Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede stive og forfrosne klokken halv syv, da morgenmaden, 2 tørre toastbrød og et spejlæg, var klar klokken syv. Derefter gik turen til floden og immigrationskontoret. Selve visaudfyldningen m.m. tog ikke særlig lang tid, men man skulle hen til flere forskellige luger og vente mellem hver. Derefter skulle vi vente på de andre, der også skulle med slowboat. Så selvom vi havde været oppe og i gang siden halv 7, kom vi først afsted med båden halv et! Men det er jo en del af det at rejse. Heldigvis har vi jo god tid - endnu.
Båden er et kapitel for sig selv. Man sidder på bilsæder som er skruet på nogle stolper, men ellers er de ikke forankret på nogen måde. Der er sæder til knap 100 personer, men der kan være rigtig mange ombord. Båden bliver drevet frem af en gammel 6 cylindret lastbilmotor.
- comments