Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Så er jeg kommet til New York. Det er lidt af en forskel fra det stille Quebec...
Jeg tog natbussen fra Montreal. Det gik glat, jeg kom over grænsen uden problemer. Jeg mødte faktisk et venligt Homeland Security. De smilede tilmed til mig. Måske fordi jeg kom ind ad døren med et stort smil. Det er de vidst ikke vandt til at få. Men det gør nu livet noget nemmere hvis man smiler til folk. Også når man krydser grænser.
Ikke alle fik den samme overraskende venlige oplevelse. 3 Passagerer kom ikke med over grænsen, men blev sendt tilbage til Canada. Herunder to franske piger som havde op holdt sig ulovligt i Canada i et halvt år efter deres visa var udløbet. Så kommer man altså ikke ind i USA...
Men her er jeg så.
I går tog jeg ud til Highline park. Det er noget af den gamle skytrain-bane som nu er lavet til park. Bagefter tog jeg ind til Times Square. Det var temmeligt crowded...
Jeg har fundet ud af at man ikke opholder sig i NYC uden en plan. Stedet er for stort. Man kan ikke som i Quebec vandre lidt formålsløst rundt og så finde på noget nice mens man går. Sådan fungere verden ikke her. Man må have en plan.
Så hr til morgen tog jeg med på en hosteltur. Den gik til Harlem og så til gospelgudstjeneste og det var... En oplevelse. Skal vi sige det sådan.
Sang og dans. Et kor stod bagved og de havde meget af scenen de første 3 kvarter. Sammen med fundraising. Det var virkelig meget fokus på penge. Til et punkt hvor jeg begyndte at føle det ubehageligt. Men lidt inde i gudstjenesten begyndte jeg at forstå hvorfor. Der kom i hvert fald 3 store grupper hvide, ligesom os selv. De kom for sent, kom ind midt i det hele, og pastor var over dem som en høg og fik dem til at punge ud. De blev der ca. 30 min og så gik de midt i det hele igen. Tydeligvis turister. Og hvis pastor mener at de værsgo kan betale, kan jeg vel egentlig godt forstå det. Til sidst var der kun 2 hvide tilbage i kirken, jeg og en australsk pige som også kom fra hostellet.
Men det var nu egentlig synd for de andre at de gik, for prædiken som de gik glip af var også lidt af en oplevelse.
Jeg er egentlig ikke helt sikker på hvad han snakkede om, men han råbte og gestikulerede vildt. Og nogle gange fik man fat i et eller andet om himmel og helvede, menneskets synder og den slags, mens menigheden kom med tilråb. Amen! Thats right man! Amen!
Det var meget anderledes end den danske folkekirke...
Tror nu alligevel jeg foretrækker folkekirken, men det var sjovt at opleve.
Harlem er også sjovt på den måde at der er afsindigt mange kirker. Nogle gange 4 kirker pr. Blok...
Her til eftermiddag har jeg været i central park. Det er et udemærket sted for en gåtur, men jeg er vidst lidt spoleret af Stanley Park i Vancouver...
Hav det godt alle sammen.
Glæder mig meget til at se jer igen!
- comments