Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er jeg flyttet hen i min lejlighed. Det var faktisk lidt trist at sige farvel til Chula Vista. Selvom det ligger et stykke fra downtown og strandene, så kendte jeg efterhånden området, og ikke mindst alle naboer og genboer. De har alle været rigtig søde, og jeg har spist over ved Pias gode veninde, som bor overfor, flere gange om ugen. Jeg har også måttet sige farvel til en vis luksus i forhold til hvor jeg bor nu. Før have jeg jo eget værelse og badeværelse, og resten af huset delte jeg jo bare med Pia. Her bor jeg i en lejlighed med tre andre piger, hvoraf jeg deler værelse og badeværelse med den ene. De virker meget søde og afslappede, så det er da altid noget! Dog flytter to af dem om en uge, og den anden om 2 uger, så jeg tror måske der er en del udskiftning her. Billederne snød lidt, for her er ikke helt så fint som der så ud til. Selve komplekset virker dog til at være meget hyggeligt, med små grønne områder og en pool.
Nu begynder hverdagen snart, da jeg er blevet indskrevet som studerende, og har fået studie id. Det skulle dog laves om da min ven Thomas gjorde mig opmærksom på, at mit navn var stavet forkert. Det havde jeg ikke engang selv set! Jeg har også været til orientering. Det er lidt overvældende, da jeg ikke bare skal tilmelde mig kurser her, men skal tage til forelæsningerne og få en underviser til at underskrive en blanket, som jeg så skal indlevere. Derudover er det lidt af et puslespil, da nogle af fagene er på samme tid.
Jeg glæder mig dog til at komme igang, og få en hverdag på universitetet. Det er et helt vildt flot universitet, med masser af restauranter, hyggelige områder og sågar et træningskonpleks med pool. Jeg glæder mig også til at møde lidt flere mennesker på min alder. Jeg var ude at spise med nogle danskere igår, og det var rigtig hyggeligt. Så fik jeg også set lidt af Pacific Beach, som er det område jeg bor i nu. Der er rigtig meget liv her.
Imorgen tror jeg, at jeg vil udforske området lidt mere, og måske tage en tur i Ikea. Jeg mangler lidt småting her i lejligheden!
- comments
Stine Skøtt Hej Stinnemus. Det er simpelthen så dejligt,at man lige kan følge lidt med i hvad du går og laver. Det lyder lidt kompliceret med at få fagene til at gå op i en højere enhed, men jeg ved jo, at du hurtigt får styr på sagerne, og vi har jo også prøvet lidt af hvert på au. :) Jeg sender dig en milliard knus.