Profile
Blog
Photos
Videos
Der skulle gøres rent i lejligheden, så vi skulle være ude inden kl 9 - vi gik til poolen og blev der til lidt i 12, hvor vi gik hjem og spiste frokost. Heldigvis for det, for rengørings-damerne havde lagt noget frygteligt sengetøj på - 100% syntetisk, der ikke fungerer med mit dumme soloksem, så vi måtte bede dem om at skifte tilbage til det beskidte af bomuld...
Senere på dagen gik vi til Fishermans Village og bestilte en snorkeltur til Koh Tao og Koh Nang Yang på torsdag - det glæder vi os allerede vildt til...! Turen koster pr person 1500 Bath = ca 300 kr, så det er ikke så galt...
Efterfølgende gik vi til shoppingcentret Big C, hvor vi fandt en rash guard t-shirt til Emma (faktor 50). Aftensmaden spiste vi på en lokal restaurant lige på den anden side af vejen, og så tog vi en taxi hjem.
- comments