D.17/9-09

Jeg vågnede op tidligt og pakkede min taske. Jeg havde købt en pose havregryn, så morgenmaden måtte vente til at jeg var ved terminalen. Med kortet i hånden, betalte jeg for de to nætter og gik ud i det spirende solskin. Jeg ville ikke tage en taxa, og eftersom det kun ville tag mig lidt over en halv time at gå, så var det jo intet problem. Solen havde allerede fået godt fat i husene og krøb langsomt ned mod jorden. Her var allerede liv i gaden. Masser af travle folk på vej på arbejde. Børn på vej i skole eller ikke alle. Jeg mødte en kæmpe flok demonstrerende studerende på min vej. Med røde bannere og råb, blokerede de en vej og med ønsket om forbedrede vilkår. Henne ved terminalen fandt jeg hurtigt bussen der gik mod Banos. Det var lidt svært først, da de også havde en bydel som hed banos, så hver gang jeg sagde at jeg skulle derhen pegede de i retning af bybusserne. Der var ingen direkte bus til Banos, først skulle jeg tag én til byen Riobamba. Den tur tog godt seks timer. Vi kørte igennem et kæmpe bjerglandskab, fyldt med skove og marker med køer.

I Riobamba blev jeg sat på en taxa som kørte mig hen til bussen mod Banos. 1 dollar. Jeg nåede lige bussen i tide og blev helt nationalt overvældet, da jeg kom til at sidde bag ved et dansk par. Jaaa... Danmark!!!

De fortalte mig at de kun skulle til Banos for en enkelt overnatning, og ville så fortsætte mod byen Tena, da den jo tættere på junglen og at de guidede ture derind derfor ville være billigere. Det var lige noget for mig og jeg besluttede at koble på sammen med dem. Så efter endnu to timers køretur ankommer vi tre til Banos. De havde en lonely-planet bog med sig, så de havde en liste på billige og gode hostels. Vi fandt en til 4 dollar per nat. Privat rum. Ikke dårligt!

Vi havde alle siddet så længe, over otte timer i bus, så vi var både trætte og sultne. Parret havde været i Banos før, så de kendte en god mexikansk restaurant i nærheden. Det var længe siden at jeg havde spist mexikansk, så idéen var fængende og jeg sluttede glædeligt trop. Fik mig en kæmpe burritos til 3 dollars. BILLIGT!!!! Det var vildt hyggeligt og dejligt at høre om Danmark igen. Den var stille og fredelig som altid. Typisk Danmark :-).

På min vej i seng mødte jeg en japansk pige, der lige som mig var på en længere jordomrejse. Hun havde været afsted i et halvt år nu, og det var spændende at høre om hendes færd. Det giver altid én lidt ekstra glød og man føler i det øjeblik, at man er lige der hvor man burde være. Eventyrlysten blir tændt for fuld blus og man glæder sig til morgengryet. Næste stop, Tena.