Profile
Blog
Photos
Videos
Blondiner på eventyr
Hej Allesammen derhjemme!
Vi vil lige starte med at sig tak for alle de dejlige beskeder paa vores forum! Det er dejligt at vide at dem man elsker og holder af foelger med derhjemme fra stuerne! Af hjertet tak.....
Her kommer der lige et nyt indlaeg fra Cambodia. Vi ankom til Phom Phen efter en lang og trang bustur fra Saigon-Ho Chi Minh city. Da vi saa den bus vi skulle koere 7 timer med, var det ikke just den samme som vi havde set billeder af et par dage i forvejen. Der var intet benplads 'what so ever', og Line sad ovenpa en stor klods, der gjorde turen endnu laengere... Vi var smadder traette efter den lange togtur fra Nha Trang til Saigon - hvor vi som beskrevet tidligere knap nok fik lukket et oeje... Det var bare en laang og kedelig transport dag som skulle hurtigt overstaes, fordi vores visum udloeb.. og det var lige paa et haengende haar at vi slap ud af Vietnam med skindet i behold fordi der i Phom Phen, var startet den kendte Water-festival og alle Cambodianerne valdfartede dertil som flyer paa en lort! Derudover snakkede vi med de beroemte Bornmouth drenge et par dage senere, som fortalte at der dagen efter vi var taget afsted var udbrudt en tyfon i Nha Trang og at de var blevet noedt til at blive i byen 4 dage laengere end planlagt paa grund af oversvoemmelser!! Godt vi slap ud!!
Naarh, men vi sidder i den alt for traenge bus, vi faar laest lidt kigget lidt paa det smukke Vietnamesiske landskab, faar sagt ordentligt farvel til landet, da vi koerer ind over Cambodiansk graense kontrol. Vietnam er et fantastisk land, som alle burde besoege, Tak til Vietnam for 2 fantastiske uger som vi aldrig nogen sinde vil glemme - og goddag til et nyt land vi begge har glaedet os rigtig meget til at opleve! Vores bus blev stoppet 3 gange og den skulle toemmes for alt bagage. Vi skulle derefter vise pas, lave indrejsepapirer og da vi ikke paa forhaand havde lavet visum (som vi tidligere havde faaet at vide ikke var noget problem), skulle det ogsaa ordnes, hvilket tog 'lidt' ekstra tid. Vi tror ikke guiden derefter var vores bedste ven og resten af buscrewet var nok heller ikke specielt fan af de to blondiner! Sorry... Vi fik vores visa og kom ud af starthullerne igen! Pludselig standser bussen paa det mest 'random' sted vi hidtil havde vaeret ude for.. og saa siger guiden at nu kan bussen ikke koere os laengere fordi politiet har spaeret af paa grund af Water-festivalen, saa vi bliver sat af ved en vejgroeft og saa maa vi bare klare den derfra. Vi bliver alle stiktossede fordi vi ikke havde betalt en milliard for at blive sat af, midt ude i ingenting naar vi har havde bestilt en bus til Phom Phen centrum! ... Men smart taenkt for en-to-tre kommer de foerste 10 tuc tuc taxier os til 'undsaetning' og fragter os da hjertens gerne de sidste 8 km til centrum... for lige saa mange penge som vores 7 timers lange bustur kostede.. se det maa jo naesten vaere et scoop! .. de kan jo sagtens saette deres egne sindsyge priser for vi havde jo ingen andre muligheder end at tage med dem indtil byen.. !! F###!
Vi valgte at dele en taxi sammen med to amerikanske ski piger fra Aspen. De var smadder soede - og det skulle vise sig at de blev ved med at dukke op baade i Cambodia, men ogsaa senere i Bangkok.. !! Verden er lille. Turen til vores hotel var rigtig led, vejene var ujaevne, der lugtede af affald og det der er vaerre, vi var smadder traette og ville bare gerne indlogeres... I vores bibel LP advarer de imod at de cambodianske maend godt kan vaere rimelig naergaaende, og den var i hvert fald god nok.. Adr.. hvor de stirrede og de var da heller ikke blege faar at roere.. hvilket overhovedet ikke faldt i god jord.. Hotellet var en smule dystert, men vaerelset var fint til en billig penge og der var en dejlig tagterrasse som vi brugte om aftenen og om morgenen.
