Profile
Blog
Photos
Videos
Efter få timers søvn var det op igen - vækkeuret var sat til 05:00. Vi gjorde os klar, fik lidt at spise og hoppede i taxaen kl. seks. Det gik fint med at komme til lufthavnen, og her fik vi lidt morgenmad, og lidt i ti lettede flyveren mod Mau - som planlagt. Vi ankom til Maui lidt før planlagt tid, og vi fik hentet vores bil - en potent, rød Ford Mustang med soltag. Michael er som en lille dreng bag rattet i den bil - hehe. Vi kunne dog ikke have vores kufferter i bilen, så vi fik lidt hjælp fra en af Michaels venner, der bor her. Rune og hans kæreste Nicole kom forbi og hentede noget af vores baggage og kørte med os til lejligheden. Det viser sig, at de bor lige i nærheden - der er kun ca 200 meter til deres lejlighed... De er to fantastisk søde mennesker, enormt hjælpsomme, og det er virkelig dejligt, for det gør alting meget lettere for os.
Maui er et fantastisk, smukt sted. Her er grønt og frodigt - og varmt. Der er kun omkring 30 grader, men det er en fugtig varme, så det føles som meget mere... Lejligheden er fin, et værelse til pigerne med to senge, køkken-alrum, to badeværelser, soveværelse og en "lanai" (=lille terasse).
Efter rejsen fik vi pakket lidt ud, Michael og Emma handlede, og Lene hoppede i karbad med en bog og en kold Budweiser. Pludselig gik døren til badeværelset op, og ind kommer pigerne og Michael - Michael med en stor buket langstilkede, røde roser - 18 stk, for i morgen har vi kendt hinanden i 18 år, og han spørger, om jeg vil giftes med ham (igen).....
Jeg er mundlam men får fremstammet et ja, så nu ved jeg, hvad de rendte rundt og lavede i shoppingcentret. Michael og pigerne ledte efter tøj til dem og til mig. De havde fundet en smuk, kort, hvid sommerkjole til mig - og to fine hvide kjoler til pigerne.
Vi må tidligt i seng, for vi har en lang dag foran os i morgen... :-D
- comments