Holas!

Where to start?! Vi kom igaar aftes tilbage til Cusco, godt traette efter 4 dages vandring og camping i bjergene (hvor der om natten var MEGA koldt).

1. dag: Vi havde overnattet i Ollantaytambo, hvorfra vi skrev vores sidste indlaeg til bloggen, og derfra blev vi koert i minibus ud til det officielle udgangspunkt for de 4 dages inkatrail (hvorfra der er 42 km til Machu Picchu). Her fik vi taget et gruppebillede, og efter kort tids vandring skulle vi ofre tre cocablade + lamafedt, som var en erstatning for en rigtig lamaofring, da de fleste turister alligevel ikke bryder sig om at slaa de stakkels dyr ihjel. Vores guide Roger var paa hans inka-trail nr. 273, saa det ville ogsaa goere et stort i lamabestanden i Peru. ;-) Ofringen var paa inkaernes tid en tradition foer man begav sig ud paa inka-stierne, for at bede naturen om at passe paa een under vandringen. Paa inkanes tid var naturen lig med gud/guder.
Derudover skulle vi tygge paa coca blade, som efter sigende skulle hjaelpe mod hoejdesyge, ifoelge gammel inkatro. Det kan ogsaa have noget med at goere at det er de blade man udvinder kokain af, men der skal enorme maengder koncentreret stof til for det (bare rolig mor). ;-)
Derefter var vi klar til at vandre de 11 km vi havde til vores camp. Vi blev ret overraskede over hvor langt oppe i bjergene vi var, og havde ikke overvejet at toiletter og elektricitet er en luksus og mangel naar man kommer op i bjergene. Derudover blev vi overraskede over hvor koldt der var om natten. Anne havde medbragt en sovepose der er beregnet til - 7 grader, men paa trods af det, var det saa koldt at hun ikke kunne falde i soevn natten mellem 1. og 2. dag paa trailen. Men som altid fik Maja en god nats soevn, og aensede ikke kulden, saa hun var fit for fight til andendagen, som er den mest udfordrende paa inka-trailen. ;-)

2. dag: Ifoelge vores skingrende skoere guide Roger, ville andendagen paa turen blive "the challenge day". Distancen var den samme som den foregaaende dag, men pga. at vi skulle passere "Dead womans pass" som er det hoejeste punkt paa ruten (4200 m), kom vi til at maerke en stor fysisk forskel, baade i form af den tyndere luft og den stejle opstigning. Vi giver Roger ret: Det VAR haardt! Men det var samtidigt alle de haarde trappetrin vaerd. Der var ganske enkelt en HELT FANTASTISK udsigt - og vi kan ikke vente med at vise jer billederne, wauw!
Desuden arrangerede Roger endnu en ofringscermoni paa toppen, hvor vi ofrede de dyrebare draaber af hvad vi troede var Coca-cola til "mother earth, the snowmountains and the sun", hvorefter vi selv blev "velsignet" med en de guddommelige draaber, som viste sig at vaere naesten ren Jack Daniels. Saa fik vi sgu varmen, og Roger var en glad mand. :-D
Ud over Roger havde vi assistent tourguide: Mountaincat! Men han ville egentligt bare helst spise og sove. Hans kendetegn var aermer af fake tatoos, orange solbriller, bandana og en lille vom. Skoere mountaincat. :-D
Da vores camp denne nat laa 600 m hoejere end den foregaaende, var natten endnu koldere... Men Maja kunne sove. :-D For at vi skulle kunne holde varmen i teltene, havde Roger ellers soerget for en peruviansk drink, som det foerst var meningen vi kun skulle have en lille sjat af - "Only tasting, no drunk tonight" startede Roger ud med - men efterhaanden fandt han den rene 90 % hjemmebraendte frem til en runde. Men det var egentligt mest Roger og mountaincat der var mest opsat paa "at holde varmen". :-D

3. dag: Den lange dag med 16 kms vandring. Selvom at vi vandrede en del timer, saa var dagen ikke naer saa haard som dagen forinden. Ogsaa paa denne dag kom vi til nogle fantastiske viewpoints, og vandrede en del af turen i det der hedder cloudforrest, hvilket var rigtig smuk natur. Ruten foerte os paa et tidspunkt gennem en inka-tunnel gennem et bjerg, og heller ikke her kunne vi dy os for at tage en masse billeder. :-)
Campingen laa denne gang lavere end de to foregaaende dage, nemlig i 3000 meters hoejde, og selvom at vi maaske ikke var helt overbeviste om at dette ville have den store indflydelse paa temperaturen, saa blev vi glaedeligt overraskede (og af en eller anden heldig grund kom vores telt altid til at ligge langt fra de ulaekre og primitive toiletter). :-)
Middagsmaden denne dag blev indtaget oppe paa et gigantisk bjerg, hvorfra der var udsigt til flere inka sights, og hvor vi fik buffet, da det var vores sidste middagsmad i bjergene (eller hvertfald paa den her tur - Roger regner med at vi kommer igen naeste aar). Efter hvert middagsmaaltid paa turen var der siesta, saa vi fik mulighed for at nyde udsigten. :-)
Som altid blev vores sidste aftensmaaltid i bjergene indtaget sammen med Rogers mange roeverhistorier, som han bogstaveligt talt kunne underholde med i flere timer. :-)

4. dag: Turens hoejdepunkt! Vi blev vaekket klokken 4, for at kunne naa hen til Intipunku (The Sun Gate) og se solopgangen over bjergene og Machu Picchu - vildt smukt! Her fik vi taget en masse (!!!) billeder af gruppen, hvor mountaincat og Roger agerede fotograf. Vi havde en nordman paa holdet som naesten var 2 meter hoej, og ham var Roger svaert glad for og fascineret af, da den gennemsnitlige peruvianer naeppe topper 1.70 m. Fascinationen naaede sit hoejdepunkt da Roger ved Dead womans pass, og igen ved The Sun Gate, fik lov til at komme op paa skuldrene af nordmanden. ;-)
Paa halvvejen mellem Intipunktu og Machu Picchu var det igen tid til at sige tak til bjergene for at have passet paa os paa turen, og da Roger lever ifoelge de gamle inka-traditioner, var det tid tid til at ofre en ung kvinde - og da Anne var den yngste medlem af gruppen faldt det naturlige valg paa hende. Heldigvis fik vi talt Roger fra det, og vi satte naesen mod Machu Picchu. ;-)
SAA NAAEDE VI MAALET! Synet af den fantastiske inka-by var hele turen og Majas oemme muskler vaerd! Igen gik der lamaer frit og graessede, og gik vejen for turister, men noed opmaerksomheden fra alle turisterne. :-)
Efter en masse historie bag inkariget, fik vi lov til at udforske byen paa egen haand. Omkring middagstid tog vi en bus ind til Aguas Caliente (Hot Springs), hvor vi sammen med resten af gruppen smagte marsvin (I hoerte rigtigt!!!) som er en delikatesse i Peru. Derefter tog vi tilbage til Cusco. :-)

Saa idag er vi tjekket ind paa ungdomshostlet The Point Hostels Cusco, og er blevet indlogeret i en sovesal med 12 senge i alt! Der er dejligt at vaere tilbage i mere civilicerede omgivelser - dvs. bad, flush toiletter, restaurenter og elektricitet! Her bliver vi et par dage, inden vi tager ud i Amazonas. :-)

So long! :-)