sprang helt over med badning i poolen. Maria derimod har gjort det til en kunst at opholde sig mest muligt i poolen :-)
Aftensmaden blev indtaget på hotellets eneste restaurant, der var 1/2-pris på hovedretterne, og så var det lidt sjovere at være med. Fisk er noget som de kan finde ud af, Nicolai og jeg fik simpelthen en fantastisk fiskeret samtidig med at vi kunne nyde en dejlig solnedgang ;-) Så kan vi ikke forlange så meget mere....
Fredag betød endnu en dag, hvor vi stod tidligt op. Nicolai havde fundet frem til, at der på den anden side af øen var nogle vandfald, som vi absolut ikke kunne være foruden. Så en tur/retur på 5 timer og vi var 2 vandfald, lidt regnskov og en køretur rigere, og bestemt værd set med forældrenes øjne. Spørger I pigerne, så var de rimelige græsk-katolsk med de vandfald og ville heller være blevet på hotelværelset og leget med playmobil :-) Der var en del brok fra bagsædet.
Vejret var det meste af fredagen en underlig omgang. De lokaler har for ugen generelt udtrykt, at vejret har været forholdsvist dårligt. Vores 2 besøg på den frodige, østlige/sydøstlige del af øen har været præget af masser af regn. Ikke det har været koldt - blot vådt! Det er for årstiden ret usædvanligt og tilsvarende var mandagens enorme blæst. Vejret har været mere a'la "vintervejr" i hawanesiske termer. Her er det nok værd at bemærke, at der mellem sommer og vinter maksimalt er et temperaturudsving på 4-5 gr., idet havet omkring Hawaii generelt ikke ændrer temperatur ret meget i løbet af året.
Pigerne fik dog deres ønske om at lege indfriet om eftermiddagen. Det var ikke rigtig vejr (eller så var vi bare for trætte) til at være ved poolen.
Aftensmaden blev meget impulsivt indtaget i solnedgang på stranden. Endnu en gang havde Nicolai forsøgt sig med et lokalt insidertip og noget med en lang hvid sandstrand. Der var dog lidt galt i kørevejledningen, så vi endte på en meget lille men hyggelig strand, hvor maden kunne indtages. Forældrenes glæde over lidt pølse, ost og kiks tilsat en dejlig kølig hvidvin blev dog dæmpet en anelse, idet der flere steder stod skiltet, at det var absolut forbudt at indtage alkohol på stranden. Så lidt hvidvinen blev dog indtaget i smug i bedste teenagerstil, og resten gemt til vi kom hjem, idet Nico næsten fik helt paranoia af skiltene. Solnedgangen og pigernes glæde ved at spise på stranden opvejede dog alt andet. Vi må blot konstatere, at vi er mere naturmennesker end hotelmennesker. Vi glæder os faktisk til at skulle tilbage til vores autocamper, hvilket dog varer et par uger endnu.
Så er det endelig blevet lørdag, og hele familien skal ud og svømme med vilde delfiner. Ferietid hos os er blevet at stå op stort set før kl. 6.00 - nærmere bestemt kl. 5.30. Så en meget hurtig morgenmad og vi var på spring :-)
Båden forlod havnen kl 8.00 ca. 1 times kørsel fra hotellet. Om bord på båden var vi et lille eksklusivt selskab på 12 personer, en kvindelig kaptajn og en kvindelig bådsmand. Et hurtigt øjekast på de øvrige deltager og min konklusion var, at der var flere af dem, som nok ikke havde snorklet før, så for det tilfælde at vi havde overvurderet pigernes evner, så var jeg noget mere rolig. Så mange voksne fik nok ikke lov til at blive smidt i åbent hav, uden at det ville foregå på forholdsvis betryggende vis - vi er jo også i USA!!!
For første gang måtte vi sande, at Emma blev søsyg. Hun blev meget hurtig dårlig, og hun var ikke så vild med at skulle i vandet, da vi efter kort sejlads fandt de vilde delfiner. Maria skulle også lige være lidt tvær, inden vi fik hende i vandet. Meeeeen pigerne var som forældrene vilde med at svømme med delfinerne ;-) Og Maria tog lige en ekstra tur efter en kort pause - Emma måtte opgive, da hun desværre ikke fik det bedre efter en tur i baljen, som er det mest effektive middel mod søsyge. Vi har dog fortsat mistænkt hendes øre for at have en del af æren :-(
Det var en helt fantastisk oplevelse at hoppe i havet, hvor det bare var blåt og ingen bund at se, og så have selskab af hele 13 vilde delfiner. Nicolai og Maria var på et tidspunkt nærmest inden for 1-1,5 m afstand af dem. Vi svømmede sammenlagt med delfinerne i en god time, og blev kun afbrudt af en rigtig "turistbåd", som lige skulle hen og se. Det forstyrrede simpelthen for meget og væk var delfinerne. De kom dog kort til overfladen igen, lige inden vi forlod stedet :-) Det kan ganske enkelt ikke beskrive - det skal opleves at se disse dyr både oven og under vandet.
Herefter snorklede vi ved et af Big Islands kendetegn - en bugt med et fantastisk koralrev og dermed også fiskeliv. Dog også bugten hvor den gode Captain Cook måtte lade livet til Hawaiineserne og der er derfor rejst et mindesmærke til ære for ham - han medbragte trods alt nogle geder og får til øen og forstås syfilis :-). Ud over mindesmærket for Cook, var pladsen nu også hellig for det Hawaiinesiske folk, da deres tidligere konger og dronning lå begravet i den lodrette klippevæg, der omkransede bugten. Den udvalgte krigere blev hejst ned af klippevæggen for at placere kongen eller dronningens knogler i klippevæggens huller, hvorefter man klippede tovet over og lod krigeren falde til bunden, med døden til følge. Det skulle åbenbart have været en stor ære at få "tjansen", men jeg tænker, at lige netop i dette tilfælde vil det være fint ikke at være så ærefuld :-). En af de traditioner, som det er fint nok at stoppe med, så i dag er det "eneste" der falder ned fra klippen, de køer der kommer lidt for langt ud, mens de går i græsser ved klippekant - det er selvfølgelig også sørgeligt nok, så lidt mærkeligt at de ikke har sat noget hegn op.
På vejen tilbage til havnen, kom vi forbi en anden lille bugt, hvor en lavatunnel havde sit udløb. Den viste sig at strække sig 2,5 miles ind i landet og blev opdaget af en geolog for nogle år siden, da han opdagede indgangen inde på land. Han havde så krøbet sig igennem hele tunnelen ud til havet og var dukket op samtidig med, at vores bådejer havde ligget forankret i bugten, hvorvidt geologen fik et lift tilbage pr. båd eller om han bare krøb tilbage samme vej, han var kommet fra forlød historien ikke på - det var nok bare en røverhistorie.
Delfinturen satte så næsten også punktum, på nogle fantastiske dage på Big Island, da vi skulle flyve næste dag og hvilket punktum må vi bare konstatere. Vi fik dog muligheden den efterfølgende dag lige at se en af Big Islands mere kendte strande Hapuna State Beach Park, da vi først fløj om eftermiddagen, hvilket vi ikke havde nået tidligere. Stranden var en ren bountystrand og vi var lidt ærgelige over, at vi ikke havde besøgt den noget tidligere, da vi kun fik 1/2 time ved den. Sådan er det nu en gang, man kan ikke nå alt og vi skulle jo nødigt dø af stress :-).
Vi ses på Kauai.
- comments