Profile
Blog
Photos
Videos
En absolut dag - ikke nemt at få en fællesnævner.
Morgenen startede lidt trist - jeg fik dog sækken på ryggen og gik til stationen, hvor toget går til lufthavnen. jeg var dog ikke rigtig heldig med valget - ruten var god nog og også skiltet i begyndelsen og halvvejs med det første tog vidste jeg at det vis ikke rigtig var smart. I Korea er det som i Danmark - absolut intet personale, der kan spørges til råds og vende om? nej! Ingen forkerte veje, kun nogen mere smart end andre.
En stakels sikkerhedsvagt var så uheldig at blive spurgt - ikke hans område, men en høflig og hjælpsom mand, så ham tog sin mobil frem og fandt via en apps ud af at jeg kunne skifte om 7 stationer, køre 14 stationer til endestationen og så skifte til en ny linie, hvor jeg skulle kør til sidste station - under snakken bliv jeg prikket på ryggen af en mand der bare sagde: Follow me! Han blev nu meget aktiv med at følge med i stationerne og pludselig var det nu. Han indrømmede at han aldig havde været der før, men fulgte mig alligevel til det rigtige skiftetog. Jeg er sikker på at han steg af for min skyld!
Nu måtte jeg så selv følge med i hvor jeg var! Men en dame spurgte om hun kunne hjælpe? Jeg havde styrp pådet og takkede nej - hvorefter hun overtog styringen og ledte mig ud af toget i utide - troede jeg - men da vi kom med det næste tog, fandt jeg ud af at det før ikke stoppede, der hvor jeg skulle skifte. Jeg blev igen fulgt til billetanlægegt til det nye tog og mens jeg tog afsked med den gode kone, henvendte en herre sig og spurgte om han måtte vise mig vejen til toget til lufthavnen! Og tak til ham også. Mens jeg stod og ventede på det fjerde og sidste tog, kom jeg i snak med 2 funktionærer som var på en kontrolopgave på strækningen. de steg på samme tog som jeg og da de havde sikret sig at jeg kom af det rigtige sted forlod de også toget.
Seoul lufthavn er ikke for begynder - koreanerne har jo ret beset ikke andre veje ud af landet. Og godt at jeg havde forladt hotellet kl. 9 for at nå et fly kl. 13:35. Det gav mig en time til at nå ud til gate 131 og det var ikke for meget! En rigtig god oplevelse!
Og i gaten og i flyet var alle pludselig af kaukasisk race og talte russisk. Og det skrevne var kyrillisk. En Airbus 319 fløj os til Vladivostok på en god halvandentimestid! Og mærkelig var det at se landskabet under indflyvningen - øde og hvidt!
Indrejseformaliteterne var de nemmeste på hele turen og et tog kørte mig ind til den legendariske endestation på den Transsibirske Jernbane. Jeg havde memoreret og fandt hurtig hotellet. Byen er snedækket og fortovene er glatte.
Efter lidt byvandring i sibirsk kulde fandt jeg restauranten lige ved siden af hotellet og de havde min russiske livret - blandt mange - borscht - mange stavemåder.
http://www.arla.dk/opskrifter/borsjtj---rodbedesuppe/ - jeg ville dog bruge suppe kogt på gode ben og et par rødbeder mere. Der er tusindvis af opskrifter på nettet!
Jeg i mens faldt sneen fint over byen og jeg faldt ind hos købmanden på vej hjem og han solgte mig en flaske tør russisk champagne til 300 rubler. Russisk champagne har jeg ikke fået siden sidste gang - da hed det sovjetunionen og det var i Odessa Det var i 1970! Lidt misbrug den gang, men overforbrug kan man vel ikke tale om - selv om flasken af 2015 snart er tom?
Sne og minus fem grader lige nu - tirsdag aften kl. 20:57 lok tid - gmt + 9
- comments
edel Vi glæder os MEGET til gensyn med dig.Foråret lurer lig om hjørnet.I morgen tager vi til London, vi mødes med mere forår der.Vi sees i Danmark Erik.
Birthe I Kina siger man. at himlen græder tårer, fordi du rejser.