Profile
Blog
Photos
Videos
Efter ankomsten til Taupo, tjekkede vi ind på Base - et lokalt hostel lige ud til Lake Taupo og den fine søpromenade fyldt med hyggelige caféer og spisesteder.
Vi fik udforsket byen og taget nogle flotte billeder af søen og den omkringliggende smukke natur.
D.4 (igår) blev det tid til at Skydive - underbukserne holdte! Hold kæft en oplevelse.
Vi blev hentet kl.10.30 og blev kørt ud til lufthavnen. Herfra fulgte der en breefing og bestilling af billeder. Vi valgte "sølvpakken", som bestod af DVD og fotos af hele udspringet, et exit-foto lige inden man hopper ud og en t-shirt.
Prisen for udspringet og fotopakken stod i 2200,- pr. person, alle pengene værd!
Efter breefingen blev vi klædt på. En kedeldragt, seletøj, hat, handsker og briller. Vi blev ført ud til flyveren - et lille fly med plads til 10 personer.
Vi havde valgt at tage det høje spring - 15,000 fod.
Efter ca.15 minutters flyvning havde vi nået højden, og det var nu tid til at springe.
Frank var den første der skulle springe. Exit-fotoet blev taget, tandeminstruktøren bad ham læne sig tilbage, og 1,2,3 - så var de ude af flyet mod jorden med 200 km i timen. Julie fulgte samme fremgangsmåde sekunder efter Frank.
Turen ned var smertefuld for ørerne, og hvis man normalt ikke er til højder og vilde forlystelser er faldskærmsudspring nok ikke en god idé.
Det var så fedt! Det kildede i maven, vækkede kvalmen, tårer i øjnene, smil i hele femøren, skrig, skrål og fede tider.
Vores frit fald varede ca.60 sekunder inden faldskærmen blev udløst. Når den var udløst kunne man bare hænge og nyde den smukke udsigt, med sceneriet i form af en sø og smuk natur.
Adrenalinen pumpede i kroppen bagefter, og det var den fedeste følelse når man først var dumpet ned på græsset og det var overstået!
Vi overlevede og underbukserne holdte - yes!
Med denne oplevelse i baggagen er vi klar til at indtage Fiji på torsdag :-)
- comments
Emma jeg syntes i er for seje min klasse saa det de grinte og gispede og jeg var stolt!!! (jeg syntes hele tiden at det kun er mig der kommentere det her.....)