Profile
Blog
Photos
Videos
Puh, hvor skulle vi tidligt op i dag - allerede ved 7-tiden. Vi fik pakket og spist morgenmad og 20 min i 9 forlod vi den lækre lejlighed. Vi kørte igen til Yosemite for at køre hele vejen igennem Tioga Pass for at komme over til Toulumne Grove, hvor der er sequoia træer.
På vej igennem passet nærmest råbte Bent pludseligt - "SE - EN BJØRN...", og ganske rigtigt, få meter fra vejen stod der en sortbjørn (som iøvrigt er rødbrun). Den var i gang med at finde noget spiseligt i en gammel rådden træstamme, og da vi holdte ind, kiggede den på os og luntede stille væk.
Vi fortsatte længere vestpå for at gøre holdt ved Tuolumne Grove. Vi pakkede madpakkerne i rygsækken og gik ind i skoven mod de store sequoia-træer. Det var en tur på næsten 4 km i alt, først nedad - og dér var så de kæmpestore træer, som vi ofte har set i selskab med Anders And og Chip & Chap. Det er imponerende at tænke på, at de har stået i omkring 2000 år... Vi sad ved et borde-bænke-sæt og spiste vores mad alt imens et egern rendte rundt omkring os og tiggede krummer. Vi gav den dog ingenting, for det er forbudt at fodre dyrene - "keep wildlife wild"...
Turen op mod bilen igen føltes dobbelt så lang som turen ned - der var varmt (ca 90 grader F), det gik op og der var ikke en vind, der rørte sig, men op kom vi nu.
Vi kom frem til motellet ved halv seks tiden, og aftensmaden indtog vi "på stedet", da vi havde en del mad til overs - og intet køleskab. Alle var trætte, så vi gik tidligt til ro - Lene og Michael dog først efter en løbetur...
- comments