Profile
Blog
Photos
Videos
.. Da vi kom hjem fra Fraiser var vi ret traette. Vi skulle lige have bestil vores bus videre den naeste dag og saa ville vi tage os en lur! Meeen.. der var problemer med bussen. Den var fuldstaendig booked og vi kunne ikke komme videre foer 5 dage senere.. ARH MAN! Vi var i en lille by der hedder rainbow beach og der skete absolut ingenting. Stranden hed oprindeligt black beach, men fordi det ikke kunne tiltraekke tilstraekkeligt turister, omdoebte de den rainbow beach! SMART.. for vi hoppede paa den. Vi var sikker paa at vi skulle se en rigtig flot strand med mange forskellige farver sand. Men sandet var sort graat sandfarvet og ja det var saa det. Det lignede i mine oejne en dansk strand hvor der havde koert en bil der ikke kunne holde taet paa olien!! saa det var lidt en skuffelse.. Vi ville altsaa bare videre. Jeg var ret irriteret, for vi havde bedt damen i receptionen om at bestille vores bus til 1770(en by, som hedder nettop dette fordi det var det aarstal Captain Cook opdagede denne del af Australien), inden vi tog til oen, men det havde hun ikke faaet gjort..det synes jeg var for daarligt! men igen var det virkelig svaert at vaere sur og snakke engelsk paa samme tid, saa jeg valgte bare at vaere sur.. ej men helt aerligt!!!.
Naa men vi sidder lang tid og snakker med en mand som skal hjaelpe os med at booke resten af vores tur(med hensyn til busbestilling! vi ville ikke komme ud for dette igen, saa vi har nu booked hele vores rejse)
Det ender saa med at han kan sende os til en lille by bundaberg hvor der normalt ikke er noget at lave hvis ikke man har planer om at arbejde der. Men lige i denne her tid er det saeson for de smaa skildpadder kommer ud af aeggene og loeber ned mod stranden. Der var ikke flere ledige pladser men da vi jo senere skal til Costa Rica nettop for at hjaelpe skildpadder, blev det alligevel muligt for os at komme med, for saa maatte vi jo vaere totalt turtlefreaks!! :)
Vi fik det arrangeret, og om aftenen moedtes vi med vores Fraiser-gruppe som alle var kommet med bus videre til 1770 den naeste dag:S!!
Paa turen til Bundaberg saa vi mange mange marker med noget graes lignende noget paa. Jeg havde aldrig set saadan noget foer og Helle og jeg sidder og taler lidt om hvad det kunne vaere.. Vi har ingen anelse men vi kommer tilfreds frem til at det sikkert var en eller anden rodfrugt! Og spoerg mig ikke hvorfor.. HAha, vi lader det ligge ved det, ind til at buschaufoeren fortaeller os at det vi ser paa markerne til hoejre og venste var sukker graes.. Man skulle nok have vaeret der men det var altsaa ret sjovt! Vi havde siddet der og spillet kloge.
Det her graes presser de, varmer det op saa det krystalliserer. Og saa bliver det til det hvide og brune sukker vi har der hjemme.
Australien er verdens naest stoerste sukker eksporter, bagefter Brasilien.
Vi ankommer til det sted i Bundaberg vi skal sove. Et rigtig lille hostel. Det er en masse asiatere og saa Helle og jeg. Dem der bor der er nogle som har arbejde i byen.. ingen andre er saa dumme at stoppe i saadan en lille by hvor der absolut ingenting sker. Men her er nu meget hyggeligt. Det minder meget om et privat hjem og ikke saa meget om et hostel.
Ham der ejer stedet var "Skildpadde-manden" som jo havde forstaaet det saadan at Helle og jeg var elle vilde med skildpadder, og jeg havde ret daarlig samvittighed da jeg ikke engang kunne huske navnet paa hvilke skildpadder der lever i Costa Ricas farvande..(hvilket i oevrigt er leather back) ups.. Det er jo ikke saadan at vi har sat os saerlig meget ind i det der skildpadde stof endnu..men vi forsoegte at lege freaks!!
