Profile
Blog
Photos
Videos
Vi befinder os stadig på ECO Resort. Dagen startede lidt tidligt for en dels vedkommende, da Magnus, Dagmar og Kurt havde besluttet sig for, at undersøge den Thailandske kogekunst lidt nærmere. Kl. 9 blev de hentet på hotellet i en "taxi" - en ombygget pickup, hvor man kan sidde omk. 10 personer på ladet. Udover dem var der allerede et ældre ægtepar fra Canada, et par fra Australien og en englænder med hans polske kone - en international sammensætning.
Vel ankommet til Baanthai (thailandsk hus) blev de inddelt i nye grupper inden dagen begyndte. En god og spændende oplevelse, hvor man efter en velkomst og introduktion til dagen, gik på det lokale marked for at handle ind. Noget af det man også blev introduceret for, var Thailandsk snack, som også blev indkøbt på markedet og ellers præsenteret og fortæret da de kom tilbage.
Efter at man havde valgt sin individuelle menu, fik man en præsentation af, hvordan man koger, steger, damper ris m.m.. Så startede den egentlige "skole": Med 9 personer omkring bordet med hver sin store kniv og et skærebrædt, fik man ingredienserne til retten, som man så gjorde klar, inden man gik ind til woken ved siden af. Alle skulle lave 5 retter + en pasta curry. Magnus fandt efter første ret ud af, at han godt selv måtte bestemme hvad han puttede i sin ret. Den første havde fået rigelig med chili og rejer. Alle tre syntes, det havde været en udbytterig dag og glæder sig til at prøve, om den thailandske smag kan genetableres i et dansk køkken.
Ingeborg og Asbjørn havde besluttet sig for en "markeds-dag". Den blev dog afkortet en del, da Hannah, Birgitte og Jesper (Århusfolket fra båden) lå ved poolen, da de kom gående fra morgenmaden. Der blev badet og konkurreret ved poolen. Først på eftermiddagen tog de en tuk-tuk ind til Warorot markedet, hvor der blev købt ur, sko, og flere souvenirs. Sidst på eftermiddagen blev familien genforenet inde i byen, hvor 2 personer var hundesultne og 3 personer var så forspiste, at de ikke orkede at tænke på mad. Det lykkedes dog at få klaret problemet og købt meget mere.
Tiden gik relativ hurtigt og natmarkedet åbnede. Kort efter mødte vi familien fra Århus på gaden, så var der dømt café og skydning med luftpistol og pile på torvet, inden vi trætte var hjemme ved midnat.
- comments