Profile
Blog
Photos
Videos
Wow! og nu medlem af Afrikaklubben (ikke helt frivilligt).
Safari i Samburu National Park, en helt fantastisk oplevelse, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Men et godt sted er vel altid med begyndelsen. Mary og David (the Sarson’s) vil tage til Samburu National Park i weekenden og vi var meget velkomne til at tage med, men de skulle bo et lidt dyrt sted. Og om vi ville med, selvfølgelig! Så det blev aftalt og de bestilte værelse til os og fik forhandlet en bedre pris til os. Men, men, men så nemt skulle det ikke gå. Onsdag aften (vi skulle af sted fredag på safari) kastede jeg op to gange og havde kvalme og ondt i maven, håbede på madforgiftning og Tone var allerede i gang med at smide resterne i vores køleskab ud. Næste morgen var jeg stadig dårlig og efter råd fra flere af lægerne fik jeg taget en malariatest (blodudstryg), som viste sig at være positiv. Øv, øv, øv, kun tre uger i Kenya, på malariaprofylakse og myggespray og alligevel malaria Jeg startede på behandling og sov de meste af torsdagen og allerede fredag havde jeg det væsentlig bedre. Fordelen ved at være på malariaprofylakse og stadig få malaria er, at man ikke bliver lige så dårlig, som man ellers ville være blevet. Og medlem af Afrikaklubben, ja det var malariamyggens skyld, tror nu godt jeg kunne have undværet det medlemskab.
Så fredag efter frokost kørte vi af sted mod Samburu, Tone og jeg presset godt sammen på bagsædet af den lånte Suziki, da begge Sarsons er +180 cm. To en halv time senere, var vi nået frem til Samburu og landskabet havde i mellemtiden ændret sig fra det bakkede frodige Maua og Meru område, til et mere fladt savanne landskab med stor bakker i baggrunden. Lige sådan jeg forstillede mig Afrika, inden jeg kom til Maua. De to dage vi tilbragte i Samburu var helt fantastiske. Vi så nærmest alle de dyr, der var at se i løbet af de to dage, med undtagelse af løver. Allerede fredag eftermiddag, på vej ind til lodgen, så vi en stor flok zebraer, impalaer, gazeller, en skildpadde, en krokodille, dik diks (en meget lille gazelle art), en han struds sammen med 6 halvstore unger som krydsede vores vej og en kæmpe flok elefanter, som havde gravet huller i den udtørret flod, for at drikke vand. Floden har været tørret ud de sidste 5 måneder og de håber der snart kommer regn, så den kan blive fyldt igen. Et af problemerne, foruden den manglende regn i september, er at floden fyldes fra Mt. Kenya og Aberdare (et andet højland) og meget af vandet når at blive ledt fra til landbrug, inden det når ned til lavlandet og Samburu.
Fredag aften, lidt før solnedgang, ankom vi til Samburu Serena Lodge – som Mary siger ”a little paradise on earth. Og kontrasten til hospitalet og vores hverdag var stor, men samtidig også befriende at komme lidt væk og opleve noget andet. For selvom det er spændende, lærerigt og givende at være på hospitalet, så er det til tider også lidt hårdt og livet synes nogen gange dybt uretfærdigt.
Men tilbage til vores fantastiske weekend, som i kraft af at David og Mary har været på samme lodge de sidste 10 år i træk, hvilket ledelsen og folkene på lodgen værdsætter, blev den endnu mere oplevelsesrig end forventet. Vi fik nogle af de bedste værelserpå lodgen, med den smukkeste udsigt over floden (som godt nok er tør fortiden), med en bakke rejsende i baggrunden og bavianer legende i skyggen af træerne. Sammenlignet med vores lille hybel på hospitalet, trådte vi ind i et palads. En stor dobbeltseng, en enkeltseng, badeværelset på størrelse med vores værelse på hospitalet, med toilet, bidet, brusekabine, badekar og to håndvaske, og, og, og VARMT VAND:-D hvilken luksus! Maden på lodgen bestod af en kæmpe morgen-, frokost- og aftensbuffet med det lækreste mad, mums.
Lørdag morgen, tidligt før morgenmaden, begav vi os ud på vores anden ”gamedrive” (køretur rundt i national parken), og vi så flere elefanter, faktisk så mange så vi tilsidst bare registrerede dem, men ikke stoppede. Og vi så to giraffer stå lige ved siden af vejen og få deres morgenmad i form af topskuddene på et nøje udvalgt træ. Sandbadende farverige perlehøns, bieeater, isfugle og mange andre farverige fugle, legende bavianer og to græssende vildsvin så vi også på vores tur. På vej tilbage til lodgen, desperate efter at se kattedyr, men samtidig lidt havde opgivet tanken, spotter jeg en gepard ca. 100 m. væk fra vejen, hvor den sidder i skyggen af en busk, helt fantastisk.
Eftermiddagens ”gamedrive” var lige så unik. På vores vej ud kommer en stor flok impalaer springende forbi lidt efter lidt og til allersidst, kommer der en enlig han-zebra med de smukkeste aftegninger luntende, helt ligeglad med at vi følger efter ham, for at tage billeder. Lige bagefter støder vi på en flok på otte giraffer, som også står ved vejkanten og spiser, virkelige smukke dyr med deres skarpe aftegninger, elegante dog lidt kluntede gang og enormt rolige udtryk.
Hele denne weekend, som bare er en lang række af sanseindtryk, der presser sig på for at få plads i minderne, afsluttes med en lidt skæg og overvældende oplevelse med bush-lunch. Ledelsen på lodgen vil så gerne vise at de værdsatte at Mary og David, gang efter gang er kommet tilbage, samtidig med at de også har bragt en del kunder med sig, så ledelsen arrangerede bush-lunch for os, inden vi skulle køre hjemad mod Maua, søndag eftermiddag. Med opdækket bord til fire i skyggen af et stort træ, kokken i baggrunden ved grillen og buffet, to tjenere til at servere, to ranger til at passe på os og med opstillet toilet med vand og sæbe ude langs flodbredden, midt på savannen, var det helt specielt at spise frokost.
Hjemme i Maua igen, flyvende på skyer efter vores fantastiske weekend, som har været den vildeste tur og en helt unik oplevelse for første gang, at se de vilde dyr i deres vante omgivelser og ikke bare i zoologisk have. Asanta Sana Mary og David for at tage os med.
- comments