Vi havde besluttet os faar kun at vaere i Cambodia i en uge, saa vi havde en rimelig presset tidsplan som bare skulle overholdes.
De to tage vi havde sat af til Phom Phen viste sig at vaere tilstraekkeligt til opleve de ting vi havde sat os for hjemmefra. i 1970'erne var Pol Pot og hans diktatur ved magten og de draebte flere 100.000 mennesker. Baade Boern og voksne blev som under 2. Verdenskrig bragt til udrydelseslejre hvor de blev tortureret, voldtaget og draebt. Ligene af disse mennesker er derefter blevet smidt i bunker og massegrave, Man har efter denne tragiske begivenhed som stod paa over flere aar besluttet at goere udrydelseslejrene aabne for turister faar ikke at glemme ofrene. Stedet hedder 'Killing Fields' og oplevelsen af denne mark var et soergmodigt og hjerteskaerende besoeg. I midten af pladsen var stillet et stort smukt mindesmaerke, som i stilen minder om et tempel. I det var kranier og knogler stablet ovenpaa hinanden. Flere baade med skudhuller og skrabemaerker paa kranierne efter torturredskaber og andre med dybe flaenger! Det var uhyggeligt og vi fik begge kuldegysninger velvidende om at de engang havde haft familier, kaerester og venner og nu laa de der stablet ovenpaa hinanden og anbragt i et 'bur' til spot og spe. toejet fra ofrene var ligeledes blevet bevaret og laa nederst. Stemingen paa grunden var trykket og alle som var paa stedet var stille faar at vise respekt. Det var et stort arial. Man kunne se massegravene og skilte der fortalte hvordan ofrene var blevet draebt og hvor mange som laa i hver grav. Vi koebte nogle roegelsespinde og blomster til at ligge paa gravene. Efter vores besoeg havde vi begge en klump i halsen, synet af gravene, templet med knogler, kranier og toej og lugten er helt sikkert en oplevelse som vi aldrig vil glemme. R.I.P! Efter vores besoeg paa killing Fields tog vi til det beroemte S21 museum som inden Pol Pots styre var en skole som senere blev brugt som torturlejr og faengsel. Vi saa tortur kamrene og redskaberne og derudover billeder, breve, kradsemaerker i vaeggene osv. Det var en stor skole, men faengselssellerne var saa smaa at de faereste ville kunne ligge udstrakt paa de haarde og kolde stengulve. Der er blevet skrevet digte som beskriver foelsen af at leve under Pol Pots regime (se billeder) med faa ord beskriver de alle de forbud der blev lavet! Man maatte ikke se tv, lase boeger, hoere cd'er, se teaer, og andre kulturelle ting.. Alt blev taget frem dem. Det har vaeret en forfaerdelig periode for Cambodianerne, mange har mistet familie, venner og kaerester en periode som aldrig vil blive glemt. Da vi kom hjem var vi begge rigtig traette og udmattede efter dagens oplevelser, saa vi tog en lille lur og derefter besluttede vi os for selv at "lave" mad... Vi havde begge brug for lidt afveksling saa vi handlede ind i det naerliggende supermarket som helt tilfaeldigvis var plantet midt i et storcenter. saa lidt shopping blev det da ogsaa til., Line koebte fx et nyt pink Sony Britney Kamera, til en endnu billigere pris, end i Sverige!! yahhh.. Vi koebte ind til de laekreste sandwiches med parmaskinke, pesto, mozzerella og salat. Supermarkedet var rimelig dyrt, men maden var alle pengene vaerd og isaer den romantiske stemning paa tagterassen med levende lys osv!. Bare en romantisk dinner for 2! :-) Dagen efter brugte vi paa at opleve byens liv og stemning. Stemningen var god og alle var glade, for waterfestival was coming to town! Der var mennesker over alt og man skulle nermest gaa sidelaens for at komme rundt! Vi forstod godt nok ikke helt deres store entusiasme for at se 100 mennesker ro en baad, paa mekong deltaen, men stemningen og humoeret var i top og vi besluttede os for at faa en lille oel paa en bar med udsigt over floden! super hyggeligt! Vores dage i Phom Phen var gode! Men vi glaedede os begge to til at komme vaek fra den beskidte og overbefolkede by.. Naeste stop Siem Reap!!... Fortsaettes!.....
