Profile
Blog
Photos
Videos
D. 25-05-15 San Francisco, 15 grader og blæsevejr
Vi havde aftenen inden aftalt at mødes kl. 9 til morgenmad, på en café der lå lige ved siden af hotellet. Men da vi kom derned var der fyldt, så vi gik over på en der lå på hjørnet overfor. Det var et sted der serverede morgenmad 24 timer i døgnet.
Da vi havde spist gik vi op og pakkede færdig og mødtes nede i receptionen, kl. 10.55. Vi havde aftalt at skulle have bilen kl. 11, så ville den blie hentet til os til den tid.
Vi tjekkede ud og kørte afsted. Da der var 4 timer til vi kunne tjekke ind på det sidste hotel bestemte vi os for at køre ud i Berkeley University og kigge. Det var en kæmpe universitets by. Med parker og en masse bygninger til de forskellige studier.
Da kl. var 14 var vi på det sidste hotel, ude mod lufthavnen. Vi kunne kun få et værelse først, da vi kom for tidligt, men kunne hente nøglen til det andet værelse senere.
Jeg lagde mig på mors seng og faldt i søvn, mens Britt sad nede ved poolen og læste i min Sara Blædel bog, og mor og far gik på 7 elleven.
Vi havde snakket om at tage ud og kigge i Santa Cruz, men vi blev enige om at lade være da der var et stykke vej, og vi bare ville slappe af.
Da klokken var ved at være 18.15 gik Britt og jeg ned til mor og far og vi kørte ud til et sted tæt på hvor der var en del spisesteder. Her fandt vi et italiensk sted hvor vi fik pizza og pasta.
Da vi havde spist kørte vi hjem til hotellet, hvor Britt og jeg hoppede i den 25 grader varme jacuzzi, jeg fandt det sted hvor man satte boblerne igang, der var vi i, i ca. 20 min. før mor og far kom ned og kiggede. Vi fik lokket mor til at gå op og tage badetøj på og komme ned til os! Det gjorde hun, men far ville ikke.
Vi sad i vandet med mor 15 min ca, før Britt gik op på værelset, for at komme i bad inden jeg kom op. Jeg sad med mor i 10 min mere inden vi også gik op. Det var slet ikke koldt at komme op i den kun 13 grader kolde luft. Vores kroppe dampede pga det varme vand!
Jeg gik op til Britt, men faldt over en sodavandsmaskine og tog en sodanvand med. Da jeg kom ind fik Britt også lyst til en, så hun gik også hen for at købe. Jeg gik i bad, og derefter igang med at pakke kuffert. Da den var pakket kravlede vi i seng.
- comments