Profile
Blog
Photos
Videos
Så er man da vidst pænt bagud med dagbogen, men såen går det jo når familien kommer forbi og holder en i gang med masser af aktiviteter!! Nu er de desværre taget hjem igen, så kan jeg jo lige få skrevet alt det jeg mangler.
Fredag 12/2:
Min fødselsdag blev fejret i stor og dejlig stil. Stod op før de nåede at vække mig, vidste ikke de havde planer om at vække mig før jeg stod i køkkenet og de sagde at de da var på vej :) Fik en masse fine pakker fra familien, Måtte til stranden, lille håndblæser, Hat, pink neglelak, kortspil med NZ flag på, er sikker på der var mere, men kan selvfølgelig ikke huske det.
Pigerne fra Remedy havde bestilt bord på Cafe Rikka en lækker japansk restaurant. Leanne kunne desværre ikke komme, så det var Fiona, Suzanne og david, også kom Fionas mand Graham også forbi. Fik en bog fra dem og en halskæde, begge dele med NZ islæt. Sushien var helt igennem lækker og restauranten var bare SÅ flot, skal helt sikkert derned igen!!
Havde aftalt med Selma at hun skulle komme forbi go fejre dagen med mig, men inden da nåede jeg at få lækker chokoladekage med lys og det hele fra min familie, super hyggeligt. Vi hentede Selma ved båden i Devonport og tog direkte på Mongolsk restaurant. Super sjovt at de tilbereder maden for en. Selma fortalte at det havde vi nu også i DK, men det er gået min næse forbi. Efter maden kørte vi ud til Milford hvor der var gratis film under stjernerne. Lucy havde pakket en taske til Selma og jeg med hvidvin og chokoladekage, filmen vi så var Twilight. Så det kunne vidst ikke have været en meget bedre fødselsdag. Taget i betragtning af at man savnede dem derhjemmefra :)
Mandag 15/2:
Clare havde skrevet en mail om at hun ville mødes med os på Soul Bar i Viaduct Harbour, jeg havde googlet det og det virkede ret ligetil. Jeg mødte Selma på vejen og hun havde tilgengæld en helt anden mening om hvilken retning vi skulle i. Vi fulgte min hukommelse af kortet i første omgang, men da vi kommer til Viaduct Harbour og ikke kan se skiltet, tror vi at vi er faret vild (vi var lige over for baren, men kunne vi ikke se). Så vi gik lidt rundt, og tiden løb, vi endte med at spørge 3 forskellige mennesker, som ledte os i 3 forskellige retninger. Til sidst fandt vi det heldigvis - godt nok 20 min. forsinket, men i det mindste havde de andre ikke savnet os :) tror vi medbringer kort næste gang vi skal på tur sammen :) Efter vi havde hygget med et glas vin, skulle Selma og jeg da lige på Starbucks og have den klassiske (i mit tilfælde) Double Chocolate Chip Frappucino og lidt hyggesnak inden vi skiltes. Trods ufrivilligt sightseeing en rigtig hyggelig dag :D
Onsdag 17/2:
ENDELIG kom de. Helene, Jesper, Mor og Far landede i Auckland omkring kl 14 og jeg sad troeligt og ventede på hotellet da de kom. Det var jo dejligt at se dem igen :D Jeg viste dem lidt rundt i Auckland city og vi snakkede lidt på hotellet om hvordan de kommende dage skulle tilbringes, og hvor meget jeg kunne være sammen med dem. da jeg kom hjem om aftenen havde Fiona lagt mit remedie i postkassen. Rigtig sjovt at prøve, indtil videre har jeg kun positivt at sige, men ved selvfølgelig ikke præcis om det er remedierne der har hjulpet eller det bare er min generelle attitude.
Torsdag 18/2:
Charles's havde inviteret min familie på BBQ i haven, Harry var på tur med skolen, men ellers var begge 'mine' familier samlet, super hyggelig aften med god mad og snak. Vi fik også booket overnatning (campingplads) til de kommende dage som vi ville tilbringe i Bay of Islands.
