Profile
Blog
Photos
Videos
Hola! igen igen igen!
Saa er vi saa smaat ved at vaere opdaterede. Sidste stop inden Montanita, hvor vi er nu, var Cuenca og et smut til Monoloco.
Cuenca er Ecuadors tredjestoerste by med mange pensionister fra isaer USA. Den er kendt som en rig, smuk og velholdt by, hvilket vi bestemt kan skrive under paa. Vores allerfoerste moede med byen var dog lidt af et kulturchok, da vi ved ankomsten fik serveret den lokale specialitet, cuy. Dette er saamaend intet mindre end marsvin stegt over aaben ild og serveret med hud og haar og museben. Caroline var endda saa heldig at faa baade oejne, taender og knurhaar. Det var en graenseoverskridende oplevelse, der delte vandene - nogen var ret glade for det, andre stak lidt til maden den dag.
I Cuenca stod der guidet byvandring, mere spansk og salsa paa programmet, men vi fik ogsaa tid til at nyde byens skoenhed, varme og (virkelig laekre) is!!! Vi besoegte et meget vestligt shoppingcenter, hvor den stod paa bowling og fast food... Johanna vandt bowling-turneringen, til drengenes store fortrydelse. Til gengaeld koebte Veronica drengene en MacD menu, med tilhoerende Real Madrid-glas (godt for dem...)
Samtlige oevrige maaltider foregik paa 'a very nice restaurant' (quote: Veronica), som egentlig serverede nogle lettere kedelige traktementer. Til gengaeld fik vi lov til d. 11. marts at pynte op og servere kage der, i anledningen af Veronicas foedselsdag. Senere gik vi i byen og fejrede hende paa aegte ecuadoriansk maner.
Fun Facts (Cuenca):
Paa city tour laerte vi, at Jesus i den ecuadorianske udgave af 'Den sidste nadver' ikke bryder broedet, men en cuy - folk skal jo kunne forholde sig til kunsten!
Den meget smukke kirke er rigt smykket indeni med marmor, guld og rav importeret fra Frankrig. Lige bortset fra det obligatorisk neonoplyste alter var det et overvaeldende syn. Men saa var pengene brugt! Derfor er selve kirkens konstruktion og ydre faldefaerdigt og stoettepiller til de tilstoedende bygninger er en noedvendighed. Kirken er heller ikke bygget solidt nok til at kunne baere kirkeklokker, hvorfor den pragmatiske loesning da er et par hoejtalere i hvert taarn - det er vel Ecuador.
Ecuador er kendt for, og bryster sig ogsaa selv af, deres fine og kvalitetsstaerke moerke chokolade, der eksporteres til hele verden. Det staar dog i skaerende kontrast til den hverdag vi har moedt herovre. Vi kan paa ingen maade stoeve en enkelt plade sand, moerk chokolade op (...og vi har virkelig proevet). I Cuenca faldt vi saa pludselig over det: HELT MOERK CHOKOLADE. Begejstringen var stor. Dette viste sig saa til gengaeld at vaere helt i den anden groeft, for dette var nemlig 100% chokolade, og derfor ganske uspiseligt (ja, vi har eksperimenteret en del...)
* * * *
Monoloco var en kort, men intens ''tilbage til junglen''-oplevelse, med meget hoeje temperaturer, van(d)vittig fugtighed og en taet/konstant svaerm af insekter. Vi boede paa en farm med stort fokus paa baeredygtighed. Her var vi paa junglevandring for at se den lokale natur og de symbioser denne indeholder naar den er ladt i fred, og saa selvfoelgelig for at se "skoere aber" (Fun Fact: Monoloco betyder 'skoere aber').
Vi var ogsaa med paa en rundkigger i det lokale samfund og smagte en masse lokale frugter og baer, bl.a. friske kakao-boenner, passionsfrugt mm.!!!
Vi hjalp ogsaa aktivt til med baeredygtigheden ved at plante ikke mindre end 150 traer paa farmen. Oprindeligt hed den 5 traer hver, men grundet vores engagement stillede de glaedeligt flere traer til raadighed - maaske ogsaa lidt flere end der var engagement til!
Resten af tiden dasede vi i poolen med kolde oel og chips (man kunne simpelthen ikke andet i den varme).
To sjove dage i Monoloco, men det var ogsaa nok.
Fun Facts (Monoloco):
Stedet blev bestyret af en vaskeaegte "kromutter"! En meget bestemt og passioneret dame, med humoersvingninger og masser af sul paa kroppen. Hun styrede stedet med haard haand og en skarp tunge, og saa vidt vi naaede at opfange gik hun kun op i to ting: Baeredygtighed og sine chiwauwa-hunde. Det var lidt af et kulturchok for os, der er blevet saa vant til og glade for "manana manana-princippet", at der pludselig blev stillet saa skarpe krav til punktligheden. Det var naesten som at vaere hjemme igen!!..
I en af vores pool-stunder blev vi helt inspieret af stemningen, udsigten og varmen, og besluttede derfor at lave "Paradise Hotel" i gruppen. Og saa kom der ellers gang i intrigerne og spekulationerne frem mod aftenens parceremoni, hvor de 5 drenge skulle vaelge mellem 8 piger!
Den sidste dag fik undertegnede tosser glaeden af en badeven i form af en froe! Den hang i skjul paa forhaenget - paa indersiden - og kravlede pludselig frem, op til stangen og sprang saa ind i naeste brusekabine. Vores lykkelige uvidenhed blev erstattet af en kaempe forskraekkelse, og sjaeldent har vi skreget (og grinet) saa meget. Froer nu til dags har da heller ikke respekt for privatlivets fred!
Nu er vi i Montanita, og naeste gang vi fanger internet foelger der endnu en opdatering om vores strandparadis!
Som lille apetizer kan vi lige blaere os med, at vi nu officielt er certificerede PADI Open Water-dykkere og har set skibsvrag paa 18 meters dybde.
So long og varme tanker herfra (varme er her nok af)
- Johanna og Maiken
- comments
Asbjørn hæhæ vandvittig ;) - I, for one, see what you did there! Lyder fantastisk, og godt at du da kan gi dem baghjul Johnanna når nu ikke Maiken kan, som vi kan se på billederne!