Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig fandt vi en bolig til i aften, en privat lejlighed på 175 m2... Vi har rejst hele dagen for at komme hertil, først Chiang Rai-Bangkok og derefter Bangkok-Surat Thani og så med minibus til Don Sak (anløbssted) og herfra med båd til Koh Samui og til sidst med minibus ud til lejligheden.
Det har været en lang, trættende og lidt træls og dum dag... Da vi sad i flyet fra Bangkok mod Surat Thani opdagede Emma, at hendes telefon var væk, og det var hendes kindle også, og vi tror, hun har glemt begge dele i sædelommen i flyet fra Chiang-Rai til Bangkok. Vi må i morgen ringe til dem for at efterlyse begge dele.
Lejligheden er stor og fin, og den ligger tæt på vandet. Vi har hvert sit værelse med badeværelse, og så er der et stort køkken-alrum og en stor terrasse. Vi bor på første, og vi deler pool med de to andre lejligheder i huset. Der bor dog kun nogen i den ene lejlighed...
- comments