Fredag 19/2:
Turen går til Bay of Islands, undervejs stoppede vi i Whangarei for at se vandfaldenes Paris Hilton som Lonely Planet kaldte det, ikke det mest imponerende, men det mest fotograferede, og som i kan se i mit album tog vi også en masse billeder af 'hende'. Vi ankom til Bay of Islands om eftermiddagen og blev lidt overraskede over tilstanden af campingpladsen, det lignede ikke lige billederne efter vores mening, men da det kun var to nætter måtte vi jo bare bide i det sure æble og blive der. Jeg havde booket det, da jeg mente vi sagtens kunne klare nogle billige overnatninger nu de egentlig havde hotel i Auckland.
Lørdag 20/2:
Vi købte en "all in one" pakke da vi ankom til Pahia i går, så hele dagen skulle tilbringes på båd. Super hyggeligt (specielt pga. den meget lækre fotograf der rendte rundt). Vi havde betalt for at søs, Jesper og jeg kunne svømme med delfinerne, men vi så ikke engang nogle delfiner, så fik heldigvis pengene tilbage efter turen. Vi fik tilgengæld prøvet at boomnette. Ret så skæg oplevelse, vi blev smidt i et net (lignede nærmest et fiskenet) og så speede båden op og vi blev presset bagud. Ret så sjovt!!
Søndag 21/2:
Man skulle ikke tro der var noget man kunne glæde sig mere til end at familien kom, men der var TOP GEAR LIVE!!! Kan kun sige at det var alle pengene værd. Fede biler, fedt show og masser af larm. Det var bare FEDT!! Kunne sagtens have tilbragt mange flere timer på pladsen, men kørte med Will, så når han sagde vi skulle hjem må man jo følge efter. Noget af det fedeste var at se Supernatural's chevy Impala og Transformers bilen i levende live - eller biler af samme mærke som de to, ikke helt samme biler. Men fede var de i hvert fald!
Mandag 22/2:
Endagstur til Coromandel, selvom alle sagde man ikke kunne nå Coromandel på en dag, gjorde vi da et i hærdigt forsøg. Vi startede ved Hot Water Beach, men var der desværre ved høj vande, og 'gad' ikke vente til aften. Når der er lavvande kan man grave huller og bade i, ja, varmt vand, som navnet så pænt siger det. Men vi nøjes med at tage nogle billeder og tog videre til Hahei beach for at bade og slappe lidt af. Da vi begyndte at blive sulten kørte vi mod Cathedral Cove i håb om at finde et sted at spise på vejen. Det gjorde vi ikke, men der var en sød lille bod ved parkeringspladsen, så de andre fik toast og jeg fik en amerikansk hotdog, med chilisauce og ost, meget spændende sammensætning. Efter at have taget lidt billeder af den flotte udsigt gik turen til Cathedral Cove, i følge skiltene tager det 45 min., Lonely planet sagde det sagtens kunne gøre på 20, men tror vidst vi lå et sted mit i mellem. Må ærligt indrømme at min form er elendig, og turen op og ned af bakker og trapper træk sørme lidt tænder ud. Plus mine klipklapper og jeg ikke hele tiden kunne beslutte hvilken vej vi skulle gå, så det blev da til et lille styrt, som jo også satte farten lidt ned resten af turen.
Tilgengæld var det det hele værd. For efter at have været lidt skuffede over manglende delfiner i Bay of Islands, så fik vi dem sørme at se her. Det var virkelig smukt, de var super tæt på stranden og hoppede glade og af vandet, men jeg var ikke lige hurtig nok til at fange dem på film, desværre, men flot var det.
Vi besluttede os for at stoppe i Thames på vej hjem for at få noget godt aftensmad, lidt en sjov oplevelse da gaderne lignede en død cowboyby!! Vi fandt dog en lækker restaurant, lækker som i maden, restauranten lignede en saloon og der lugtede en smule af hestemøg ind i mellem. Men maden var forbløffende god!
