Profile
Blog
Photos
Videos
Familien Madsen har indtaget Australien, og så er det man tænker "YES!" - endelig er der nogle andre, der kan skrive en update på bloggen for mig! Far Thorkild sidder flittigt og skriver i mindst et par timer, og nedenstående er så hvad der kom ud af det - 10 linier... (NB overdrivelse kan være anvendt.) Ej tak for det far, men bliver nok nødt til at tilføje et par detaljer inden din del kommer frem i lyset.
Den 4. december forlod jeg Mission Beach med de to danskere for at køre mod Magnetic Island. På vejen gjorde vi et stop ved et vandfald og efter en barsk klatretur, tog vi en dukkert i den kølige flod! Ja, hvis der er vand i nærheden, og man er så heldig, at det ikke er fyldt med hverken krokodiller eller stingers, så hopper man i! Varmen tillader ikke andet!
Vi blev på Magnetic Island (også kaldet Maggie) i 3-4 dage. Hostelet var dog ikke noget at råbe hurra for. Den første melding vi får af vores nye room mates, da vi træder ind er, at der højst sandsynligt er "bed bugs" (en backpackers værste mareridt) i sengene! Vi overlevede dog den første nat uden at være blevet ædt op af de ækle kryb og valgte derfor at blive nogle ekstra nætter. Køkken var der desuden heller ikke noget af - kun en grill - så der blev tilberedt mad her hver dag - selv pasta fik vi kogt på grillen!
Alt i alt var Maggie en skøn ø med masser af dyreliv - koalaer, wallabys, slanger og mange forskellige fugle! Morgenen hvor vi skulle tjekke ud havde jeg dog besluttet, at jeg ikke kunne tage videre uden at have været ude på en af den mange vandrestier. Så jeg stod op kl 6.30, og efter et par mindre omveje fandt jeg en fin sti! Der var bare den lille detalje, at turen var udregnet til at tage 2½ time, og på det tidspunkt var klokken 8. Skidt være med det - jeg begyndte at gå og efter en time, nåede jeg det punkt, hvor jeg overvejede, om man kunne nå hele vejen rundt eller skulle vende tilbage. Jeg var dog stædig og fortsatte og endte med at halvløbe den sidste del for at opdage, at stien endte et godt stykke væk fra hostelet! Måtte løbe tilbage for at nå det til klokken 10, hvilket er noget af en bedrift i den her varme! Nåede tilbage 9.50 og fik taget et bad og pakket mine ting på 10 minutter! PYHA! Nå, sikke en lang smørre om ingenting!
Drengene og jeg tog så en færge til Townsville, hvor vi tilbragte en enkelt nat. Et hurtigt kig på gågaden viste dog at denne by, trods dens størrelse, var helt død! Vi tog derfor afsked med hinanden den næste morgen, da de ville længere sydpå. Før jeg tog med Greyhound bussen tilbage til Cairns, nåede jeg at se akvariet i Townsville. Størrelsesmæssigt var det lidt af en skuffelse. Tourguiden viste sig desuden at være en noget ældre dame og tour gruppen bestod af... mig! Så jeg kunne ikke rigtig tillade mig at gå, men hvis I har nogle spørgsmål om søpølser, søpindsvin og andre "creepy creatures", så kommer I bare!
I Cairns mødte jeg et par søde svenske piger, som jeg tilbragte noget tid sammen med, fik juleshoppet og nåede også et smut tilbage til Port Douglas for at gense nogle venner!
Mandag den 14. ankom så mine forældre og Steven. Det var sjovt at kunne vise dem, hvor jeg havde tilbragt de sidste mange uger, og det var skam heller ikke dårligt at bo i vores egen lejlighed 3 dage efter at være vant til diverse hostels!
Her vil jeg så overlade ordet til min far:
Juleaften blev holdt på Rainbow Beach og menuen bestod af T-bone og pandekager med is. Efter at hele familien nu har været samlet i næsten 2 uger og kørt ca. 1500 km mod syd fra Cairns, så er vi ved at være godt sammerystet i vores "lille" auto camper.
Vi har haft nogle fantastiske oplevelser på turen og oplevet den enestående natur. Det er en oplevelse at se en vild kænguru komme hoppende eller en 1 meter lang haj, der svømmer lige i strandkanten. De mange anderledes fugle som f.eks. grønne/gule/blå papegøjer, der flyver rundt og laver en utrolig larm, eller store flagermus i store flokke, der hver aften trækker den samme rute.
Det er også lykkedes at holde mig i venstre side af vejen endnu, men man skal holde tungen lige i munden, når man kommer til en stor vej sammenfletning - ja bare det at køre den "modsatte" vej rundt i rundkørsler var lidt grænseoverskidende i begyndelsen.
Den afslappede livsstil i Australien er en oplevelse, og da vejret er så godt og varmt er alle folk ude og det er nemt at komme i snak med naboerne. Nu er det naturligvis også ferietid hernede og mange mennesker på turiststederne. Det er næsten heller ikke til at være for danskere.... de er alle steder.
Og så er det mig Kristina igen! Vi har som sagt kørt rigtig langt, men vi har også set rigtig meget og i stedet for at fortælle endnu en A4 side om dette, kan I jo gå ind og se på billederne herfra. Steven er vores faste fotograf, og der bliver taget MANGE billeder. Dem jeg har lagt ind er bare et lille bitte udpluk - resten får I nok at se når de 3 vender hjem!
Glædelig juledag til jer allesammen!
- comments