Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag formiddag kørte vi fra downtown Seattle til en restaurant i en lille by, Maltby. Restauranten kendte vi til fra mad-festivalen i Seattle - hvor Henrik havde fået en meget udsøgt kage - så vi besluttede os for at det skulle være vores frokoststop. Det viste sig, at restauranten var berømt og berygtet og havde fået flere priser for deres morgenmad og frokost. Vi fik en meget klassisk amerikansk frokost med burgere og fantastiske fritter - alt meget home made og kæmpe portioner. Kagerne tog vi med derfra så vi kunne stoppe et sted ved kysten senere på dagen......
Vi nåede Vancouver ved halv 8 tiden om aftenen og fandt frem til vores venners hus, der ligger helt fantastisk i det vestlige Vancouver - oppe på en bjergside med udsigt over byen og bugten English Bay. Her er meget luksus-agtigt og børnene synes det er fantastisk. De hygger sig med hinanden - Marie leger med Sarah (der er 8 år), Rasmus leger med Cole (der er 10 år) og Bertram hygger sig med Gustaf (der er 14 år og på besøg fra den anden familie, som vi skal mødes med og besøge bagefter). Rasmus og Bertram får snakket en masse engelsk og det går rigtig fint for dem. Marie klarer sig med kropssprog og os som oversættere når det er nødvendigt.
Idag har vi været på tur til antropologisk museum - med udstillinger af den oprindelige indianske kultur (first nation) og vi har været i downtown og i boghandel ! Vancouver er en meget smuk storby, hvor rigtig mange af skyskraberne har glas, hvilket giver en lethed over byen. Det er by, hvor man hører masser af forskellige sprog og ser mennesker fra alle mulige kulturer. Her er masser af vand og bjerge kombineret med høje bygninger.
Lige nu sidder vi og nyder et glas vin og udsigten. Skal til at grille og hygge, så det er lige til at holde ud.
- comments
Lars På falderebet: Lyder som om I har en god tur - vi bliver helt misundelige. USA er vist et af vores næste mål. Vi har holdt tre ugers ferie i sommerhuset og er nu ved vejs ende på vores Jylland rundt-tur. Har været forbi Odder, Knud i Skive, Per og Ilse, Oldetante og nu mor og far. Mette og mig tager hjem - med en smuttur omkring sommerhuset - om en times tid men lader børnene blive i Egtved i nogle dage. Peter er vist på camping i Århus eller hvor de nu er endt henne. Han er på tur med et par fra efterskolen. Nå, vi skal til at have frokost ude i solen... vi glæder os til at høre mere når i kommer hjem.