Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 13-05-15, sol og 18 grader
Vi vågnede omkring kl. 7.45. Jeg stod op og gik i bad. Da jeg ville føntørre mimt hår fandet jeg ud af at føntørreren ikke virkede. Typisk!
Nå det måtte hænge og lufttørre, så jeg kunne få det glattet.
Da klokken blev omkring 9 gik vi ned for at spise morgenmad. Da vi kom dernedd så vi at man kun kunne sidde udenfor, og det var på skyggesiden. Vi blev enige om det ville blive for koldt, så vi gik tilbage til værelserne med maden. Britt ville sidde udenfor i solen og spise, så det gjorde hun, mens mor, far og jeg spise inde på Britt og mit værelse.
Da vi havde spist havde vi lige lidt tid inden vi skulle ned i byen. Der var start til cykelløbet, Tour of Calafonia, nede fra Pismo by. Det ville mor, far og jeg se, mens Britt blev på hotellet nede ved poolen og tog sol.
Kl. 10.55 gik vi ned i byen, cyklerne skulle starte kl. 11.30 så vi havde god tid. Vi gik lidt rundt i byen for at finde ud af hvor de skulle starte. Vi mødte en mand som skulle køre motorcykel, han fortalte at han var sent på den, men var meget snaksagelig.
Vi hørte 3, 2, 1 go, og så startede cyklerne.
Da cyklerne var kommet fra start ville vi gå tilbage til hotellet, for at hente bilen så vi kunne komme ud i outlet center og ud for at handle ind. På vej tilbage til hotellet, sagde jeg til mor og far at de måtte selv om, om de ville med mig eller gå hjem, men jeg ville altså lige ind i den dyreforretning vi havde set aftenen forinden. Mor og far gik med mig.
Jeg kiggede på de sødeste hvalpe som bare sad bag glasbure og så triste ud, eller prøvede at bide i ruden fordi tænderne kløer. Jeg snakkede lidt med damen der stod i butikken, det lød ikke til hundene kom særlig meget ud, kun lige lidt for at lege, og når der skulle gøres rent inde i burene. Vi snakkede lidt frem og tilbage og jeg fortalte hvordan hunde var hjemme ved ejerne indtil de skulle sælges. Damen i butikken så meget sjov ud i hovedet da jeg fortalte det. Jeg tænkte at det nok bare var på den her måde man havde hunde til salg i butikker i USA! Ligeom man har hamstere og slanger derhjemme.
Jeg fandt en bold, en stor blød gummibold med huller i, til Mille. Tænkte at den kunne ikke trille under sofaen der hjemme, så jeg var fri for at skulle ned og kravle hele tiden for at få den ud. Da jeg skulle til at betale den, så jeg at de også havde hunde-småkager, og også en stor en hvor der stod 'happy birthday' på. Sådan en tænkte jeg at jeg ville finde lige inden vi skulle hjem, for Mille fyldte snart et år.
Jeg fik betalt, og vi begyndte at gå hjem til hotellet. På vej hjem, gik vi bagved en dame, hun vendte sig om og spurgte hvilket sprog vi snakkede, for hun kunne ikke lige placere os. Vi fortalte at i var danskere.
Da vi var kommet hjem til hotellet, tog vi bilen og kørte ud i der outlet center der lå lige udenfor byen. Sammen med mor og far. Her ville jeg ind i Nike for at se efter flere sko, men de eneste der kom ud med sko, var mor og far. Mor fandt et par rigtig fine grå sko, og jeg havde hjulpet far med at finde to par til ham. Da mor og far skulle betale, fik jeg øje på en drikkedunk, som jeg også havde set i San Francisco. Den købte jeg, for tænkte den ville være super smart til ture på hesteryg der hjemme.
Vi kom ud af Nike og gik videre. Da vi kom til Levi's ville mor ind og se efter bukser, fordi vi havde fundet ud af at der var hul i r*ven af hendes andre hun havde med. Så mens mor prøvede bukser, fandt far og jeg tøj til ham. Jeg fik lokket far ind for at prøve tøjet, det var to cowboy skjorter, en mørk og en lys.
Da mor og far havde fundet ud af hvad de skulle have, mor to par cowboy bukser, og far to cowboy skjorter, gik vi ud igen. Far mente at nu var vi færdige med at se i butikker. Så vi gik lige det sidste af vejen rundt om bygningen og så tibage til bilen. Vi ville køre hjem inden vi kørte ud for at handle ind, fordi far ikke syntes at tingene skulle ligge i bilen.
Vi kom hjem til hotellet og spurgte Britt om hun ville med ud og handle ind. Det ville hun gerne, men hun skulle lige hurtig skylles, hun var blevet noget solbrændt, på de timer hun lagde derude.
Vi købte ud mod indkøbscenteret og fandt lidt af det vi manglede, som noget brød og kiks og sådan til køreturen dagen efter. Der lå flere butikker der ved indkøbscenteret, så vi gik lidt videre, for far ville gerne finde en køletaske til bilen, så vi kunne holde mad og drikkevare kolde på turen.
Vi kom ned i en meget sjov forretning, som havde alverdens ting, men ingen kølertasker. Jeg spurgte damen i butikken hvor man kunne finde sådanne nogle, og hun forklarede os vej til et sted hvor man kunne købe dem. Vi takkede mange gange, og ville gå tilbage til bilen for at finde det sted som damen havde forklaret. Men da vi skulle til at gå kunne vi ikke finde Britt. Den rare damen spurgte med en glimt i øjet og smil på læben om hun skulle kalde hende over højtalerne, jeg grinede og sagde at det måtte hun meget gerne prøve, men så fandt vi 'desværre' Britt.
Da vi alle var samlet gik vi ud til bilen og kørte hen til den butik damen havde fortalt om. Den mindede lidt om en Bilka, men mere rodet og ikke helt så stor. Vi fandt en køletaske. I USA bruger man mest is i køletaskerne for at holde det koldt, man bruger ikke så meget strøm som blier sat til bilen.
Vi kom hjem med tingene vi havde købt ind og så var det tid til lidt afslapning, eller det var afslapning for de andre. Jeg skulle have lavet mine øvelser for fødder, ankler, knæ og hofter, da jeg desværre var begyndt at få en lille smule ondt i knæene.
Jeg vil øvelserne lavet og de andre slappet af, og da klokken var ved at være 19 kørte vi ned til det sted hvor vi havde aftalt at spise.
Vi kom derned, og jeg smuttede ind og spurgte om de havde et bord til 4, der ville gå 30-45 min. så jeg bookede bare bordet, så kunne vi køre rundt i 20 min ca, og så komme tilbage igen.
Vi kørte ud i den anden ende af byen, og der var et helt område med campingvogne hvor folk boede. Helt fuldstændig anderledes end hvad man ser hjemme, også anderledes end man ser på campingpladser i DK.
Da klokken var ved at være 19.20 kom vi tilbage til stedet hvor vi skulle spise. Vi fik hurtigt et bord og bestilt mad. Det var super godt og fint mad vi fik.
Da klokken var 21 kørte vi tilbage til hotellet for at pakke, så vi var klar til afgang dagen efter. Britt lagde sig til at sove og jeg skrive på computeren.
Da klokken blev 22.40, slukkede jeg computeren og lagde mig til at sove.
- comments