Naeste stop Sydamerika! Nu er jeg faerdig med at leve det soede liv med familien. Nu skal jeg ud og staa paa mine helt egne ben. Det bliver mildest talt spaendene.

De sidste par uger her paa New Zealand er blevet brugt paa lidt af hvert. Endelig skulle jeg se min yndige faetter Pelle igen. 2 maaneders adskillelse kan vaere haardt! I de dage Pelle og Katrine kom forbi, gik dagen mest med afslapning. Tage ud tio Soerne og bade, tage til de varme kilder og ellers spille kort og faa snakket om en masse ting, og saa var vi dage ogsaa paa druk en dag hele banden..

Ellers har jeg for et meste brugt tiden med min kusine Alice. Vi har vaeret i Adrenalin skoven, hvilket er en forhindringsbane i traetoppene. Den gaar helt fra 25 cm, til 18 meters hoejde. 6 forskellige svaerhedsgrader, og jeg klarede selvfoelgelig dem alle! Det var lidt vildt, isaer naar vinden blaeste kraftigt og traeerne gyngede, samtidig med at man var ude paa en forhindring.

Sidste weekend gik turen mod Tongariro Nationalpark, hvor en 19 km rundtur i bjergene skulle overstaaes. Vejret kunne have vaeret bedre.. Vi kunne se taage hele vejen og hele tiden, i stedet for flotte udsigter og bjerge med snetoppe. De foerste 5 km af turen, var som at gaa i Ringenes Herre land. Man forventede hele tiden at en ork eller Gimli sprang frem. Men en flot og sjov tur var det uden tvivl alligevel, selvom taagen proevede at ligge en daemper paa det.

Nu sidder jeg saa her i Rotorua. Om 2 timer gaar turn mod Auckland og efter en lille omvej, skulle jeg gerne lande i Santiago, Chile om et stykke tid. Jeg starter med at tage ud til regeringsbyen, som ligger godt 2,5 timers koersel fra Santiago og lige ud til kysten. her har jeg booket mig ind paa et hostel for de foerste 2 naetter. Derefter maa vi se hvad der sker..