Profile
Blog
Photos
Videos
New Zealand
D.11/02 - 10 til d. 13/2 - 10
Doubtful Sound
Dagen var kommet til, at vi skulle til Doubtful Sound. Vi stod tidligt op og gjorde os klar inden vi kørte til Manapouri (Pearl Harbour). Vi fik udleveret lunch-madpakke og boardingpass, og så gik turen ellers over Lake Manapouri i båd til West Arm. Vejret var så flot, solen stod højt på himlen. Da vi ankom, blev vi kørt til en Hydro Power Station. Denne lå inde i et bjerg, som vi kørte ind til i bus (2km lang spiral-vej ned og ind i bjreget). Det var fascinerende at se. 500m3 vand gik igennem turibinerne hvert sekund. Grunden til at der kunne ligge et vandkraftværk her, er at vandet i Lake Manapouri ligger mange meter højere oppe end i Doubtful Sound. Efter dette besøg skulle vi med bussen over Wilmots Pas. 20 km på grusvej i bus (den dyreste vej, der nogensinde er lavet i New Zealand). Endelig ankom vi til Deep Cove, hvorfra vi så skulle på cruise i 3 timer. Det var smukt vejr, solrigt og vindstille. Vi havde glædet os til vandfald nedfra lodrette granitklippevægge. MEN Desværre havde det bare ikke regnet i en hel uge før vi kom, hvilket resulterede i meget få og små vandfald. Normalt er der dagsregn 200 dage om året og der falder faktisk mere end 8 meter regn årligt - blev vi fortalt :). Det var helt sikkert en smuk fjord med høje bjerge, men ikke så imponerende, som vi var blevet fortalt. Og alt i alt kostede det mere end 1000 kr. Per person. Øv øv, men nu har vi set det, der ifølge vores guide-bøger skulle være det ultimativt smukkeste i New Zealand. Og vi så da også albatrosser og sælkolonier - turen var ikke helt spild. Dagen sluttede vi af med at parkere lidt uden for Te Anau på en gratis rasteplads med den flotteste solnedgang over Lake Te Anau. Aftensmaden var trist og faktisk klam, toastbrød med baked beans (det var hvad vi havde tilbage i skabet, uf!).
Milford Sound
Dagen efter smuttede vi de 120 km i bil op med Milford Sound. Vejledende køretid var 2 timer, men vi brugte 8, haha. Der var ingen benzinstation i Milford og den eneste vej dertil gik fra Te Anau. Vi sikrede os, at vi havde en fyldt tank til de næste 240km. Vi stoppede mange gange på vores vej for at gå ture, se på vandfald, Mirror Lakes, Lake Gunn og se diverse udsigtspunkter. Her fik vi set mange poserende japanere - fascinerende syn. Vi tog en blaffer med os fra The Divide. Elie var en højtsnakkende jøde fra San Franscisco. Han tilbød vi kunne sove hos ham, når vi engang kommer forbi. Han gav mange informationer osv, da han var guide i USA. Vi bookede os ind på Milford Sound Lodge, hvor der om aftenen blev afholdt jødisk fest med sang og bibel - hyggeligt syn. Malthe var lige ude på en lille løbetur om eftermiddagen, det kan mærkes at vi ikke er i så god form i øjeblikket.
Ellers stod dagen på regn og planlægning af næste dag.
Efter Malthes fysisk udfordrende løbetur valgte vi at tage på vandretur dagen efter. Først tog vi dog lige en gåtur i Milford Sound. Fik nogle gode billeder af vandfald, som vi jo ikke så i Doubtful Sound. Vi så også den betagende Mitre Peak i solskin, og så bjerget spejle sig i det spejlblanke vand. Vi kørte til The Divide hvor vi tog ruten som hed Key Summit der ville vare ca. 3 timer. Vandrestøvler og vabelplaster blev taget på og vi begyndte. Det var flot. Gik nogle ekstra ture på toppen og var alligevel nede ved parkeringspladsen efter 2,5time. Hurra. Efter kort frokostpause gik turen mod Te Anau hvor vi skulle tanke og købe ind. OG SÅ gik turen mod Queenstown. Fandt hyggeligt sted at sove ved en sø 30 km fra Queenstown. Dagen efter var det Malthes fødselsdag!!!
- comments