Profile
Blog
Photos
Videos
I går var vejret en smule kedeligt, med tåge først på dagen, (men stadig 30 gr.) så vi besluttede at tage til det sydlige Manhatten. Vi fandt en subway station og kørte "downtown". Det er helt tydeligt at subway'en har nogle år på bagen, men det fungerer upåklageligt og er overraskende nemt at finde ud af.
Vi startede ved Ground Zero, som er mindeplads for World Trade Center. Vi besøgte "9/11 Memorial" hvor vi kom ind og så området, hvor tvillingetårnene stod. Først skulle vi igennem 3 x security, hvorefter vi træder ind i en stor hal, og får scannet baggage, samt skal igennem en metaldetektor, - præcis som i lufthavnen. Herefter er der 3 x security igen, og vi kan derefter gå ind. Der er enormt smukt og en helt speciel stemning, trods et kæmpe byggekaos uden for Ground Zero. Det oprindelige aftryk fra hvert af tårnene, er indrammet af et stort vandfald, og rundt om, er alle navnene på de omkomne indgraveret. Det er en meget speciel oplevelse.
Vi gik herefter videre og gik ned igennem Wall Street. Også her er der enormt meget security, næsten flere end der var buisnessmænd i pastelfarvede skjorter. Vi gik videre helt ned til spidsen af Manhatten og havde udsigt til Statue of Liberty. Her sad vi på en bænk og hvilede fødderne og nød solen der var begyndt at skinne ned på os.
Vi fik, om muligt, den klammeste burger til aftenmad. Ikke overraskende, så lapper amerikanerne den i sig. En burger med pulled pork og coleslaw. Coleslaw sagde du?! Der var ca. 1 spsk. coleslaw og et halvt kilo pulled pork. FØJ, men det smagte jo meget godt :) Bagefter gik vi en tur til Times Square. Det kan ikke beskrives, hvor stort og lysende det er. KÆMPE storskærme alle steder, ovenpå hinanden, ved siden af hinanden, og den ene er større end den anden. Enorme butikker der også alle har en kæmpe lysende facade og rigtig mange mennesker. Der fornemmer man virkelig hvor stor New York er. Man siger at bymennesker ikke kan se stjerner, - og det er rigtigt. Der er SÅ meget lys, at stjernerne bliver usynlige, selvom det burde være stjerneklart.
Vi besøgte M&M's butikken, en tre etager stor butik midt på Times Square, med ALT i M&M's. Ikke nok med de lange rør fyldt med chokoladeknapper i alle verdens farver, så er der også alt i merchandise. Det var helt vildt!
I dag har det været et super godt vejr, 32 gr. og skyfrit. Vi tog et sightseeing cruise i formiddags, hele vejen rundt om Manhatten. Herfra kunne vi bedre se alle skyskraberne side om side og vi fik set de forskellige bydele på Manhatten. Der er en enorm forskel på den sydlige og den nordlige del af Manhatten. På den nordlige del er der stort set ikke andet end boligbebyggelse og meget grønt, - en stor kontrast til det sydlige Manhatten, hvor den ene skyskraber efter den anden skyder op i himlen. Vi sejlede også ned forbi Frihedsgudinden.
Ellers har dagen i dag, stået på afslapning og vi har fået solet os lidt her på hotellet.
Vi har uploadet lidt billeder fra de sidste par dage.
Tusind tak for jeres beskeder og kommentarer, det varmer meget :)
- comments
Mikael Flasnes Fedt samt dejligt at høre samt følge jer 2. Meget misundelig her i Brændekilde. Med alle de fine billeder af jer 2, så håber jeg inderligt, at der i næste julegave IKKE er en Hundekalender. I er nu kønnere end jeres ellers så nydelige Hund :o)