Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Sapa turen ankom vi kl. 5.00 til vores Hotel I Hanoi, og vi skulle igen haenge ud I loungen, hvilket vi godt kan lide, da personalet er saa soede og sjove !(: Efter at have tilbragt en hel nat i tog, havde vi ikke ligefrem lyst til at tilbringe endnu en hel dag der, for at komme til Hoi An. Derfor besluttede vi os til at tage flyet istedet, da et heller ikke var ret meget dyrere. Saa 3 timer efter stod vi i Hoi an (:
Vi havde set meget frem til at komme paa stranden, saa den foerste dag styrtede vi derned. Men vi havde i den sidste tid vaeret vant til rimelig meget action, saa efter 2 timer i solen kedede vi os saa meget at vi tog tilbage til hotellet.
Hoi An er er by der er meget kendt for at man kan faa syet diverse ting, tasker, toej, sko osv. Derfor gik mange af dagene med at bestille toej, senere faa det tilpasset, og ellers bare hygge ved de mange cafeer ved floden.
Vi fandt et rigtig hyggeligt gadekoekken hvor vi spiste ofte, baade fordi det var god billig mad og fordi der var en pige paa vores alder der arbejdede der, som var super sjov og soed. Hun hed Phong, var 19 aar og totalt chamerende. Hun fangede vores opmaeksomhed den foerste dag, da hun raabte over gaden "Don't worry, be happy" med overdrevet amerikansk accent. Det endte med at blive vores stamsted, og vi snakkede med hende flere gange. En dag hun havde fri inviterede vi hende med en tur paa stranden, hvilket var en rigtig hyggelig dag (: Bagefter tog vi hende med paa hotellet, hvor hun blev stylet til den helt store guldmedalje!! Hun havde hele tiden givet udtryk for at hendes familie var meget fattig, da hun bl.a. ogsaa var noedt til at arbejde hver dag 14 timer, syv dage om ugen. Vi var hele tiden lidt i tvivl om hun talte sandt, da hun fortalte mange historier, vi ikke helt kunne faa til at haenge sammen. Vi blev dog klogere da vi om aften spurgte om vi maette se hvor hun boede. Hele vejen hen til huset jokede vi meget (paa dansk) om hendes hus nu var en kaempe villa, og hun havde taget roeven paa os. Men det viste sig at hun boede med sin familie i et lille usselt aabent blaekskur, med 4 "rum" hvor der i hver lige var plads til en dobbeltseng. I hver seng boede der 4 mennesker, og de boede der virkelig!! De havde baade deres koekkengrej, toej, mad, osv i sengen. Gulvet var bare jord, og paa de 20 min vi var der saa vi 2 rotter komme loebende derinde. Udenfor huset sad hendes tanter og onkler og pillede hvidloeg, fordi de ikke kunne faa andet arbejde. Men paa trods af deres fattigdom, var det utrolig gaestfrie og boed paa te. Denne oplevelse var paa en gang spaendende og meget vaemmelig. Det fik os virkelig til at taenke over hvor heldige vi er, og vi foelte os naermest helt flove voeres priviligerede liv i Danmark.
- comments