Hej med jer.
Saa er jeg ankommet til til Kumasi. Jeg ankom igaar efter en lang bustur fra Accra paa 5 timer. Inden det havde vi sovet paa et hostel. Vi blev informeret om at vi ville blive hentet klokken 8. Da vi saa skulle afsted med bussen saa gik der en time inden at vi kom afsted. Saa vores tur fra Accra tog i alt de der 7 timer. Da vi ankom til vaertsfamilien var det meget forvirrende. Der var mennesker over det hele. Moren og faren var der ikke fordi de har vaeret paa ferie i Kina. Saa det var bedstefaren og alle boernene og deres maend som der var der. De goer alt for os. De vil vaske toej, lave mad, hente stole hvis vi vil sidde ned. Vi skal ikke loefte en finger. Og hvis man frivilligt goer nogle ting, som vi er vant til hjemme, saa skynder de sig hen til en, saa de kan goere det. Vi er ikke rigtig kommet saa meget ind paa familien, da de ikke er saa godt engelsktalende. Vi proever, men de siger ikke saa meget eller kommunikere. Haaber det kommer. I dag er vi blevet vist rundt i Kumasi indre by. Hvor der internetcafe, hvor man kan veksle penge og alt det praktiske. Man har ikke en chance for at finde rundt i Kumasi. Alt er kaos. Bilerne dytter hele tiden. De koerer som en sindsyg. Man gaar paa vejene hvor de koerer, da der ikke er nogle fortorve, saa man skal passe godt paa. Man skal have et oeje over alt. I morgen begynder jeg paa projektet public and health. Aner ikke hvordan jeg skal komme der hen og skal selv finde ud af det, saa det bliver et show. Der er ikke nogle butikker nogle steder, alle butikkerne er stillet op med nogle pinde og tag over. Nogle steder er ren elendighed. Min internettid er ved at udloebe, men jeg vil skrive igen naar jeg kommer til en computer. Kys og kram fra Kumasi