Tirsdag d. 10. marts 2015
Skrevet i toget 06:05 fra Irkutsk til Novosibirsk, hvor jeg glæder mig til at se Ob!

Dagen startede mere dramatisk end nødvendigt! Det havde været rigtig godt at have en stor lejlighed med plads til at få alt pakket ud og vasket og lave lidt mad selv! Jeg skulle møde på banegården til afgang 11:05 vogn 9 plads 16.

en halv time før var sporvogn 1 stadig ikke kommet og jeg stod på stationen 9 minutter før afgang og på perron 5 ved vogn 9, som var aller længst væk, klokken 11:05 eller 06:05 togtid. Stadig ingen billet og det elektoniske system virker som i det første tog!

I kupe 4, hvor plads 16 er, sidder 2 mænd omkring de fyrre og en pige sidst i tyverne. De er meget i mødekommende og som sædvanlig taler ingen udenlandsk! Jeg kom med og vi kører igen gennem det russiske vinterland med 70 km/h cirka. I Novosibirsk i morgen eftermiddag!

I går gik jeg og havde lidt ondt af mig selv og gad ikke rigtig noget. Vejret var også mærkeligt, jeg troened at en snestorm var i anmarch, men det var byens forurening som stod som en mørk mur i horizonten. Jeg har vist brækket et par fingre på højre hånd, ring og lille, eller forstuvede. En trappe til Sparkøbmanden udmærkede sig ved at det sidste trin, som så ofte før, var højere end de andre - det vænner jeg mig aldrig til! 20 paracetemol koster 16,80 rur eller 1,68 kr.

Der er 70 km til Baikal Søen og alle mine undskyldninger hjalp ikke. Kl. 13 var jeg på busstationen til bussen kl. 13:3o - den gik dog først klokken 16 og det syntes jeg var for sent!
Det blev til en byrundgang i det historiske centrum og lidt indkøb - en træningsdragt, som jeg havde set i toget og jeg fandt den rigtige i et indkøbscenter. Klokken 4 stod jeg allgevel ved bussen til Baikal. Turen kostede 103 rur eller 10,30 kr og varede en god time. Jeg kunne ikke købe returbillet og da jeg nåede frem, var det første jeg gjorde at købe en billet tilbage - udsolgt resten af dagen!

Som tidligere nævnt er floden i Irkutsk brudt op og vandet flyder, dog med små isskodser i, Det var spændende at, hvordan det gik når den nåede den tilfrosne sø - den llanede sig med søen og frøs til is igen!

Søen var et folkeliv for sig og et fantastisk syn, som er ophøjet til et af turens højdepunkter. Nu går jernbanen syd om søen, men for ikke så mange år siden, var der en jernbanefærge om sommere og om vinteren lagde man jernbanespor over søen på isen - der er vel 30 km. Det må dog have været lidt nervepirrende og sporene skulle jo helst bjerges inden foråret eller der skulle indkøbes nye togvogne!

Jeg købte mig en røget fisk og en øl - og nød solnedgangen i det fri i 17 graders frost og ingen vind. Isen bruges til alt muligt. Mange løb på skøjter, andre gik bare ture langt ud. Foretagsomme folk udlejede mærkelige køretøjer. Og andre havde bygget en slags luftpudepåde med en kæmpe propel bagpå og kørte ture med folk - mindst 100 km i timen.

Jeg fandt en minibus hjem kl. 7, den var meget behageligere end bussen og kostede 120 rur. Jeg blev sat af lige ved min dør.

Lige nu har jeg for første ang været i en restaurantvogn - suppen var fantastisk og fisken a la salmon var perfekt - sto gramma vodka og en øl - i alt 129 dkk. Sto er 100.

Dagen har budt på storslået natur, men også afslapning i minøverste køje - mine medpassagerere har gjort deres bedste for at få mig med i fællesskabet - og uden vodka - de har budt mig på mad og drikke og jeg trængte bare til ro, hvilket de aksepterede men ville alligevel gerne have mig med ud på perronen når vi stoppede. Jeg var bare kedelig! Svært at finde et land, hvor det er nemmere at være og hvor folk alvorligt ønsker, dig det bedste!
Nemt land, fordi du ikke skiller dig ud i mængden. Den naturlige venlighed og imædekommenhed er svær at gengælde - vi er jo slet ikke indstilet på at bare være venlige over for andre - no matter what!

De enorme afstande påvirker også - vi kører nu snat ind i Knartiljarsk, det er et område strørre end Grønland. O bare at tænke sig det fremsyn nogen har haft. I Dk kan vi ikke finde ud af at forbinde landet, i Rusland har man 7 tidszoner forbundet med elekriskdrevne tog i titusinder af kilometer, og jeg har ikke oplevet et tog der har været et minut forsinket og heller ikke et minut før tiden og det på' trods af at togets distance er tæt på 10.000 kilometer. -

eg rejser jo i modsat retning af de normale backpackpakkere og møder derfor ingen - kun russere på vej østpå. Desværre ingen endnu der taler andre sprog og det er ikke deres problem men mit! De er alle utrolig søde og venlige og i dette tog er passagerene blandede og det giver måske en mere afslappet tur. Fantastisk er det som nu, at køre gennem natten og i gennem vinduerne se lidt om hvordan russerne lever - lige nu så jeg et rødt og blåt juletræ på torvet i en by, hvor toget ikke stopper.

Jeg er alene i togrestauranten - personalet spiller et bingolignende spil med penge og ingen ved havd klokken er, Vi stopper nu på en stro station der begynder med Ta.. og så nogle bogstaver jeg ikke kender.

Og lidt mere om middagen består af en fantastisk suppe - rød men ikke rødbeder - og brød til. En lokal øl og 100 gram vodka, mindre kan man ikke få! Hovedretten var en skive laks eller lakselignende fisk med en cremet sause og kartofler som meget tynde pommes frites og stegt i pande med løg!

For at sætte de 10.000´km i perespektiv, så er afsatnden far Nordpolen til Ekvator jo også 10.000 kilometer!   Eller en kvart omgang rundt om Kloden.
Turen her ender i Novosibirsk i morgen. Novosibirsk regnes for Sibiriens hovedstad og efter Perm kommer Moskva, Men allerede nu føles det meget nemmere at rejse, du bliver ikke bedømt på dit eknitske udseende og dejligt at ligne de andre!

Slut på en dejlig dag og Novosibirsk, here I come!

Det er nu blevet i morgen og Frederiks IX fødselsdag!!!. Vi er lige kommet ud af Krasnajarsk og passerer snart Tomsk, ca 100 km sydom - Tomsk skal med på den næste tur - klokken er o5:54 også togtid - rigtig tid er plus 3 eller 4 timer - Ankomst 12:51