Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi i skønne Florida!
Vi havde en fin flyvetur på ca. 2,5 time fra New York og landede i Miami kl. 9.30, mandag formiddag. Vi tog et shuttle-tog ud til biludlejningen og fandt Hertz. Vi bliver mødt at en rigtig flink mand, som lige kigger vores reservation igennem. Han kigger derefter på Emil, spørger om ikke vi skal have "Big Boy" udgaven og peger over på en ny 2014 Ford Mustang GT Limited Edition. Der er kun lavet 150 stk. Sort med en gul fartstribe hen over bilen. 5.0 L. V8 med 500+ HP. Emil er bare ET stort smil! Det er godt nok ikke en cabriolet, men hva' fanden, - det regner tit i Miami. Den tager vi!
Hertz-manden starter dyret og flytter den lidt. For en i helvede da, hvor den lyder godt! Den står bare og prutter lige så 'stille' i tomgang :)
Emil kan slet ikke få smilet tørret af ansigtet og hans øjne lyser hele parkeringshuset op. Vi har lagt en video op af den, så kan i høre med.
Vi sætter kursen mod Key West, det sydligste Florida. Det tog ca. 3 timers tid at køre herned. Hvor er her bare flot! 33 gr. i skyggen, palmer, turkis vand og så roligt. Vi kan trække vejret uden at få bil-os og madlugt i lungerne. Vi har allerede fuldstændig tabt vores hjerte til Florida. HER kunne vi godt bo!
Vejret skifter enormt hurtigt hernede. Fra klar blå himmel, til et kæmpe skybryd, lyn og torden, for så 15 min. efter, at være høj sol igen.
I dag skal vi købe paraply og hatte :)
Vi bor på et lille hotel tæt ved vandet, og oplever den helt rigtige stemning. Vi har gået en tur og fik et par drinks i går aftes, - for første gang havde vi lyst til at sidde ude og hygge os. Vi har også mødt "Ollie", en mega leguan der holder til her på hotellet en gang i mellem. Han kan godt være lidt agressiv, så lad være at komme for tæt på. Ja tak, - det kommer så heller ikke til at ske :)
Her fra Key West kan man se den flotteste solnedgang. Desværre var det blevet overskyet en halv times tid inden og det regnede en del, så vi kunne ikke se den, selvom vi var taget afsted for at kigge på den. Her til morgen stod vi så op kl. 6 for at kunne se solopgangen kl. 7.12. Der var lidt for mange skyer på himlen til at vi kunne se solen stå op, men vi kunne se den flotte farve, som himlen fik.
Nu sidder vi så og spiser morgenmad på vores lille hotel. Vi kører videre herfra i dag og kører tilbage til Miami.
Vi glæder os helt vildt, til den uge vi nu går i møde.
- comments
Emil & Sandra Video kommer senere, når vi får lidt bedre wi-fi.
Sus Hej I 2 Nice ride!! Er det en Shelby?? Og er det 5. eller 5.8 l. udgave med Hemi-moter?? Spørger Nicolai om. Sus
Sandra Hej sus og Nicolai :) Det er ikke en Shelby, men en Hertz Penske GT, 5.0 V8, en helt speciel udgave kun lavet til Hertz.