Profile
Blog
Photos
Videos
Når man flytter hjemmefra indtræder man virkelig i de voksnes rækker. Ikke nok med at man skal betale husleje, selv sørge for toiletpapir, at køleskabet er fyldt og der er rent tøj, er der også forsikring at tænke på. Vi er meget enig om det skal vi have, og det skal bare dække.
Da vi besluttede også for at tage ud og rejse skulle vi finde en rejseforsikring der dækker mere end 6 ugers ferie om året. Vi fandt Gouda. Jeg personligt var ikke tilfreds med det store beløb vi hver især skulle betale for at blive dækket på vores eventyr. Jeg har aldrig haft brug for min forsikring ved ferie, så synes det var en ordentlig sum penge - og alligevel ville jeg aldrig vælge at stå uden. Hurra for at vi begge har det sådan! Jeg har haft i alt ni hospitalsbesøg her i Thailand, og trods jeg "kun" har brugt for halvdelen af det jeg i tidernes morgen betalte, er jeg meget tilfreds. Vi har fået super hjælp fra Gouda, der fandt det nærmeste (og bedste..?) hospital og sørgede for at vi bare skulle dukke op. Derudover har de holdt god kontakt og skrevet og spurgt næsten efter hvert besøg hvordan det er gået - dejlig service! Dog håber vi ikke at vi får behov for mere af den :-)
Som I kan fornemme har vi været fastlåst til Chiang Mai pga mine hospitalets besøg dagligt og smerter, men i onsdags da lægen fjernede det stykke stof der har holdt hullet åben kunne jeg derefter bevæge mig uden smerter. Det fejrede vi med to ting; om aften tog vi ud og så thai boksning med tre fra det hostel vi har boede på den sidste 1,5 uge. Det var en fed- og til tider grotesk oplevelse, da der var to af de fem kampe blev afbrudt af en af deltagerne brækkede benet/kom alvorlig til skade i kampens hede.
Dagen efter tog vi på vores første tur i Nordthailand. Vi var ude og besøge en elefant camp. Her gik vi et stykke i junglen hvor vi mødte elefanterne. Her havde vi mulighed for at tage en masse billeder, fodre dem og røre dem. Det var en vild oplevelse. Efter frokost skulle det laves "elefant medicin" og derefter bades med elefanterne. (Jeanette måtte kigge på, da såret stadig er åbent) Her blev elefanterne sprøjtet til med vand, og derefter smurt ind i mudder. Mudderet bruges som solcreme. En fantastisk dag!
Dagen efter lejede vi en scooter og kørte 50 km op i bjergene til et anderledes vandfald. Anderledes fordi man kunne kravle op af den snor der hang ved langs og komme helt op igen. Da vi kørte hjem så det lidt sort ud, så vi tog regnjakker på. Det begyndte at regne og tage til. Vi kørte ind til en lille street-butik i tørvejr og købte en snack. Imellem tiden åbnede himlen og der kom vand. Det væltede ned i en halv times tid, så når det virkelig regner i Thailand ønsker man kun at være i tørvejr!
I morgen drager vi mod Laos! Det var ikke en del af den oprindelig plan, men vores nye motto er; planer er til for at blive ændret! Så det er den blevet :-)
Pas godt på hinanden, vi håber at alle har det godt.
Kram herfra
- comments