Profile
Blog
Photos
Videos
Øv altså... Vi har haft en helt fantastisk tur, men tiden render desværre ud nu. Det er vores sidste dag her på Sri Lanka, og den skal bruges til hygge! Vi stod tidligt op, og tog bussen mod Colombo. På vejen stoppede vi ved 2 shoppingcentre, hvor vi kunne få handlet de sidste ting inden vi skulle hjemad. Her spiste vi også vores frokost. Man kunne godt mærke på folk, at der ikke var længe til at vi skulle sige farvel til hinanden... Det er rigtigt mærkeligt at vide, at vi efter så mange dage sammen, ikke længere skal se hinanden hele tiden - det føltes som om vi har kendt hinanden i meget længere tid end vi egentlig har! Herefter tog vi til Colombo lufthavn, hvor vi skulle flyve kl 00.25. Jeg sad med Ida i flyvet mod Frankfurt, hvilket var rigtig hyggeligt. Fra Frankfurt fløj vi videre til KBH kl 09.25 - her sad jeg alene med en eller anden fremmede tysk mand... I lufthavnen hentede vi hurtigt vores kufferter, og så var der ellers tuderunde! Vi stod i en rundkreds, og så gik enkelte på runde og krammede alle farvel. Først begyndte Caroline og Mia at græde, og så gik mig og Ida ellers også igang. Det smittede over til Katrine K, og flere af de andre piger. Hver gang man stoppede med at græde, kom man til at kigge på en af de andre som græd, og så gik man ellers selv igang igen. Da vi var "færdige" gik vi ud til vores familier, og her blev jeg budt velkommen hjem af hele familien, hvilket var et helt fantastisk syn! På vej til bilen blev jeg dog ramt at synet af Annemette som stod og var helt grædefærdig, så hun måtte da lige få en krammer mere! I bilen havde min mor gjort klar med tyk trøje og rugbrødsmadder med leverpostej og rødkål - muuuums! Det er meget dejligt at være hjemme igen, men jeg savner planerne, DSC-folket og solen! Det har været en helt fantastisk tur, og det er et minde som jeg vil tage med mig resten af livet. Slut herfra.
- comments