Om aftenen koerte vi i en lille minibus ud til stedet. Vores gruppe havde foersteret til at se det.. Hehe det var lidt fedt. Vi tog der hen uden egentlig at vide hvad vi gik ind til, da det jo egentlig var en noedsituation.
Det viser sig at man ikke ved hvor lang tid man skal sidde og vente paa at skildpadderne dukker frem.. nogle gange havde folk ventet til over midnat!! oh my god!! det var altsaa lang tid at vente for at se nogle skildpadder taenkte vi..
Men efter ca 45 min blev vores gruppe kaldt paa, det vil sige de foeste skildpadder var fundet. JAE.. Vi maatte ikke have noget som helst lys eller elektriske ting taendt paa vej ned mod stranden. Der var helt moerkt og stille paa vej der ned.. en hel speciel fornemmelse.
Vi kommer ned til stranden og langt oppe paa stranden staar der en mand som arbejder frivilligt paa stedet.
Vi stiller os rundt om ham og han begynder at rodde lidt i sandet. Pludselig begynder det at vrimle frem med bitte smaa soede skildpadde unger.. NAARH .. det var helt fantastisk. De kaempede en sej kamp for at komme op. Kravlede oven paa hinanden og skubbede til hinanden. De var paa stoerelse med et kreditkort(kunne ikke lige komme paa andre ting i den stoerelse, men altsaa de var ikke helt lige saa flade). Naar de smaa skildpadder kommer frem soeger de per instinkt mod lyset. det skyldes at de i naturen jo skal ud i vandet og leve deres liv. Ude i horisonten er der en lysforskel mellem vand og himmel og det er dette lys skildpadderne per instikt normalt soeger efter. Pga byerne med lys osv er det ikke altid laengere muligt for ungerne at finde vejen til havet, hvilket er meget skidt.
Vi blev fortalt at kun 1 ud af tusind af disse smaa skildpadder ville overleve og blive en voksen skildpadde.. Trist.
Vi fik lov at roere ved de soede smaa skildpadder. De havde utrolig staerke luffer, eller hvad man nu kalder det.
Skildpadderne skulle nu foelges ned i vandet. En raekke af mennesker stod med en lommelygte og lyste. De smaa unger fuglte denne lyssti. De fes afsted.. loeb igennem menneskernes ben. det var ret facinerende. Der var en skildpadde der var hurtigere end alle de andre, jeg er sikker paa at det den ene ud af de tusind der overlever:)
Da de naaede helt ned til vandkanten blev de skubbet frem og til bage af boelgerne. Alle skulle staa stille for ikke at komme til traede paa nogle. Man fik helt ondt af dem fordi hver gang de naaede ud i vandet blev de skubbet tilbage igen. Det var en haard kamp for dem, men det lykkedes da til sidst.
Bagefter skulle manden op at taelle hvor mange vellykkede aeg der havde vaeret. Det kunne han ved at taelle aeggeskallerne. Der var praecist 100 aeg, hvoraf 70 var vellykket. Det vil sige at der kom 70 smaa skildpadde unger ud af denne omgang som skulle proeve lykken i det virkelige liv!
Dem der ikke var vellykket kunne enten vaere slet ikke udviklet eller udviklet. Disse aeg skulle han aabne for at undersoege. AAD.. det lugtede! Der var nogle stykker hvor de smaa skildpadder var stort set fuldt udviklet, men hvor de var doede inde i aegget. Aegge skallerne var slet ikke haarde som hoenseaeg. De mindede om bordtennisbolde, bare lidt bloedere.
Alt i alt en ret fasinerende aften.. vi var glad for at vi havnede der alligevel.
........................
Naeste dag havde vi bare slap af dag. Vi tog til stranden. Stranden var ikke noget saerligt, og vejret var daarligt. Men det var rart at ligge i skygge af skyerne og hoere havet. Vi tegnede en stor tegning i sandet:)
.........................
Kl ti naeste dag tog vi bussen videre til 1770. Vi vidste at de andre fra vores fraiser-gruppe var der. saa dem glaedede vi os til at moede. Vi skulle kun sove her en nat.