Torsdag 25/2:
Det bedste fif til når man skal babysitte et par timer - tag i biffen. Harry og jeg hyggede os gevaldigt med "Percy & The Lightening Thief" og som den græsk mytologi nørd jeg er, synes jeg der var ldit småfejl. Men det var en super hyggelig eftermiddag og meget nemt at passe børn på denne måde. Håber vi også kan gøre det på den måde når Lucy tager til England :)
Fredag 26/2:
Endags tur på Rangitoto, en ren vulkan ø, som endnu ikke har overfladevand eller jord, øen er lavet af Lava og alligevel er den dækket er træer, må sige jeg var en smule imponeret. Vi købte en guidet tur, som var ligesom Årø rundtur, en traktor der trækker en vogn fuld af mennesker, men hyggeligt var det nu. Det sidste stykke op til vulkanen skulle man gå, mener mor fik talt frem til 360 trappetrin, så igen en hård tur for lægmusklerne, de har det ikke nemt :) Men en flot udsigt var det, og jeg havde Lucy's hjemmebagte kage med i tasken, så vi nødt rigtig toppen af det hele!
Om aftenen havde Fiona inviteret til BBQ, super hyggeligt, hendes familie er også bare super skønne, og de gik rigtig godt i spænd med min familie, så det var jo bare super. Og maden var også bare rigtig lækker. De havde også den skønneste hund, som brugte det meste af tiden på at jage skygger og gå af dem, lidt tosset. Man bliver lidt mistænksom når hunden skal minde om ejerne ;)
Lørdag 27/2:
Mødtes med familien ved Devonport stranden, aftenen skulle tilbringes i Sky Tower, men lækker mad og en udsigt der skifter. Vi havde nemlig booket bord i Orbit som er en restaurant der drejer rundt, det tager ca. 1 time at se hele vejen rundt, det var bare super flot. Maden var også rigtig lækker, og jeg fandt en rødvin jeg godt kunne lide (troede dog jeg havde bestilt en rose, men godt smagte den). I Auckland var der en Lanterne fest, vi besluttede os for ikke at tage derned, hvilket var lidt af en fejl, da vi så tilgengæld ikke kunne sove for larmen.
Mit og søsters nye motto blev fundet: Veni, Vedi, VISA - I came, I saw, I did a little shopping!!!
Søndag 28/2:
Familien Fallesen + en enkelt Thuesen's sidste hele dag i Auckland! Som tiden dog flyver afsted. Vi havde aftalt med Will at vi skulle en tur ud på noget de kalder kiksen, en 'luftmadras' der bliver trukket efter båden, desværre kom der en Tsunami meldning grundet jordskælv i Chile, så havnen var lukket. Skuffet foreslog min søster en tur til stranden, men siden en tsunami nok er værre ved stranden, blev vi enige om at gå i Albert Park og slikke sol. Eller jeg kom til at shoppe lidt i stedet for at slikke sol. Havde besluttet mig for at min familie da skulle smage den lækre sushi jeg fik til min fødselsdag, så jeg skulle jo lige have en ny kjole til lejligheden :) Og sko - hvilket blev til 2 kjoler og 3 par sko. Tror vidst mit visa skal have sig en lille pause :)
Som toppen på kranskagen viste sushistedet sig selvfølgelig at være lukket så vi spiste på en irisk pub i Viaduct Harbour. Det var ganske fin mad, men synes lidt at alt hvad jeg havde planlagt for min familie gled i vasken, så det var lidt irriterende.
Fik mulighed for at sige farvel til dem en sidste gang da de kom forbi kontoret mandag, men må sige at jeg savner dem allerede, heldigvis går tiden super hurtigt, så det skal nok gå. Nu skal jeg til at bekymre mig om arbejdet og speciale og hovedopgaven i stedet for sightseeing og shopping :)
- comments