Profile
Blog
Photos
Videos
Hollywood.
Vi tog en hotelshuffle hen til Universal City, hvorfra vi tog en Hop On - Hop Off bus rundt i Hollywood og Santa Monica, Beverly Hills og på alle de kendte gader, Hollywood Blvd., Camden Road, Melrose, Sunset Blvd. Rodeo Drive m.fl.
Et sted blev vi stoppet af politiet. vi havde kørt for langsomt. Chaufføren har en båndet forklaring på de forskellige steder man passerer, og han havde sat farten ned for at få det til passe. Men der var ikke specielle regler for turbusser fik han lige at vide. Han måtte vise kørekort og han fik en bøde.
Vi har gået på Hollywood walk of fame, og på Santa Monica Pier. Der har ikke været så meget tid, derfor har vi brugt meget af dagen på at køre i Bus. Vi har hovederne fulde af kendte navne og steder og kan snart ikke finde ud af hvad vi har set og hørt.
Til aften gik vi en tur i Universal City, som er en rigtig turistgade med souvenirshops, underholdning og spiseboder.
Vi gik hen i det "lokale" butikstorv for at spise, og der var udrykning, masser af brandbiler. Det var det lokale supermarked der var i brand. men det var nu hurtigt overstået igen. Vi spiste kinesisk på samme butikstorv.
Nu er vi "hjemme" på hotellet. Steffen har lige fundet ud af, at han har mistet sit kamera, skide med kameraet, men han havde mange billeder på. Jeg har også mistet min telefon undervejs, så....
- comments