Profile
Blog
Photos
Videos
Las Vegas
Når mørket har taget over, er det slet ikke så mørkt alligevel. Diverse neon tavler lyser op med gode tilbud på dejlige damer, skydning samt tilbud til diverse shows man kan komme ind og se. Byen oser af, at DU SKAL ud og bruge penge. På kørebanen er der dyre biler der gasser ekstra op, flere reklamer på forbi passerende køretøjer med nummer til en skønhed eller en limosine der skal fragte kunder igennem Las Vegas.
På casino:
Hvis man skulle spille formuen op, er Las Vegas det rette sted! Når man går ned af hovedgaden ser man det ene casino efter det andet. Her er der gjort noget ud af det! Der står Eiffeltårnet, der er Caesars palads osv. Vi fandt et sted hvor vi satte os ind til rouletten. Aftalen var at bruge 100 dollars, og hvis det gik godt og vi ville vinde en masse, skulle vi stoppe efter 200 dollars. Vi havde 50 dollars hver. Et spil koster 10 dollars. Vi valgte at spille på, 1-18, 19-36, lige, ulig, rød og sort. Det gik egentlig ok, men som alt andet der er 50% chance i vender heldet lige pludselig. Det var virkelig hyggeligt at sidde med sin "gratis" drinks eller øl og mærke suset i maven, nerverne der er på højkant, kom nu - kom nu! YES! Noget af det vigtige ved at spille er at juble når det går godt - og det blev der også gjort! :-) Elias tabte det hele, og Jeanette ændrede mening og stoppede da hun igen kun havde 50 dollars tilbage. Men ak, forståelsen af at nogen bliver afhængig af at spille er der, for det er virkelig spændende og til tider sjovt!
Vi havde 3 overnatninger her og to dage. De første to nætter var det ca 30 grader og den sidste nat 38 grader! Alt for varmt til at kunne sove!
Den første dag gik med shopping i outletcenteret, vaskning af tøj og tilvending af de 40 grader samt gå rundt og se byen og finde ud af hvilke casino vi ville spille på.
Dagen efter startede vi med at kører på værksted med bilen, da vores køleskab var holdt op med at virke. (Øv! Der var meget mad der måtte smides ud..) Derefter lidt afslapning inden vi gik til centrum og drak en kop kaffe med Katrine og hendes mand (som Jeanette spillede håndbold med hjemme i Rødby.) og så gik aften med aftensmad og besøg på casino.
Grand Canyon
Trods modsat vejrforhold ankom vi til noget køligere himmelstrøg og regnvejr. Vores knapt så fantastiske campervan er af den kvalitet, at man står bag bagsmækken (som åbnes ud til siderne) og laver mad. Øv!
Dagen efter da vi skulle vandre havde vejret gudskelov ændret sig, så med perioder skiftende med sol og overskyet gik vi 12 km langt canyonen. Det er på vejen hvor vi har smidt benene udover mens vi nyder udsigten og spiser et stykke frugt. Senere samme dag mødtes vi med Elias' kollega Thomas og hans ven til en øl. Det var virkelig hyggeligt og rigtig ærgerligt at de skulle videre samme aften.
Dagen efter gik med en lille tur inden vi forsatte til Zion nationalpark.
Zion nationalpark havde vi de to allerdyreste overnatninger i vores rejse-historie, da det var Laybourday. Og i takt med det, var der over 50.000 mennesker denne weekend! Så vi var langt fra ene og alene til at udforske Zions hemmeligheder. Men trods dette var vejret fantastisk godt, og varmt.
Vi valgte at splittes op, så vi begge
fik lov til at prøve drømmeruten. Elias havde valgt en svær en, hvor man bl.a skulle ned og gå i vand - og ruten svarende til 6 timer. (Det tog på ingen måde så lang tid ;D) Mens Elias havde våde fødder tog Jeanette to middelsvære ruter på 2 x 2 timer, men var også færdig før tid.
Dagen efter tog vi enkel, hurtig rute trods der var mange vi gerne ville have besteget. Men da turen går på tid må man prioriter. Det er dog et sted vi godt kunne finde på at komme retur til en dag :-)
Fra Zion til Bryce nationalpark er der ikke særligt langt, men vejrforholdene om natten ser meget anderledes ud. I Zion var det 15-20 grader om natten, men i Bryce helt ned til 4-6 grader. Dette kunne bestemt mærkes trods masser af tøj på, og forsøget med at blive varm rundt om "lejrbålet". Men hurra - så er slangerne gået i dvale.
Men tilbage til Bryce ser man det smukkeste orange "stolpe" landskab. Da dette er en Canyon, går man ned i den, og hive efter vejret på vej op mens sveden løber ned af panden på en i de 25-30 graders varme. Dette er er fantastisk syn, og her er der mulighed for at gå forskellige veje, dog ikke lige så spændende som i de andre parker vi har været i. Dette er en fantastisk oplevelse, men vi tror ikke der er mange der har årskort til dette smukke sted, da man ikke kan så meget forskelligt i forhold til at vandre.
- comments
Farfar Søde Jeanette og Elias! Med jeres helt fantastiske beretning overgår I denne gang jer selv. Man lever sig ind i jeres mange oplevelser og føler, at man selv er med på turen. Jeg kan godt lide Jeanettes bemærkning om den 'gratis' drink på casino'et. Blot var det synd, at I ikke gik derfra med en formue, for det kan man jo også komme ud for. Endnu en gang siger Inger og Farfar tak for en fortryllende beretning. Fortsat god tur ønskes I her fra Ordrup. (I morgen tirsdag rejser vi til Mallorca. Vi vil da også opleve noget!)