Vi vil lige starte med at sig tak for alle de dejlige beskeder paa vores forum! Det er dejligt at vide at dem man elsker og holder af foelger med derhjemme fra stuerne! Af hjertet tak.....
Her kommer der lige et nyt indlaeg fra Cambodia. Vi ankom til Phom Phen efter en lang og trang bustur fra Saigon-Ho Chi Minh city. Da vi saa den bus vi skulle koere 7 timer med, var det ikke just den samme som vi havde set billeder af et par dage i forvejen. Der var intet benplads 'what so ever', og Line sad ovenpa en stor klods, der gjorde turen endnu laengere... Vi var smadder traette efter den lange togtur fra Nha Trang til Saigon - hvor vi som beskrevet tidligere knap nok fik lukket et oeje... Det var bare en laang og kedelig transport dag som skulle hurtigt overstaes, fordi vores visum udloeb.. og det var lige paa et haengende haar at vi slap ud af Vietnam med skindet i behold fordi der i Phom Phen, var startet den kendte Water-festival og alle Cambodianerne valdfartede dertil som flyer paa en lort! Derudover snakkede vi med de beroemte Bornmouth drenge et par dage senere, som fortalte at der dagen efter vi var taget afsted var udbrudt en tyfon i Nha Trang og at de var blevet noedt til at blive i byen 4 dage laengere end planlagt paa grund af oversvoemmelser!! Godt vi slap ud!!
Naarh, men vi sidder i den alt for traenge bus, vi faar laest lidt kigget lidt paa det smukke Vietnamesiske landskab, faar sagt ordentligt farvel til landet, da vi koerer ind over Cambodiansk graense kontrol. Vietnam er et fantastisk land, som alle burde besoege, Tak til Vietnam for 2 fantastiske uger som vi aldrig nogen sinde vil glemme - og goddag til et nyt land vi begge har glaedet os rigtig meget til at opleve! Vores bus blev stoppet 3 gange og den skulle toemmes for alt bagage. Vi skulle derefter vise pas, lave indrejsepapirer og da vi ikke paa forhaand havde lavet visum (som vi tidligere havde faaet at vide ikke var noget problem), skulle det ogsaa ordnes, hvilket tog 'lidt' ekstra tid. Vi tror ikke guiden derefter var vores bedste ven og resten af buscrewet var nok heller ikke specielt fan af de to blondiner! Sorry... Vi fik vores visa og kom ud af starthullerne igen! Pludselig standser bussen paa det mest 'random' sted vi hidtil havde vaeret ude for.. og saa siger guiden at nu kan bussen ikke koere os laengere fordi politiet har spaeret af paa grund af Water-festivalen, saa vi bliver sat af ved en vejgroeft og saa maa vi bare klare den derfra. Vi bliver alle stiktossede fordi vi ikke havde betalt en milliard for at blive sat af, midt ude i ingenting naar vi har havde bestilt en bus til Phom Phen centrum! ... Men smart taenkt for en-to-tre kommer de foerste 10 tuc tuc taxier os til 'undsaetning' og fragter os da hjertens gerne de sidste 8 km til centrum... for lige saa mange penge som vores 7 timers lange bustur kostede.. se det maa jo naesten vaere et scoop! .. de kan jo sagtens saette deres egne sindsyge priser for vi havde jo ingen andre muligheder end at tage med dem indtil byen.. !! F###!
Vi valgte at dele en taxi sammen med to amerikanske ski piger fra Aspen. De var smadder soede - og det skulle vise sig at de blev ved med at dukke op baade i Cambodia, men ogsaa senere i Bangkok.. !! Verden er lille. Turen til vores hotel var rigtig led, vejene var ujaevne, der lugtede af affald og det der er vaerre, vi var smadder traette og ville bare gerne indlogeres... I vores bibel LP advarer de imod at de cambodianske maend godt kan vaere rimelig naergaaende, og den var i hvert fald god nok.. Adr.. hvor de stirrede og de var da heller ikke blege faar at roere.. hvilket overhovedet ikke faldt i god jord.. Hotellet var en smule dystert, men vaerelset var fint til en billig penge og der var en dejlig tagterrasse som vi brugte om aftenen og om morgenen.
