Profile
Blog
Photos
Videos
Selvom jeg skulle være bedre til at opdatere min blog, så er der alligevel sket noget hele tiden, hvilket kun er godt.
Her i Laos er der en helt anden stemning end Vietnam. Der skete så meget hele tiden i Vietnam, man kunne nærmest ikke gå over vejen, uden at være bange for at dø. Tænk at det kan være så anderledes. Folket her er meget mere afslappet og nede på jorden, hvilket jeg synes meget mere om.
Vi ankommer til Ventiane og skal bo på Backpackers Hostel. Her sover man på dogms med ca 20 andre backpackere. Det var ikke det lækreste i verden, men en sjov oplevelse, og for 5$ pr. Nat, inklusiv morgenmad og gratis vodka, så kan man heller ikke forvente så meget. Morgenen efter lejede vi cykler og cyklede rundt i byen. Der var ikke meget at se, men vi fik da set et par templer og et museum, der tog hånd om tilskadekommende fra vietnamkrigens efterladenskaber i Laos - Det var faktisk var utroligt interessant og det kom bag på os alle tre at Laos er det mest bombede land i verden. Om aftenen tog vi på byens aftenmarked, hvor vi prøvede at spise græshopper, utroligt ulækkert at tygge på, men smagen fejlede ikke noget.
Da der ikke var meget at lave tog vi videre morgene efter til Vang Vieng. Da vi kun kunne få tremandsværelser på det hotel vi havde fundet fandt jeg to engelske piger at bo med, Hannah og Rachel. I denne by var der heller ikke så meget at lave, hvilket senere har vist sig at være generelt i Laos, men "tubing" skulle prøves. Det er godt nok lukket mere eller mindre ned pga. Uheld, men vi ville se hvad det var. Ideen med tubing i Vang Vieng er at man får en badering og bliver sat af et godt stykke oppe ad floden. Man flyder så hele vejen ned ad floden til byen. Undervejs skulle der være flydende barer, som kaster reb ud for at få en derind. Der var bare kun en enkelt tilbage ud af 30, da alt for mange backpackere havde mistet livet fulde og på stoffer ned ad floden. Det gjorde nu ikke så meget at alt var lukket, det var en hyggelig tur og vi kom hele hjem.
Senere på aftnen sidder vi og får en øl på en bar hvor vi møder to danske piger, Charlotte og Christina, virkelig søde piger, som jeg ender med at bruge hele aftenen og dagen efter sammen med. Så skulle der ske noget, nu havde vi simpelthen slappet for meget af! Rachel og jeg tager derfor på en morgentur ud og "zipliner" - En slags svævebane. Det var super sjovt til en afveksling også fik vi lige sluttet turen med at smage flagermus. Det var ikke super lækkert, men ikke så slemt som man skulle tro.
Morgen efter tog vi til Luang Prabang, den største by i Laos, som vi hidtil havde set. Det var helt bevidst at vi ikke havde brugt så meget tid i de to andre byer, for d. 14 var det buddhistisk nytår, og byen hvor der sker mest er Luang Prabang. Nytårsdagen starter med et optog igennem byen op til templet, herefter hvad vi ville kalde vandkamp. Man kunne ikke tage to skridt udenfor en dør uden at blive sprøjtet til. Det var så om hurtigt at få fat i en vandpistol, så man kunne være med. Høj musik, vand, glade mennesker og godt selskab. Optoget blev til en masse biler med lad fyldt med unge mennesker der danser og sprøjter med vand. Os der stod på gaden sprøjtede igen med vores pistoler. Det var ikke kun almindeligt vand de sprøjtede med, vand i alle mulige farver, så vi fandt hurtigt ud af at hvidt tøj var no go. Efter et par timer på gaderne med vandpistoler, så springer vi op på ladet af en af bilerne og kører med rundt i byen og hold da op hvor var det skægt! Det var næsten som at være på studentervognstur igen. På toppen af vores bil var der spændt en stand hvor en "Ladyboy" dansede op og ned ad, det var simpelthen så sjovt og vores bil fik uden tvivl alt opmærksomheden. Pludselig var den dag gået, men man fejrer nytår i fem dage her i Laos, så der var endnu dage at se frem til. Tanken om at man bare hælder baljer af vand ud over folk der går på gaden og at de bare griner er utænkelig i Danmark, men her var alle bare glade og havde det sjovt. Selv folk der kørte på motorcykel og i bil blev sprøjtet i hovedet uden nogen sure miner, for sådan gør man bare her.
Efter to dages intensiv vandkamp var det ved at være nok. Drengene skulle sydpå og jeg skulle mod Chang Mai, i Thailand. Det var lidt trist at jeg ikke skulle med dem, og selvom vi kun har rejst sammen i 9 dages tid, så føles det noget længere! Men vi har da aftalt at vi må mødes der hjemme, når vi kommer hjem engang.
Jeg bestilte turen til Thailand, som jeg ville tage med "slowboat" nedad Mekongfloden. Sikke en tur, med den skønneste natur. Turen har nu taget to dage og jeg har mødt en hollandsk pige, som jeg har delt værelse med. Vi var lidt forsinket og ankom til grænsen en halv time efter den lukkede, så det bliver til en nat mere i Laos også går turen til Chang Mai, i Thailand i morgen.
Jeg kan slet ikke forstå at der er under to måneder til jeg er hjemme og en måned til at jeg ser Rasmus igen. Tiden er fløjet af sted, men jeg må nu indrømme at jeg er begyndt at savne jer lidt.
Vi ses snart. Kys fra Eva
ps. der er flere billeder under fanebladet "photos"
- comments