Profile
Blog
Photos
Videos
Stod tidligt op for at se solopgang, men der var desværre skyet. Er ankommet til Cococay. Kl 7.30 sagde kaptajnen godmorgen. Efter overdådig morgenmad var skyerne væk, så ombord på en tender båd og over til øen. Fandt et par liggestole lidt væk fra de fleste. Ude og snorkle i helt klart turkis vand. Det var nogle nærmest gennemsigtige fisk i flere størrelser. Tog tilbage til skibet ved 14 tiden. Vi trængte til lidt afkøling og en lur. Et par drinks før middagen, som i dag var i den fine restaurant. Hold nu bøtte sikke en betjening. Det var lige før, vi blev helt forlegne. Vores “hovedtjener” Irene småsnakkede med os, og vi fik sagt at vi har været gift i 25 år, og straks lurede hun, at det var en fejringstur. Så vupti stod der 9 tjenere og sang tillykke - og kage med lys i. Dog kun et enkelt lys. Nød nogle flotte skyformationer, mens vi fik lidt tobak efter middagen. Så var vi i et kæmpe teater, og se en forestilling, der hed Galleri of Dreams. Gode sangere og gode dansere. Festligt. I øvrigt så skriver de, hvilken ugedag der er på gulvet i elevatoren. Godt at vide.
- comments