Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sidder nu fredag aften på en lille campingplads i byen Buffalo i Wyoming. Fredagslikket idag består af skumfiduser ristet over bålet. Dagen startede med en tur i poolen på campingpladsen i Deadwood, hvorefter vi tog afsted mod Devils Tower - et af indianernes helligste steder her i Black Hills. Black Hills er et kæmpe naturreservat fyldt med bakker eller bjerge beklædt med store fyrretræer - når man ser bjergene på afstand ser de helt sorte ud - deraf navnet. Bussen (vores nuværende hjem..) klarer stigningerne helt pænt, og det er et fantastisk landskab at køre i. Efter et par timers kørsel troner Devils Tower pludselig op foran os i horisonten - det ser helt mystisk ud. Forståeligt nok at bjerget har fået en helt særlig status for mange folk. Selve bjerget eller tårnet er 265 meter højt og består af størknet magma - men ser faktisk helt kunstigt ud. Syret at naturen kan producere en tingest som denne. Rasmus var meget betaget af Devils Tower - måske også fordi det indgår i filmen Nærkontakt af tredje grad, men han synes dette var den bedste oplevelse på turen indtil videre ...... så selvom det ikke er en skyskraber tæller det alligevel. Nu er bålet ved at være gået ud - og vi er vist snart ved at være gået i seng. Imorgen drager vi videre vestpå - vi nærmere os Yellow Stone, hvor vi regner med at være fremme om et par dage.
- comments