Profile
Blog
Photos
Videos
Alle skoledage starter kl. ca. 07:45 og min første kontakt er avissælgeren på hjørnet af 4. calle og 10. avenida, hun har min avis klar, når hun ser mig og kalder mig Don Erik - så får hun sine Q3 for avisen og gad vide, hvad hun selv får, det ser ud som hun har ca 50 aviser til salg hver morgen til forbipaserende biler og så til mig. I dag er skraldedag og så går trafikken i stå - gaderne er smalle og skraldevognen er en gammel lastbil der bliver læsset, som når vi i gamle dage kørte hø ind. En på ladet og 4, 5 stykker til at smide sækkene op til ham og det er højt når bilen er ved at være fuld, folk langs ruten hører at de kommer og stiller sække af alle størrelser ud på gaden.
På torvet var kommunalfolkene i gang med at fjerne julekrybben og rydde op. Kommunen har ingen maskiner til renholdelse af byen, men et utal af trillebøre og riskoste. Fx tømmes affaldsbøtterne på torvet manuelt ved at kommunalmanden stikker begge hænder ned i bøtten og tømmer den for alskens uhumskheder og man kan kun håbe at der ikke har været stiknarkomaner i nærheden!!!
Skolen ligge lige ved torvet og dagen starter med at jeg laver min egen kaffe med min stempelkande, mens der snakkes med medkursister på mange sprog, selvom det ikke er velset at tale fremmede sprog på skolen.
Min ka ffe er en lokal kaffebønne og ikke skolen - ja det kan jeg forklare en anden gang!
Daniel og jeg rigger så til indendørs til pausen kl. 10:30, hvor vi flytter ud under åben himmel.
Vi starter med dagens avis, som jeg jo har købt, Prensa Libre, som bliver gennemgået fra ende til anden og nogle dage når vi ikke andet. Alle artikler bliver associeret med forhold fra Daniels hverdag og fra min hverdag!
Avisen er regeringsvenlig - ellers havde den ikke udkommet! - i dag var en af historierne i avisen - som er en tabloidavis - noget om lønninger og temmelig bizar: Alle busser har en ´råber´ og billetør, han tjener Q50 pr dag - buspiloten tjener Q 150 pr. dag. I ´distrikterne´
er der en tidstager, som fortæller piloterne, hvor langt tid han er bagefter den forankørende bus, så han kan lade sig falde tilbage for at få flere passagerer, men uden at den bagvedkørende bus overhaler og tager hans passagererne - omvendt kan han beslutte at køre lidt hårdere og overhale den forankørende bus og det er det normale. Det resulterer i mange busulykker også her i byen. Alt sammenlignes med passagertallet, der medtages så mange passagererne som der kan være i bussen og det foregår lidt ligesom når vognmanden stuver grise i sin lastbil. En tur koster Q1,25 og vognmandens udgifter for rutebiler er Q500 pr dag, hvilket giver en enorm fortjeneste. I aftentimerne hyres en bevæbnet vagt - ikke til passagererne, men til at beskytte piloten! Dette er en af grundene til at jeg ikke deltager i alle skolens udflugter og hvis jeg gør, så at sikre mig at turen ikke delvis foregår med picop, hvilket er på ladet af en Toyota HiLux, hvor der kan være 20 voksne.
Eftermiddagen brugte jeg i dag til en ugentlig tur med indkøb og til at se nye kvarterer i byen,
- comments
Birthe æhh.... jeg tænkte på! Er der ingen bogstaver på dit tastatur???
erikaggerholm Nej - godt set - det er specielt en problem ved passwords og når jeg skal skrive en URL eller bruge andet end a-z. Nu ved jeg jo at mine bloglæsere er højst intelligente og kan se ud over dette. Samtidig er stavekontroller et problem. Jeg har til flere sprog ligesom jeg ved at bruge windowstasten og space kan skifte mellem forskellige tastaturopsætninger - dansk, engelsk og guatemaltesisk. Endelig sidder bogstaverne altså meget tætte!Et andet problem er, at jeg jo gerne vil være ude i solen og derfor somme tider skriver bloggen uden at kunne se noget som helst på skærmen. Men det er måske noget helt andet du hentyder til?