Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner.
Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Og så vil jeg fortsætte med min føljeton.
Siden sidst er sket en del, da vi blev trætte af at sidde og vente på bilen, men begav os med bus ud på udflugt i en lille uge til Otavalo samt Ecuadors største by Guayaquil.På markedet, Sydamerikas største i Otavalo, har vi købt julegaver. Smukke hjemlavede ting, som bønderne kommer ned fra bjergene med, for at sælge til beboerne. Og her er ikke mange turister, men de få, der er her, får dog også glæde af de fine ting.
Men at sende julegaver hjem er ikke en let sag. For os tog det en hel eftermiddag. Vi tog alle gaverne med på posthuset for der at købe en kasse til at pakke tingene ind i. Men papkasser handler de ikke med. Så en tur rundt i butikker for at tigge os til et par brugte kasser. Det var lige så svært, som at finde en nål i en høstak. De begrundede det med, at de selv skulle bruge dem, de havde. Men omsider lykkedes det da.Men nu skulle vi så have kasserne pakket ind. Vi havde selv medbragt tape mm., men nej! Pakkerne skulle pakkes af postmesteren, for han skulle se, hvad der var i hver. Alt blev hevet ud, bredt ud, vejet ind på gram og pakket omhyggeligt med mange gange tape omkring, for så igen at blive vejet, så taksten kunne fastsættes, 1200,- kr. Ialt. Ja - ja, det er jo kun jul en gang om året. Men det var ikke nok - nej toldpapirer skulle udfyldes i tre eksemplarer, og det var en hel videnskab for sig. Vi ankom på posthuset klokken 13,00, og var klar til at forlade det kl. 17,00 og uden ventetid for os. Kom ikke og sige, at postvæsenet ikke er omhyggeligt. Nå ja, og så gik den eftermiddag.
Her i Ecuador findes mange smukke kirke og kadraler. Vi har set de fleste, vi kommer i nærheden af. Kan godt lide hele atmosfæren her. En sjov oplevelse havde vi i en meget smuk kirke, vi kommer ind i. Vi var helt alene der, og da vi går op mod alteret, begynder tyverialarmen at hyle, og straks kommer en vagt. Han kunne dog godt se, at vi ikke lige var personer, som var ude på at plyndre den smukke kirke. Vi kom i en længere snak med ham, og han viste os rundt, også udenfor i haven, hvor ellers ingen har adgang. Der stod en døbefond, som de stadig brugte, fortalte han.
Befolkningen er romersk katolske. Men de har også en afgud. Og denne gud går de med hele tiden i hånden. Og snakker med uafbrudt. En dag så vi en pige sidde på kantstenen, og hun sad og kælede for et eller andet. På afstand kunne vi ikke se, om det var en kat eller lille hundehvalp. Men da vi kom nærmere så vi, at det selvfølgelig var hendes mobiltelefon, så også på denne måde ligner de os danskere.
Her er så fint julesmykket overalt. Både udenfor og indenfor. I alle hjemmene har juletræet stået smukt pyntet og med julelys tændt siden sidste søndag i november. Og man kan overhovedet ikke røre sig uden frygt for at vælte jomfru Maria eller apostlerne eller alt det andet julestads, som hjemmene er fuldstændig spækket med.
Hver dag kommer et langt optog gående gennem gaderne. Børnene er smukt pyntede og musikanterne ligeså. De bærer på et krucifiks, som er forrest. Og politiet sørger for trafikken. Buschaufførerne holder og ......, tror jeg nok. De bliver jo forsinket på deres rute, og de skal ellers overholde tidsplanen. På hver rute findes mange stempelure, som de skal ud og have et stempel fra.
Og nu tilbage i San Antonio igen.
Nej vi er ikke blevet kørende endnu. Vi håber hver dag på, at bilen er klar i morgen, men sådan har det været nu de sidste 2 måneder.Vi tror og håber dog på, at det bliver snart, for jeg skal være ude af landet inden 2. Januar 2016.Og vi tror endda nu så meget, at vi holdt juleaften den 20. December, for at vi kunne være klar til afgang, lige så snart bilen står færdig.
Og da havde vi en rigtig god og hyggelig juleaften. Erik stegte kalkun (vi har jo et fint komfur og gasovn her, hvor vi bor), og han lavede julerødkål og sovsen samt flan til dessert. Jeg lavede rødkålssalat og brunede kartofler og vi fik morbærsyltetøj og syltede asier og franske kartofler og selvfølgelig hvide kartofler dertil. Og da vi jo ikke skulle have ris a la mande med mandel i, spillede vi skak om mandelgaven. Bordet blev smukt dækket. Da vi ingen hvid dug havde, vaskede jeg vore hvide håndklæder og brugte dem som dug, så det var forbudt at spilde på dugen. Vi skulle jo bruge den som håndklæder senere på aftenen, da vi kun har et hvert. Og så plukkede jeg grønne blade og hvide blomster her udenfor til at pynte bordet med, og masser af fyrfadslys gav en rigtig fin julestemning sammen med julemusik, som Erik havde sammensat på computeren.
Og julegaver fik vi også. Af Erik fik jeg et smukt og skønt ur. Det jeg havde taget med hjemmefra gik i stykker, og et nyt, jeg havde købt, tabte jeg på asfalten, så Erik var inde i Quito for at købe et rigtigt ur til mig.Og så fik jeg også af ham en pung til mønter og chokolade og en varm hue. Da Erik havde fået sit kamera stjålet i bussen, gav jeg ham et nyt. Og en taske til kameraet. Og en pung til småmønter. Og et etui til telefonen. 3 cd, som vi kan afspille, når vi får bilen og kommer ud at køre. Vi kunne godt spille dem nu, men her har vi både fjernsyn, radio og internet, så cd'erne venter vi med at høre.
Som I kan se, mangler vi ingenting. Vi hygger os og har det rart. Dog kunne vi godt tænke os snart at blive kørende igen. Men vi kan jo ikke køre videre i en bil, hvor motoren står udenfor. Godt både Erik og jeg er født med en stor tålmodighed og en god portion humor, for ellers gik det ikke.
I aften den 24. December skal vi have T-bone steak. 2 stk. Vejer 900 gram, så heller ikke i aften kommer vi til at gå sultne i seng - og selvfølgelig en god rødvin til.
Jeg vil slutte for nu og ønske jer alle en rigtig god jul samt et godt nytår.
Kærlig hilsen
Edith
Dansk
Tak.
Hyppige kontakter
Cc
Hyppige kontakter
Bcc
Hyppige kontakter
- comments