Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen.
For at starte hvor vi slap, så tog vi efter en dag i Hanoi til Sa Pa. Vi blev kørt nattoget fra hotellet og efter endnu en hård nat nåede vi tidligt om morgenen frem til en bus der skulle kørt os fra stationen til Sa Pa. Byen ligger i bjergene ca. 2 km over havniveau og er fyldt med kvindelige- og pigesælgere på ikke mere end 3-4 år. Efter morgenmad på hotellet fik vi et værelse, og det var lige muligt at slappe af en halv times tid inden vi skulle mødes med vores guide, Ha. Vi gik så en tur på 6 km ned til en lille landsby, på vejen var der opstillet en masse boder, hvor kvinderne prøvede at få os til at købe deres ting. De sagde alle noget lignende 'you buy something for (vi tror de mener from) me', men vores favoritcitat er nu 'look something, buy something'. Resten af dagen gik på afslapning, frokost på little italia, en tur rundt i byen, som indeholder et stort marked og aftensmadDag 2 var en hård dag. Klokken 10 mødtes vi med vores guide som fulgte os rundt på vores 12 km lange trek, hvilket var en ufattelig smuk tur. Vi fik set en masse smuk natur og landsbyer. Mens vi gik fulgte det kvindelige sælgere efter os med til næste landsby i håbet om at sælge os noget, og holdt vi pause for at tage billeder, gjorde de også. Da de så gav op og fandt en ny gruppe at følge efter, gik der ikke lang tid før vi fik en ny sælger med videre på tur. På halvvejen spiste vi frokost, og efter 4-5 timer i alt ankom vi omkring klokken tre til vores homestay. Turen var hård, især for Morten som var syg. Da vi ankom til hjemmet blev vi budt velkommen af kvinden af huset (hendes man var desværre død), som gav os grøn te i lange baner, ingen kunne lide det, men vi drak det for at være venlige, og hver gang vores lille kop var tom, hældte hun mere op. Efter teen lagde vi os op og slappede af indtil aftensmaden blev serveret, som var et festmåltid af masser af ris, svin, kylling, forårsruller og selvfølgelig risvin i lange baner for at fejre vores besøg. Selvom vores guide hældte rigtig mange gange op i vores små shotglas, skar han selv ansigt hver gang han skyllede en ned. Kvinden var godt trænet og hældede den ene efter den anden i sig uden problemer. Det var igså hende der havde brygget den. Bagefter tog vii, bortset fra syge Morten, op og drak en øl og noget sjovt vin på Bamboo bar i landsbyen. Det var en lidt hård nat da der var meget larm fra insekter udenfor og skulle man på toilettet om natten foregik det udenfor, forholdene var dog rigtig gode også sengene/madresserne på gulvet, som hver havde sit myggenet til. Sidste dag foregik rimelig let, som var en hurtig trekingtur på ca 5-6 km ud til et flot vandfald, derefter en frokost og så ud til hovedvejen hvor vi blev samlet op og kørt til Sa Pa. Sidste eftermiddag gik med en tur rundt på markedet, inden vi blev kørt til en restaurant tæt på stationen. Derefter tog vi for 5. gang nattoget, til Hanoi. Det var dog en hård tur, da sengene kun var 1,80m lange med en væg for enden.
Vi ankom så til Hanoi omkring halv 5 om morgenen og brugte så lidt tid på at finde et hotel der havde et værelse til os. Vi fandt et hvor vi ifølge ejeren kunne få et ''om 20 minutter'' men vi måtte vente halvanden time. Heldigvis var der computere i receptionen. Vi fik så et dobbelværelse som vi måtte deles om, hvilket blev lidt klemt da vi alle gerne ville sove, og nogle timer senere et rigtig flot og stort 4 mandsværelse (eller egentlig kun 3-mandsværelse idet der er en dobbelseng og en 1,5 mandsseng). Vi har brugt dagen i Hanoi på at bestile vores tur til Ninh Binh som starter i morgen, bestille værelser på Hanoi Backpackers Hostel til vi kommer til Hanoi igen, spist en dårlig frokost, været til skrædder og fået taget mål til nogle skjorter (25 dollars stykket) og spist fin aftensmad på Gecko hvor de var ganske flinke. I morgen tidlig går turen så til Ninh Binh. Alexander og Morten har besluttet at tage det korte trek, mens Mads og Andreas har våget sig ud i det 18 km lange trek. Morten og Alexander bliver så kørt ud til homestayet, som Mads og Andreas er gået ud til.
Morten har fået det bedre, så vi har det alle godt, og har begynder at vende os til tanken om, at turen snart vender hjemad.
Mange hilsner fra os alle.
- comments
Søren Hej drenge. Endnu engang tak for en flot og udførlig beretning. Det er lige før man føler , at man selv er med. Håber alle snart er friske igen. I får en masse ballast til livet med de oplevelser i har på godt og mindre godt. Held og lykke med de næste ture og skjorterne. Det bliver nu også dejligt at få jer hjem.