Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har vi endnu en lille opdatering til jer derhjemme.
Vi har på nuværende tidspunkt været Down under i over 6 måneder, hvor tiden dog bare er fløjet afsted. Vi nyder at høre fra jer allesammen derhjemme, og som i ved lakker tiden mod enden. Vi er i Brisbane, og som i kan se på kortet er der ikke "langt" til Sydney. Vi rejser ud af byen d. 26, hvorefter vi tager 4 overnatninger i Surfers Paradise og 3 nætter i Byron Bay. Her står den på surf og fest!! Herefter rammer vi spot X hvor vi skal i intensiv surf camp i en uge, så de danske drenge ikke ligner Casper og Frank på et Surf Board. Vi Retunere til Sydney d. 8 april for at tilbringe lidt under en ugen sammen, i den by hvor det alt sammen startede. D. 14 april drager Martin mod Thailand, for at mødes med en fælles kammerat og efter at have nydt livet der i 2 uger kalder det gode gamle hjem. Christian fra Sydney tilbage til farmtosserne på Strathmore Station. Her skal han tilbringe godt og vel halvanden måned, og sætter derefter kursen hjemad, med ankomst i Kastrup d. 6/6.
Denne gang smider vi billeder op fra dykning, faldskærmsudspring, den Australske Zoosamt vores seneste tur til Fraser Island. Fraser Island besøgte for godt og vel 2 uger siden. Med base i Rainbow beach pakkede vi en stor 4x4 Toyota og drog ud til verdens største sand ø. Vi var i alt 4 biler i gruppen, 8 i hver hvor den første så havde guiden ombord. Hver dag kørte vi rundt med de 3 andre biler, og mødtes om med en større flok om aftenen i vores lejr, hvor vi selv stod for mad og fest. Det var en super fed tur som bød på off road kørsel på blandt andet stranden og inde i bushen. SUPER FEDT. Vi besøgte nogle forskellige steder som blandt andet Lake Mckinzy, Lake Wobby, Indian Head, Champagne Pools og en lækker bæk og et skibsvrag. Vi havde 2 overnatninger på Fraser, og yderligere to overnatninger på Rainbow beach. Herefter hoppede vi på bussen til Noosa, en hyggelig by ikke så langt ned af kysten. Vi var ude og kajakke, surfe og gå i national park,. Efter to overnatninger tog vi afsted til Brisbane, med Australia Zoo som mellem stop. Vi brugte en dag på at se en masse af Australiens dyre liv. For en uge siden ankom vi til Brisbane, en pæn by med ca. 1 million indbyggere. Vi går meget rundt, ligger i solen og tager det afslappet. I søndags var vi dog ude på et kontrakt job for en flink kinesisk dame. I næsten 7 timer skulle vi blande beton, og derefter transportere det i spande ind i et hus som var under ombygning, hvor en 3 mand glattede det ud så det blev til et gulv.
Vi er her en uge mere, for at spare lidt penge på overnatninger. Vi betaler 100 dollars/500 kroner for at bo her i en uge. Vi håber på at kunne arbejde en dag til, gå en tur til glas bjerget og mødes med nogle venner fra Frankrig. Alt er godt hernede, vi er stadigvæk i live og er begyndt at variere kosten lidt, så vi ikke lever at hakket oksekød hele tiden.
nyd billederne
- comments