Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er nu nået til byernes by, Las Vegas. Turen hertil var lang, men undervejs sørgede Emil da for lidt underholdning.
Da vi er ca. 30 min. fra Las Vegas trækker en bil ud bag os fra nødsporet og ligger sig HELT op bag os. Emil tager farten lidt af og trækker ind i indersporet. Bilen bagved følger efter. Efter et par minutter kan vi ikke se ud af bagruden for blå og røde blink. Politiet!
Der går lidt tid inden der kommer en betjent hen til os, vi bliver bare siddende, Sandra som forstenet. Så kommer der en kvindelig betjent hen på siden af bilen og vil se kørekort, reg.bevis og forsikringbevis. Sandra finder febrilsk det hele frem. Emil har kørt for stærkt. Målt til 86 mph, hvor han måtte køre 70 mph. Hun beder om Emils højde og vægt, samt adresse og går så tilbage til politibilen. Der går meeeeeget lang tid. Sandra sidder og ryster helt vildt, hun er sikker på at Emil nu bliver kastet op ad kølerhjelmen, lagt i håndjern og hun bliver efterladt alene i Nevadas ørken. Efter hvad der føles som en evighed, kommer hun tilbage med bøden og er heldigvis meget sød. 198$ lyder bøden på, - pyha det var da ikke så galt.
Hun går igen og vi kører videre mod Las Vegas.
Vi når til vores hotel, Trump International, og checker ind i vores suite på 19. etage. Det er det vildeste hotel. ALT er i enten guld el. marmor. Ganske usmageligt og overdådigt. Vores badeværelse er på størrelse med vores stue hjemme på Ingemannsvej. Kæmpe badekar, plads til 4 mennesker (eller 2 amerikanere) og en kæmpe brusekabine, samt en helt kabine med toilet. Ved siden af toilettet hænger selvfølgelig en telefon, så hvis man nu skulle løbe tør for toiletpapir, så kan man da bare lige løfte røret og bede om mere.
Fjernsyn i spejlet og meget meget mere...
Idag har vi ligget ved poolen her på hotellet i et par timer. Der er en KÆMPE pool, opvarmet. Den føles dog ikke særlig opvarmet, når man ligger og steger i solen, men vandet skal nok være en 25-28 gr. Det er rigtig varmt her, men det er en helt anden varme end i Miami. Luften er meget mere tør, så vi har det slet ikke varmt på samme måde.
Til eftermiddag gik vi en tur i Show Fashion Mall, der er et kæmpe butikscenter med alle mærkevarer. Selvfølgelig er alt her også i marmor, det er da klart.
Vi spiste på en lille restaurent på "The Strip". Emil bad om coleslaw til sin burger i stedet for pommesfrites, for at få lidt afveksling og lidt sundere mad. Ja ja, den er da selvfølgelig rørt op med mayonaise, - sund mad findes IKKE her. Vi har gået en tur op ad "The Strip" her til aften og har set alle de vilde hoteller og casinoer. Vi har endnu ikke været inde og spille. Selvom New York også var fyldt med storskærme, blinkende lys og store bygninger, så kan det SLET ikke måle sig med Las Vegas. Her er så meget federe. Der er rent og pænt, der lugter ikke af mad og bil-os, og selvom her er en del mennesker, er det bare en meget federe oplevelse. Byen er meget mere tiltalende og rolig på en helt speciel måde. Vi glæder os til at opleve byen igen i morgen!
Vi tog en taxa hjem og fik en lille sludder med chaufføren. Han mente helt sikkert at Emils fartbøde var billigt sluppet, det plejer at at være noget dyrere.
I morgen formiddag har vi booket en helikoptertur over Grand Canyon. Vi bliver hentet her på hotellet i en limo, og kørt ud til helikopterpladsen. Herfra flyver vi ud over bl.a. Grand Canyon og Hoover Dam og lander nede i bunden af Grand Canyon og får lidt champagne og en snack. Herefter flyver vi videre igen og slutter af med at flyve ind over "The Strip" og bliver kørt tilbage til hotellet i limo. Alt i alt en tur på ca. 4 timer. Det glæder vi os til, det bliver for vildt!
- comments
Emil & Sandra Vihar ikke rigtig fået taget så mange billeder endnu, da vi ikke havde kameraet med i dag. Det får vi gjort imorgen :)