Profile
Blog
Photos
Videos
Kære venner.
Lørdag, den 30. april 2016. Med en køretur på 130 kilometer når vi uden problemer Valparaiso hen på eftermiddagen. Her har vi igen lejet en lejlighed gennem airbnb i et højhus og på 8. etage - dog denne gang med elevator. Overrasket bliver vi, da vi træder ind i lejligheden, for her er den skønneste altan og med sol hele eftermiddagen og flot solnedgang ud over havet - Stillehavet.Og vi har oplevet så mange dejlige lejligheder lejet gennem airbnb, men denne her er dog nok det bedste, vi nogensinde har haft. Her er så lækker, at vi på stående fod beslutter, at her flytter vi ikke frivilligt fra. Christian, som ejer lejligheden, er i Santiago, så vi får ikke hilst på ham, men vagten i receptionen har både nøgle til os og følger os op i lejligheden samt viser, hvor bilen skal stå parkeret - i parkeringskælderen på minus 4. etage. På vejen hertil har vi været i et supermarked og købt ind til hele ugen. Det havde vi nu ikke behøvet, for køleskabet er fyldt op med alverdens gode sager. Og Christian ringer til os og forklarer, at vi bare skal tage af det. Special øllene og vinen på bordet er en gave til os. Ja vi bliver rigtig forkælet, når vi bor i lejlighed under airbnb.
Udsigten her er helt fantastisk. Og husene er så flotte. Her må findes rigtig dygtige arkitekter.Bedøm selv.
Vi har en uges ferie her, og vi nyder det rigtig meget. En aften tager vi med bus ind til byen for at gå på Jazz cafè. Alle advarer os om farerne ved at færdes inde i midtbyen, og især om aftenen. Selv buschaufføren, vi kører med, siger hold øjnene godt åbne. Der findes bl.a. flere drengebander, som er i flok og berøver os alle vore værdier. Men når vi går rundt, ligner vi ikke lige netop en million, snarere en lasseron. Vi går heller aldrig med hverken smykker, taske eller noget, som kan fange deres opmærksomhed. Og kontanterne er gemt, så vi altid har, så vi kan få en taxa hjem. Vi har lidt penge løs i lommen og i en mavepung, som de kan tage fra os, hvis det skulle komme dertil, men vi aldrig oplevet noget som helst farligt. Vi er enige om, at vi ikke vil lade os kyse, men er heller ikke dumdristige. I aften havde vi besluttet, at vi ville tage en taxa hjem, da vi netop befandt os det aller farligste sted, som der blev advaret meget mod. Da vi kom ud fra Jazz cafèen, fulgte vi alle de andre gæster gennem midtbyen, og da de alle gik mod busstationen, gjorde vi ligeså. Og pludselig sad vi bare i bussen, som gik ud forbi, hvor vi bor - 15 kilometer uden for byen. Det blev til en dejlig aften, og hjem kom vi uden det kostede en bondegård - og hvo, som intet vover intet vinder, siger et gammelt ordsprog.
Fredag, den 7. maj 2016. I morgen skal vi igen på farten. Vi har været lidt i tvivl om, hvorvidt vi kunne fortsætte turen sydpå pga vinteren. Et pas her i Andesbjergene i mere 6000 meters højde i nærheden af Santiago og over til Argentina har været lukket af sne i en lille uges tid. Erik har fundet et sted cirka 1200 kilometer længere nede i Chile, hvor et pas over til Argentina ligger i kun 300 meters højde, så der er ingen sne. Det satser vi på at kunne passere inden længe, men foreløbig har vi bestilt en lejlighed i 3 dage i byen Concepcion. I øvrigt byen, hvor en dansk familie fra Holbæk netop har besluttet at emigrere til. De elsker Chile, og jeg forstår dem. Men vores visum på 3 måneder udløber snart, så vi må videre over til Argentina.
Jeg vil slutte for denne gang. Kan I hygge jer.
Kærlig hilsen
Edith
- comments