De sidste to dage af Sydney blev brugt lidt forskelligt: Mandag var en dag ifølge turistbogen, mens tirsdag blev brugt på en alternativ guidet tur i Blue Mountains.
Mandag startede vi ud med at sove lidt længe, hvorefter vi tog på Barracks Museum, som er Sydneys museum for deres straffefangehistorie. Dette viste sig meget hurtigt at være klart det bedste museum vi har besøgt endnu, med bl.a. gratis 'lydtur' som vi fik udleveret. Det var meget spændende, bortset fra når de prøvede at tale om hvilke farver væggene havde været i det gamle hus. Vi så både gamle torturredskaber, hørte historier om enkelte fanger og lå som de engang havde sovet i hængekøjer på rækker. Der var også noget særligt ved, at vi faktisk gik rundt i det samme hus som også fangerne dengang havde gået rundt og sovet i. Efter at måtte springe få ting over (dog modvilligt), måtte vi skynde os videre, da vi havde andet vi skulle nå den dag. Vi gik hjem og klædte om og pakkede en taske hvorefter vi hoppede på en bus som vi tog ud til den legendariske Bondi beach. Vi fandt endnu engang noget meget dyrt frokost som vi sloges om med mågerne, hvorefter vi lagde os ned på stranden sammen med overraskende mange mennesker. Vi havde ét håndklæde, som vi havde arvet fra Mathias, der jo var taget af sted samme morgen. Det lugtede noget, hvilket nok forklarede nedarvingen, men var helt fint at tage med på stranden (især da det jo kunne smides ud efterfølgende, i stedet for at vi behøvede slæbe halvdelen af Bondi tilbage til Sydney). Bondi udtales for resten Bon-daii, hvilket vi har øvet os noget på for ikke at lyde som komplet turist idioter. Magnus hoppede hurtigt i vandet, men i rigtig dansker stil brød han sig ikke om at bade sammen med resten af strandtosserne og gik derfor udenfor det markerede badeområde. Dette resulterede i, at han nu også kan prale af, at være blevet reddet af en livredder på Bondi-beach, da livredderen kom med sin megafon og kaldte ham op fra surferområdet med ordene, at han simpelthen var for dårlig til at svømme. Dette har givet god underholdningsværdi (især for mig… Eller måske kun for mig).
Tirsdag stod på Bluemountains (hvor vi ikke har været, hvis I spørger vores indrejsepapirer til NZ). Vi havde bestilt en lidt krydret aborigener-walkabout som vi havde læst meget godt om. Vi havde derfor efter den noget lange togtur også regnet stærkt med at se en stor farvet aborigener, men blev i stedet mødt af en blegfed fyr ved navn Evan. Han viste sig dog rigtigt nok at være aborigener, men vi fik forklaret at deres hudfarve er et resident gen og derfor forsvinder når de 'får børn med hvide mennesker'. Vi var på tur med to amerikanere fra North Carolina, der sjovt nok havde været i Danmark også, og hvor manden var vidunder-tale-pædagog, der selv ikke havde kunnet tale før han fyldte 20 år og nu snakkede løs som et vandfald. Vi var også på tur med to tyskere, der dog faktisk var Vietnamesere. Lidt kompliceret, men alle sammen super søde mennesker. Vores guide var noget spirituel og virkede faktisk det meste af tiden som om han var lidt høj. Det var han ifølge ham selv også - for han vidste nemlig hvordan man følte i stedet for at tænke og derfor var han lykkelig og totalt fascineret af omverdenen. Vi lærte også milde versioner af det aborigenerne kalder 'the dreaming', som er deres måde at komme i kontakt med dem selv og naturen. Herunder lå at gå blidt og bruge alle muskler, mærke underlaget gennem skoene og lade alt vi mærkede og hørte flyde gennem os (og noget med at samle det som en følelse i maven). På trods af vores typisk danske mistroiske indstilling prøvede vi os lidt frem og dansede da også, da han fik os alle til det. Hvis man ser bort fra den noget mærkelige fremgang, gav det noget af en oplevelse, især da det gav os lov til at se nogen af 'de gamle hellige steder', som man bestemt ikke ser på den normale turistrute. Vi så gamle indgraveringer af dyr og guder(gamle, som i 10.000 år gamle) og generelt helt utroligt smukke steder, som vi godt kunne forstå var hellige. Det gav en god del kuldegysninger og er alt for ubeskriveligt til at beskrive her - I må vente på billederne. Vi prøvede også meget 'bushfood', som var de planter de spiste tilbage i aborigenernes storhed. Vi hørte også generelt om ritualer og kultur, hvilket også var rigtigt interessant. Noget beskidte og udmattede vendte vi til sidst hjem til Sydney, tog et bad, og nød en sidste aften inden vi skulle videre med noget 'Hungry Jacks', som er Burger King i Australien (lang forklaring) og et par gode kortspil med Martin og en random fyr fra vores hostel. Til sidst fik vi pakket og gik i seng - shuttlebussen til lufthavnen gik nemlig kl 05:00 om morgenen…

Det var så det sidste fra Sydney, på trods af vi har været i NZ et pænt antal dage nu - her er bare SÅ meget at se og jeg kører meget, hvilket vil sige jeg besvimer så snart vi holder ind... Dog håber vi snart at få noget op - vi oplever super meget og befinder os lige nu i Cormandel og har turen mod Bay of Plenty idag. Imorgen skal vi se White Island - google det og bliv misundelige... Vi har det rigtigt godt og bliv endelig ved med at kommentere, det er dejligt at høre hjemmefra!