Vi havde besluttet os faar kun at vaere i Cambodia i en uge, saa vi havde en rimelig presset tidsplan som bare skulle overholdes.
De to tage vi havde sat af til Phom Phen viste sig at vaere tilstraekkeligt til opleve de ting vi havde sat os for hjemmefra. i 1970'erne var Pol Pot og hans diktatur ved magten og de draebte flere 100.000 mennesker. Baade Boern og voksne blev som under 2. Verdenskrig bragt til udrydelseslejre hvor de blev tortureret, voldtaget og draebt. Ligene af disse mennesker er derefter blevet smidt i bunker og massegrave, Man har efter denne tragiske begivenhed som stod paa over flere aar besluttet at goere udrydelseslejrene aabne for turister faar ikke at glemme ofrene. Stedet hedder 'Killing Fields' og oplevelsen af denne mark var et soergmodigt og hjerteskaerende besoeg. I midten af pladsen var stillet et stort smukt mindesmaerke, som i stilen minder om et tempel. I det var kranier og knogler stablet ovenpaa hinanden. Flere baade med skudhuller og skrabemaerker paa kranierne efter torturredskaber og andre med dybe flaenger! Det var uhyggeligt og vi fik begge kuldegysninger velvidende om at de engang havde haft familier, kaerester og venner og nu laa de der stablet ovenpaa hinanden og anbragt i et 'bur' til spot og spe. toejet fra ofrene var ligeledes blevet bevaret og laa nederst. Stemingen paa grunden var trykket og alle som var paa stedet var stille faar at vise respekt. Det var et stort arial. Man kunne se massegravene og skilte der fortalte hvordan ofrene var blevet draebt og hvor mange som laa i hver grav. Vi koebte nogle roegelsespinde og blomster til at ligge paa gravene. Efter vores besoeg havde vi begge en klump i halsen, synet af gravene, templet med knogler, kranier og toej og lugten er helt sikkert en oplevelse som vi aldrig vil glemme. R.I.P! Efter vores besoeg paa killing Fields tog vi til det beroemte S21 museum som inden Pol Pots styre var en skole som senere blev brugt som torturlejr og faengsel. Vi saa tortur kamrene og redskaberne og derudover billeder, breve, kradsemaerker i vaeggene osv. Det var en stor skole, men faengselssellerne var saa smaa at de faereste ville kunne ligge udstrakt paa de haarde og kolde stengulve. Der er blevet skrevet digte som beskriver foelsen af at leve under Pol Pots regime (se billeder) med faa ord beskriver de alle de forbud der blev lavet! Man maatte ikke se tv, lase boeger, hoere cd'er, se teaer, og andre kulturelle ting.. Alt blev taget frem dem. Det har vaeret en forfaerdelig periode for Cambodianerne, mange har mistet familie, venner og kaerester en periode som aldrig vil blive glemt. Da vi kom hjem var vi begge rigtig traette og udmattede efter dagens oplevelser, saa vi tog en lille lur og derefter besluttede vi os for selv at "lave" mad... Vi havde begge brug for lidt afveksling saa vi handlede ind i det naerliggende supermarket som helt tilfaeldigvis var plantet midt i et storcenter. saa lidt shopping blev det da ogsaa til., Line koebte fx et nyt pink Sony Britney Kamera, til en endnu billigere pris, end i Sverige!! yahhh.. Vi koebte ind til de laekreste sandwiches med parmaskinke, pesto, mozzerella og salat. Supermarkedet var rimelig dyrt, men maden var alle pengene vaerd og isaer den romantiske stemning paa tagterassen med levende lys osv!. Bare en romantisk dinner for 2! :-) Dagen efter brugte vi paa at opleve byens liv og stemning. Stemningen var god og alle var glade, for waterfestival was coming to town! Der var mennesker over alt og man skulle nermest gaa sidelaens for at komme rundt! Vi forstod godt nok ikke helt deres store entusiasme for at se 100 mennesker ro en baad, paa mekong deltaen, men stemningen og humoeret var i top og vi besluttede os for at faa en lille oel paa en bar med udsigt over floden! super hyggeligt! Vores dage i Phom Phen var gode! Men vi glaedede os begge to til at komme vaek fra den beskidte og overbefolkede by.. Naeste stop Siem Reap!!... Fortsaettes!.....
- comments