Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
Det gik lige op for mig at jeg helt havde glemt at skrive om alle de billeder jeg lige har lagt op.
Idag har vi været ved 2 vandfald. Det ene er Shannon Falls, et meget imponerende 300m højt vandfald som løber ned over en af naturens største granitblokke, hvilket giver det en meget smuk hvid-grå baggrund at kaste sine sølvkaskader ned over. Det er virkelig et smukt vandfald.
Det andet er Brandywine Falls. Det er 66m højt, men som man kan se på billederne er der et utroligt godt udsigtspunkt og klippeformationerne omkring det er meget smukke.
Og vi var så heldige at have sol på det, så regnbuen stod knivskarp i vandtågerne fra det. Og så var det perfekt til lidt fotosjov (coverbilledet til den anden post jeg lige har lavet)
Det hedder Brandywine Falls fordi to minearbejdere (eller jernbanearbejdere? nu bliver jeg i tvivl) skændtes om hvor højt det var. Den ene sagde 40m og den anden sagde 90. Det vædede de hhv. en flaske brandy og en flaske vin om. Som jeg skrev er det 66m så igen af dem ramte, men vandfaldet har fået sit navn derfra.
De andre billeder er udsigter. De skal næsten have lov at tale for sig selv.
Men coverbilledet kræver vidst en kommentar. Det er en bjørnefælde. Den stod ved Shannon Falls. Alt her er bjørnesikret så godt man kan. Skraldespandene er lavet med sikringer hvor man skal bruge et menneskes tynde hånd til at skubbe til en split for at få dem op. Over alt er der "Bear Smart" brochurer der siger at man ikke skal efterlade mad og skrald da det vil tiltrække bjørne. Bjørne er noget der er opmærksomhed om over det hele.
(Jeg har tjekket med turistkontoret at det er sikkert at hike alene. Ruterne her ligger ret højt oppe og bjørnene plejer at være længere nede. Det skulle være godt nok :) )
Ellers kan jeg byde på nogle observationer af Canada:
Canada er et utroligt venligt land at rejse i. Alle er rare og flinke og vil gerne hjælpe og snakke. Meget meget mere åbne og imødekommende end os danskere. Det er virkelig rart, for det betyder at man får snakket med en hel del lokale og dermed lærer noget om landet.
Når man starter en samtale spørger man "How are you doing?" Det forvirrede mig ret meget de første gange, for det ville vi jo normalt kun spørge venner og familie om. Ellers ville vi bare sige "hej". Nu har jeg lært at det man svarer "Very good, thank you" eller "Fine, thank you" og så går videre med det man ellers skulle af ordnet.
Og folk har meget mere tid her. Slet ikke travlt. Når man handler ind i supermarkedet (også de kæmpe store Save On Foods) giver ekspedienterne sig god tid. De tager omhyggeligt hver ting, bipper den ind, vejer den hvis det frugt og grønt og lægger den forsigtigt igen. Når de har scannet en del af det pakker de det stille og roligt og omhyggeligt for dig, mens de tager hensyn til hvad der kan tåle at ligge nederst og hvor tung en pose bliver. Det er sgu lidt anderledes en de danske supermarkeder må man sige. Men meget rart til en afveksling. Canadierne er ikke så hektiske.
Måske er det også derfor de har tid til at stoppe på gaden og småsnakke og hjælpe dig hvis du ser tilstrækkeligt forvirret ud.
Jeg har lige fået at vide idag at der er uhøfligt ikke at småsnakke med ekspedienterne mens de betjener dig i eks. et supermarked.
Så er Canada et land der helt tydeligt prøver at bygge sig en historie. Canada er ikke ældre en 1850, og de er MEGET stolte af deres "gamle" bygninger i eks. Victoria.
På den anden hånd er Canada meget præget af kolonitidens undertrykkelse af Indianerne. (Den term bruges i øvrigt IKKE i Canada. Det hedder Aboriginals, men jeg ved ikke hvad man ville sige på dansk) Det er helt tydeligt at man stadig arbejder på at hele sårene fra dengang og prøve at give Aboriginals mulighed for at samle stumperne af deres kultur gennem eks. sprog og den slags. Der er rigtig meget Aboriginal kunst og det er meget smukt, mange steder er der skilte om Aboriginals med info om deres kultur og historie. Det er interassent, men det er også interassent at de er skrevet i nutid og med et "vi" som afsender, helt tydeligt stillet der for at give Aboriginals mulighed for at kommunikere deres kultur til verden. De er afsenderne. Ikke de Canadiske myndigheder.
Lige nu er jeg i Squamish-område. Der er kun omkring 1000 squamish-folk tilbage. De lever mest en dels sammen med Canadierne i samme kultur. Der er kun 10, måske 11 personer tilbage som kan tale det oprindelige Sqaumish-sprog. Det er et døende sprog, også fordi det ikke har et skriftsprog. Det er rent mundtligt.
Det er tydeligt at det med sproget er meget vigtigt for Aboriginals og der gøres et stort arbejde for at prøve at bevare sprogene (Der er rigtig mange.) Aboriginals ser det som deres conection til naturen og landskabet og deres oprindelse. Det er en af hjørnestenene i kulturen (som jeg forstår det), fordi sproget er opstået i dette her landskab og omkring deres myter og derfor binder det hele sammen til en helhed. Jeg tror at sprogene er meget smukke i deres metaforer og måder at stille det op på.
Jeg har købt en bog med Aboriginals myter som jeg er ved at læse. Når jeg har læst den skriver jeg nok noget mere om dem. Det er virkelig spændende.
Så, det var vidste en længere smøre.
Ses :)
- comments
Estrid Og så kan jeg se der er en fejl på kortet... Jeg har ikke været i den anden ende af Canada... Når jeg logger ind og kigger på det ser det rigtigt ud, men når det ligger på bloggen går det lidt i kage. Ved ikke lige hvorfor. Men i hvert fald. Victoria er kun 4 timers kørsel far Vancouver. Ikke på den anden side af Canada