Profile
Blog
Photos
Videos
Den 18. juli stod vi tidligt op - vi skulle nemlig på tur til Fraser Island, som er verdens største sandø og en kæmpestor naturpark. Noget trætte trillede vi ned til Rainbow Beach's strand, hvor vi blev hentet af en blanding af en bus og en 4-hjulstrækker. Med en flok andre turister blev vi kørt af sted af vores morgenfriske guide Tim, som fortalte sjove og spændende facts, både om Rainbow Beach og Fraser Island. Vi sejlede over på en lille bilfærge - selve turen tog under 15 minutter, da Fraser Island ligger meget tæt på fastlandet - bare med meget dybt hav imellem. Det første vi ser da vi kører i land er en dingo, eller, det er det vores guide fortæller os det er. Det ligner mest af alt en hund. Som Magnus siger, at hvis nogen gik med den i Danmark ville man ikke tænke længere over det. Men eksotisk australsk dyr, check! Vi kørte af sted ud på øen som er en World Heritage Site og derfor ikke må bygges på længere - derfor er vejene begrænset og udover et vejsystem der går på tværs af øen er der kun stranden, som er 'motorvejen' på øen. Her må der ikke køres super hurtigt, men vores guide kørte generelt hurtigere, undtagen forbi den politistation, der alligevel var på øen. Generelt kører australiere afskyeligt hurtigt og vi bliver hele tiden overhalet, selvom vi kører hvad vi max må. Tilbage til Fraser Island: Vi gør vores første stop ved en af Fraser Islands mange floder, hvor der er specielle naturlige stoffer og metaller i, der giver vandet flotte farver i bunden, men det er helt rent og lige til at drikke. Her fik vi lidt kaffe at vågne på og en masse lækre småkager inden vi kørte videre ned ad stranden. Mens vi kørte kunne vi pludselig se hvaler et godt stykke ude i havet - endnu et dyr, check. Vi betragtede hvalernes vandsprøjt indtil vi stoppede ved vores næste sight - Fraser Islands største skibsvrag. Det meste af skibsvraget er i dag begravet under sand, men det var stadig meget stort og sjovt at høre historien bag - nok lettest for jer at google jer til hvis I er interesserede J
Næste stop var et smut ind til sandklipperne, hvor man kunne se farverne og de sjove planter der voksede på dem. Her begyndte vi også at se skilte der advarede mod dingoer, hvilket blev ved resten af dagen. De er ikke aggressive overfor mennesker med mindre de er blevet fodret, eller hvis man selvfølgelig gør noget dumt, men de ligner hunde meget og kan derfor være en trussel for især børn, hvilket endte med et dødsfald for et par år siden.
Efter de flotte klipper gik turen ind i skoven, som for mange år siden dannede base for en masse fældning af træerne til brænde og skibsproduktion, da træerne også er meget store og høje uden knaster. Det var en sjov blanding af planter, dog ikke så farverige. Vi fortsatte af meget bumpfyldte veje til en stor sø midt på øen, hvor der er en strand og man kan bade. Så varmt var det heller ikke, så vi holdt os til lidt afslapning med musik og lidt solbadning inden vi gik ind i skoven igen, hvor vores guide havde lavet australsk barbecue - Magnus fik en bøf på størrelse med tallerkenen og jeg fik lækker fisk. Efterfølgende gik vi rundt blandt træerne og fik fortalt en masse viden og historier af vores guide, hvorefter turen gik tilbage til stranden med et sidste te og kage stop inden vi tog færgen tilbage til fastlandet. Som det sidste fik vi lige lov til at se delfiner på båden, hvilket sluttede en god tur. Vi kørte op til Burrum Heads hvor vi havde booket en overnatning og sov tungt den nat.
- comments
Jørgen Friis Igen - fedt at læse om jeres oplevelser:-)
Farmor Jeg skal love for, at der er fart på jer, jeg bliver helt stakåndet af at læse om alt det, I oplever, men sådan som du skriver, Louise, føler man næsten, at man selv er der, og det er rigtig flot. Fortsat god tur og mange kærlige hilsener til jer begge.