Vi moedte de andre om aftenen og holdt en lille fest. rigtig hyggeligt. De andre skulle blive i 1770 i en uge.. de kunne ikke komme videre med bussen. Vi var glade for at vi kun skulle vaere der en nat. Der var heller ikke saa meget at lave i denne her by og vejret var daarligt. Foroevrigt var der en cyklon paa vej. En kategori 4.. wow!!
.............
Fra 1770 rejste vi med bussen ud til en Cattle Station.. Nej nej nej, det var virkelig sjovt.
Vi koerte i langt langt ud paa landet signalet paa mobilerne forsvandt langsomt og blev til sidst helt vaek. Paa vej i bussen hoere vi rigtig contry musik som lige sikre den helt rigtige stemning til vi kommer til farmen.
Paa farmen gaar der rigtige cowboys og cowgirls rundt.. eller de lignede i hvert fald. Det som taget ud af en western film! det var ret sjovt at se hvor isoleret saadan et sted er.
Paa farmen var der forskellige aktiviteter, ridning, skydning lassokast og goat rodeo.. Helle og jeg meldte os til alle sammen. s*** man, jeg skulle ud at ride!!!
Efter et stort godt maaltid var det tid.. saa skulle der rides! Der er aabenbart baade nybegynder heste og oevede heste.. og ja jeg er jo nybegynder saa kan i selv regne ud hvilken hest jeg skulle have. Heste pigen spurgte om jeg var nervoes.. og ja det maatte jeg jo nok indroemme at jeg var! Lidt..
Jeg fik min hest Pipsi hed den.. brun med sort hale og manke. Den saa meget soed ud!
Jeg kom op paa hesten og var hel klar parat til at ride. Det var min hest bare ikke, den sov!! staaende.. godt nok var jeg lidt nervoes, men jeg ville da gerne have en hest der kunn e bevaege sig.
efter en masse spark, og man skulle faktisk sparke ret haardt, kom vi afsted.
Planen var at vi skulle have gederne paa markerne ind i en fold. Det skulle hele gruppen altsaa samarbejde om. Vi red rundt om gederne og fik dem samlet. Vi skulle snakke et bestem gedesprog som lyder saaledes: ob bob bob bob.. haha det var lidt svaert at tage serioest, men de forstod det altsaa! Jeg blev mere og mere sikker paa hesten og det blev sjovere og sjovere at ride. Vi red gennem vand og op og ned af stejle skraaninger.. det var saa sjovt! selv om Pipsi var ret doven..
Vi fik samlet gederne.. wihu..
Saa blev det skyde tid. Vi skulle skyde lerduer. Vi fik fem skud. Jeg ramte 3 ud af 5.. wihu! kun slaaet af en dreng der havde vaeret i mili..(tror jeg) ..der ligger en vaske aegte goatgirl gemt inde mig!! haha..
For det ikke er loegn var jeg faktisk ogsaa ret god til det der lasso kasteri.. Haha ikke for at blaere mig!!
Goat rodeo var ikke lige mig. Vi skulle dele os op i grupper af tre. Saa blev man lukket ind i en fold med en ged som man skulle fange, vaelte og derefter braende med et koldt braendejern.. Helle og jeg syntes det var synd for gederne saa vi meldte fra. Det gjorde ikke ondt paa gederne, men det saa saadan ud. Saa maaske jeg ikke er en vaske aegte goat girl alligevel..:)
Om aftenen var der cowboyfest. Man kunne laere at ride paa en mekanisk tyr.. haha.. men der spran vi altsaa lige over igen!! Det var enormt sjovt at se paa.. meen, nej vi var ikke lige i stemningen til det!
Vi tog afsted tidligt naste morgen til Arlie Beach. Herfra skulle vi til whitsunday oerne. Vi havde vaeret bekymret for om baadene var aflyst pga. cyklonen, det havde de tidligere baade vaeret. Men det var blevet ok igen.. jae.
.............
- comments