Profile
Blog
Photos
Videos
I'm Back!
Sidst jeg skrev skulle jeg til den danske by, Solvang. Vi havde til mit held frokostpause i Solvang og jeg fik: frikadeller, rugbrød, kartofler, brunsovs og rødkål. Det var intet mindre end fantastisk og jeg brugte al tiden på at nyde alt det danske som jeg savner.
Ja ja, for at fuldføre al den snak der har været om den 12.12.12 vil jeg lige sige, at jeg den 12.12.12 kl. 12.12 sad på mit hostel i San Francisco og ventede på at mit vasketøj skulle blive færdigt. Det hele er altså ikke ren skæg og ballade når man rejser, for jeg skal sgu selv vaske mit tøj!
Jeg skulle hente Kristian i lufthavnen den 13 kl. 13:00. Jeg måtte vente nogle time da hans fly var forsinket. Endelig ankom han og jeg var så glad for at se ham. Nu skulle vi have fat i den bil vi havde lejet. EN FORD MUSTANG!
Jeg var mere end lykkelig da jeg så den! Det ændrede sig en anelse da jeg kom ud i trafikken. Kastet direkte ind i myldretiden, med Kristian der desperat prøvede at få GPS'en til at virke.
Trafikken er helt anderledes herovre, for det første er der MANGE flere biler! Derudover må man overhale indenom, hvilket er meget forvirrende når man ikke er vant til det. Man må også dreje til højre i kryds hvor det er rødt bare man har kigget sig for. Så efter ikke at have kørt i en bil siden oktober måned (og den havde rettet i den forkerte side!!) skulle man lige vænne sig til de 5-6 spor og 4miliarder biler!
MEN vi kom levende frem til vores hotel! Vi fik mad, og så gik Kristian ud som et lys efter at have været vågen i mere end 24 timer!
14. December - Vi brugte starten af dagen i San Francisco og Kristian fik set lidt af byen. Herefter kørte vi ned til Winchester House, der er et meget underligt hus bygget af en dame, der af en eller anden grund ikke ville færdiggøre det, hvilket har resulteret i trapper der fører op i loftet, vinduer i gulvet, over 1000 døre, døre der førte ud i ingenting eller ind til en bar murstensvæg! Der blev i en periode på over 30år brugt mere end 20milioner dollars, og det var altså før 1910! Så det er da en pæn sum penge!
Da vi var klar til at fortsætte vendte vi snuden mod, Big Basin Redwood Statepark, hvor vi kunne se nogle af de største træer i verden. Vi skulle køre meget på nogle små, meget snoede veje. Desværre mødte vi en stor, forfærdelig bilulykke på vejen og nåede ikke frem før det blev mørkt. Det resulterede i at vi kørte ALENE på nogle bittesmå skovveje i buller-mørke, for at finde vejen til vores hotel, i en bil som jeg Absolut ikke vil ødelægge det mindste! Jeg var meget glad for vores GPS på det tidspunkt OG at jeg ikke var alene.
Det sidder nok stadig i mig at jeg er vokset op med historier om trolde og uhyre, der ville bryde ind i bilen, når man kørte i skoven, hvis dørene ikke var låst. Haha!
Men endnu engang kom vi sikkert frem til vores hotel! I Santa Cruz.
15. December - Vi kørte til Mystery Spot, der er et underligt sted, hvor tingene ikke helt kan forklares og hverken Kristian eller jeg har gennemskuet hvordan det hænger sammen, selvom det var et stort samtaleemne dagen igennem.
Herefter var det shopping i 160 outlet forretninger! Skuffende nok købte vi intet og måtte fortsætte tomhændede til vores hotel i San Simeon.
1 uge så er jeg hjemme igen og jeg GLÆDER mig!
Nina
- comments
Mutti Du kan tro at du ikke er den eneste der glæder sig. Den næste uge bliver den længste i mit liv. Pas rigtig godt på jer selv og jeres nye sorte ven :-) knuzzzz mor
En av Fjellabene Heisann igjen ;-) Enda flere finurlige hendelser, beskrivelser og fantastiske bilder. Jeg ER og FORBLIR målløs . . . . . Men idag har jeg jo også blitt venn med Kristian på FB, så da har jeg fått nok for en dag! Men vi "sees" nok igjen - 'vi' har jo 6 dager igjen ;-))
Rikke muus Glæder mig til at se dig... Kan slet ikke forstå at det allerede er på lørdag!!
Poul Arne Kristensen. Hej Nina og Kristian. Godt at i har fundet hinanden der ovre. Jeg håber i passer godt på hinanden og får nogen gode oplevelser sammen. Og så glæder vi os til at se jer hjemme inden jul. Mange kærlige hilsener fra Ruth og Farfar.