Profile
Blog
Photos
Videos
Vores tid i Thailand er nu ved at være slut, og vi skal videre på nye eventyr. Vi har i den måneds tid vi har været her oplevet en masse helt fantastiske ting, ikke mindst var trekking og vores tid på Koh Tao med en masse dykning noget af det absolut bedste. Men én ting har dog toppet disse ting og printet sig på nethinden for altid; mænd i Speedos.
Vi har diskuteret det meget, og står stadig komplet uforstående over for dette faktum, at samtlige mænd på de thailandske strande er iført Speedos. Vores observeringer har ført til et par spekulationer, og også et par konklusioner.
Vi kan først og fremmest ikke forstå, hvorfor de overhoved skal have dem på. Jo, hvis det er for at få sol på lårene, ja ok. Det kan vi sagtens forstå, men er de overhoved klar over, hvor ubehageligt det er for os andre, når de kommer gående imod en, og det første man selvfølgelig får øje på, er "den dernede". Og der kan da ikke stilles spørgsmålstegn ved størrelsen, det viser de da så udmærket af sig selv!! Det ubehagelige er så også, at det er mænd i alle aldre, som åbenbart synes, at det er virkelig fedt at have dem på. Man skulle næsten lave en regel om, at det kun er mænd med gode kroppe og som kan bære det, som skulle have lov (hvis de absolut SKAL have dem på). Det er da så ultra IKKE-maskulint, men det må give dem det vildeste selvtillidsboost, men HVORFOR spørger vi så os selv om? Det ødelægger virkelig ethvert kodak-moment, når der lige kommer en ind i billedet iført et bar små Speedos. Og hvorfor er det lige, at de nærmest som en selvfølge skal være 1-2 numre for små? Vi har tænkt på, at det da må være så ultra pinligt for dem, når de kommer hjem og skal vise billeder fra ferien. Så står de på samtlige billeder iført for små Speedos og smiler til fotografen? Det kan være, at nogle mænd mener, at man mindst én gang i livet skal have dem på på en hel ferie, bare for at sige, at man har gjort det? (Men så håber vi da så sandelig, at de dropper dem næste gang!!!)
Nå venner - VÆR FORBEREDT PÅ MÆND I SPEEDOS næste gang i kommer en tur til de fantastiske thailanske strande. Måske kan I finde svar på noget af det, som vi er så uforstående overfor!
- comments