Profile
Blog
Photos
Videos
De sydamerikanske landes PPP - en måde at opgøre en enkelte borgers købekraft på + estimatet her er for 2015 og opgjort i US$ + tallene er fra: (her kan sammenlignes med andre lande)
http://statisticstimes.com/economy/countries-by-projected-gdp-capita-ppp.php
55 Chile 23,556
57 Argentina 22,459
59 Uruguay 21,247
71 Suriname 17,062
75 Venezuela 16,346
77 Brazil 15,941
86 Colombia 13,851
94 Peru 12,187
98 Ecuador 11,380
107 Paraguay 8,717
120 Guyana 7,200
123 Bolivia 6,424
Grunden til at Fransk Guyana mangler, er at det er et fransk departement.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Perú er helt uden offentlig trafik. Da jeg kom til lufthavnen i Limá virkede taxisystemet perfekt, 3 skranker hvor man kunne få en taxi og betale forud. Jeg havde bestilt hotel og vidste, hvor langt der var og at det lå i nærheden af busterminale, hvorfra jeg næste dag skulle med nordpå. Der var ca 5 km. Jeg fik en pris på 60 US$ og havde nær sat mig på halen! Nå efterhånden som jeg kom nærmere udgangen blev det billige og de var nu på 20$ Der måtte jo holde almindelige taxier uden for terminalen - det gjorde der ikke og på vej derfra med sækken på ryggen blev jeg eskorteret af en jakkesætklædt mand der forklarede mig, hvor livsfarligt, det var at gå på gaden I Limá, jeg var nu også bare på vej over en stor parkeringsplads. Ham gav dog op og i samme øjeblik han var væk, dukkede der en gul taxi op. I strid med egne regler steg jeg ind uden at have aftalt pris, der var ingen taximeter, men bagvedkommende dyttede og vi måtte væk. Nå han sagde 20 og jeg sagde 15 og han sagde OK. Altså Solen, som mønten hedder her. 15 Soles er lig 30 DKK eller knap 5 US$ Chaufføren var en hyggelig fyr og snakken gik lystigt i dette nye land, der var meget jeg gerne ville vide.
En gåtur efter indkvarteringen og lidt at spise og en lokal øl, her har de forstand på øl, de er 620 cl. og koster 4S
Morgenmad inkluderet og en taxi til busterminalen 5S
Jeg havde besluttet at tage til Tujillo 500 km langs kysten mod nord. En google søgning om sprogskoler viste at prisen her var halvdelen af i Limá, som også er en enorm by med 8 mill. indbyggere. En anden søgning havde vist at busselskabet Cruz del Norte, var det sikreste, med færrest røverier og ulykker. På busterminalen foregår alt som i lufthavnen, eneste forskeler at ved gaten holder der et fly med hjul. Sæderne er betydelig bedre end i flyet. Underholdningen er den samme og stewardessen serverer mad og drikkevarer hver 3. time. Sædet kan ligges 45 grader ned og der er benstøtte der vipper op. Alle har faste sæder med bælte og alle fotografers i sædet - man kan jo tænke sig til, hvad det skal bruges til!
Ved gaten mødte jeg en pige, vi diskutere proceduren lidt, der var udkald til Santiago, kunne det være Santiago di Chile - der er mega langt. Hun var dansker far Stavanger og fysioterapeut. Jeg skulle have haft hende til at kigge på min hånd. Nå, den er nok OK, ellers havde jeg vel tænkt over det? Hun skulle sidde på plads 1 og jeg på 32 i en fyldt bus, det var ovenpå, pladser nedenunder kaldes VIP og koster ekstra. Der er to chaffører med pilotstriber og en stewardesse. Igen som med fly, gøres der ikke ophold undervejs, hun serverede mad og drikke, det var med i prisen.
Turen gik nu 500 km ad den panamerikanske hovedvej, som vi også tidligere havde kørt på fra Panama til USA. En flot tur nordpå langs Stillehavet.
Planmæssigt ankomst til Trujillo kl. 20:00 - igen kunne jeg snakke lidt dansk, mens vi ventede på bagagen, dog ingen bagagebånd. Men kun udlevering mod aflevering af indleveringsseddel. Mere sikkert end med fly.
Min nye veninde var kommet med fly fra N.Y. aftenen før og havde faktisk boet på samme hotel som jeg, men (surprise) havde spist morgenmad før mig. Hun stod nu og forhandlede med en chauffør om prisen, jeg spurgte om vi måske kunne dele et stykke af vejen, det kunne vi, vi havde faktisk igen bestilt på samme hotel. Og spiste sammen den første aften i Trujillo.
Jeg fandt dog hurtig ud af at det ikke var her jeg ville være i 2 måneder og gå på skole og skrive. Skolen var jeg også allerede godt i gang med på min egen måde og det er jeg indtil videre godt tilfreds med - jeg syndes jeg lærer det jeg har brug for og kan straks afprøve det.
Jeg hørte om et sted der hedder Huanchaco og det skulle prøves. Jo der er også en sprogskole. Der vil jeg prøve at skaffe en lejlighed og begyndte med at reservere nogle nætter på det mest omtalte surferhostel, hvor der også er campingplads.
Det var et dejligt sted, dog lidt for backpackeragtig, men godt besøgt - alle er brætsurfere fra US og Europa. Dem er der ikke meget sjov ved, de er totalt slidt op efter aftensmaden og i gang igen tidligt morgen.
Jeg spredte rygtet om, at jeg søgte en lejlighed og Olga ringede, jeg bor nu i en lejlighed, hun og hendes mand har i et hus de har bygget på hovedgaden 300 meter fra stranden. De har bygget huset med 5-6 lejligheder alle med indgang fra fællesområdet og god udeplads. Lidt støjende - hovedgaden - børn - hunde - you name it! Pris 1.000S pr. måned. Hostellet kostede 40S pr døgn og hotellet her ved siden af koster 250S pr dag. Jeg har køkken og køle/frys. WiFi naturligvis. Det ligger 10 km uden for den store by, der går busser (læs skrammelkasser) hele tiden for 1,5S til by eller indkøbscenter, taxi tilbage for 10S - ikke af mageligheds grunde, men bussen er stop fuld, når du ikke tager den fra endestationen.
Mine værtinde er skoleejer, ukrainer og født i Sibirien og studeret i Kaliningrad, hun er doctor i undervisning, ham er ingenieur i noget med fiskeri og har lige været i Aalborg og Bergen. Deres søn studerer medicin på fjerde år i Limá og det koster dem 5.000S pr. måned. En skolelærer tjener op mod 2.500S, en kontor person ca det halve og en butiksansat omkring 500S, mindste lønnen er 750S!!! En taxichauffør der kører i 12 timer kan efter leje af bil og betaling af brændstof tjene ca 60S på en vagt.
dette er skrevet d. 21. august kl. 3 am
- comments